Studievejledning

Mængden af matematik på HHX

29. januar 2013 af IsabellaFF

Hej :) Jeg skal have valgt gymnasie inden den 5. februar, og jeg er rimelig sikker på, at jeg vælger HHX (skal til åbent hus der den 2. februar), men jeg er en lille smule bekymret for mængden af matematik i fagene.

Jeg er godt klar over, at der med økonomi også følger tal, men hvor meget af det er matematik? (Hvis I forstår hvad jeg mener, haha)

Jeg regner med at vælge Afsætning A, International Økonomi A og Kulturforståelse C, men er lidt bekymret for hvor svært IØ (og VØ) er. Nogle der kan give mig en idé om det? :)


Brugbart svar (4)

Svar #1
29. januar 2013 af Hebi

Hej Isabella, bare rolig matematik-delen på HHX, er langt fra højere end på STX. Det mest matematiske finder du nok på HTX. Jeg gik forresten selv på HHX.

Hvad angår selve faget matematik, kan du have det til helt ned på C-niveau, hvilket er overskueligt, da B og A niveau for mange er meget svært. Du kan herefter selv vælge om du vil have det på B eller A niveau, alt afhængigt af om du kan lide det, er god til det, osv. Der er dog kun krav om, at du har det på C-niveau.

Afsætningsøkonomi A har intet matematik ind over sig. faget omhandler primært virksomhedens stratetiske styring, hvilket vil sige: Hvem er virksomhedens målgruppe? Hviken vækststrategi skal de bruge? Hvilken markedsføring skal de bruge for at fange målgruppen? Hvilke brands sælger, og hvilke gør ikke? Hvordan bliver en virksomhed succesfuld? Osv. osv. Selv på A niveau, vil du ikke opleve noget af matematisk art.

International økonomi A indeholder som sådan ikke noget matematik, men kræver at du kan regne nogle små ting ud, heriblandt BNP, BNI, inflation osv. men det er generelt en meget lille del af faget, og det er ikke sværere end at det kan regnes på- og + niveau. Langt størstedelen af faget beskæfter sig med landeøkonomi, dvs. makroøkonomi, hvor du skal komme frem til konklusioner, analyser og lign. ud fra tal der allerede er udregnet for dig. Der vil også være mere bløde ting så som økonomiske teorier, finanspolitik, osv.

Virksomhedsøkonomi er derimod et ret matematisk fag, om end det heller ikke kræver den store matematiske kunnen kræver det dog noget. Såfremt du ikke vælger det på A niveau (hvilket jeg kan se du ikke gør), er det dog minimalt hvor komplicerede matematiske ting du kommer ud for. Faget omhandler bogføring og regnskab, og minder på mange måder om det revisorer laver. Det er et fag med meget opgaveløsning, hvor næsten alt kræver beregninger på den ene eller anden art. Langt størstedelen af alle beregningerne er på B niveau ihvertfald dog udelukkende + eller - regnestykker. Der kan forekomme lidt sværere ting frem mod slutningen af uddannelsen, men generelt set, er det overkommeligt, og ikke ''matematisk set'' kompliceret whatsoever, specielt ikke på B-niveau.

Generelt har du intet at være bekymret for, jeg ønsker dig tillykke med dit valg af HHX, det er en super uddannelse med spændende fag :-). Mit personlige favoritfag var jura-faget på 3. år: erhvervsret, hvilket b.la.fik mig til at læse jura på universitetet bagefter :-).

 


Brugbart svar (1)

Svar #2
30. januar 2013 af npcnb (Slettet)

Er ganske enig med #1

Bare hold dig fra Matematik A, så skulle der ikke være grund til bekymring :)


Svar #3
30. januar 2013 af IsabellaFF

#1 

Tusind tk for dit lange svar, det hjalp rigtig meget :-D Jeg er ikke talblind, så at der er lidt matematik i det gør ikke noget, bare det ikke er "ren" matematik, bare hvor det kun er om økonomi - og det lyder det ikke til at det er, så det er jeg rigtig glad for :-D

Virksomhedsøkonomi lyder som det der er sværest, men altså - hvis man ser det i forhold til de fag jeg ellers skulle have haft (fysk, kemi, biologi osv.), så er det jo egentligt ikke så slemt. 

Tak for det :-D Jeg har også kigget meget på jura, og glæder mig også til erhvervsret. Bare synd at man først har det i 3.g. :-D

 

#2

Haha, der er absolut INGEN fare for, at jeg vælger matematik på A-niveau. Ikke 10 vilde heste kunne få mig til at vælge det, fordi det ville trække mit gennemsnit så meget ned. Jeg regner med at tage matematik på C-niveau, og så tage matematik B bagefter som et enkeltfag, hvis jeg får brug for det, hvilket jeg nok gør (medmindre jeg holder fast i jura) :-D

 

 

Tak for jeres svar begge to - hvis der er flere der ligger og lurer med noget information om HHX, så fortæl mig det :-D


Brugbart svar (1)

Svar #4
30. januar 2013 af Hebi

Supplering med enkeltfag med matematik på B niveau er i den grad en god ide, hvis du ikke er matematisk. Dit valg af afsætnings- og international økonomi på A niveau frem for virksomhedsøkonomi på A niveau er også meget fornuftigt, da sidstnævnte indeholder noget ''lidt mere tricky'' matematik, hvis du har det på A niveau (hvilket du ikke har).

Jeg gjorde det samme med matematik, tog det på C-niveau, og såfremt jeg skulle bruge det på B (f.eks. til at læse økonomi på Handelshøjskolen CBS eller lign.) ville jeg tage et GSK kursus i sommerferien inden jeg ville søge ind på universitetet/handelshøjskolen, jeg endte dog så med, ikke at få brug for det da jeg valgte jura, hvorimod andre jeg kendte som ville ind og læse psykologi på universitetet, opgraderede til matematik B over sommerferien og kom ind med det samme derefter, så intet problem i det :-).Fordelen med at supplere, er at det ikke ''ødelægger'' ens snit, man skal bare bestå.

Men det lyder som om du har sat dig godt ind i tingene, hvilket er imponerende, da de fleste i 9.klasse ikke allerede har sat sig så meget ind i tingene. Problemet er ofte, at mange alt for sent (på 3. år af gymnasiet), bliver opmærksomme på, at noget hedder adgangskvotienter, og adgangskrav, og der er det tit for sent at gøre noget ved, hvis man skal bruge et vist snit, og har ''slacket'' hele gymnasiet igennem.


Svar #5
30. januar 2013 af IsabellaFF

Jeg er virkelig ikke matematisk anlagt, men jeg tror dog sagtens at jeg ville kunne bestå matematik på B-niveau - problemet er bare, at det ikke er nok bare at bestå, hvis man skal bruge et højt snit. Jeg vil alligevel gerne have et år efter gymnasiet hvor jeg kan læse nogle fag op rejse inden universitetet, så der vil det ikke være noget problem for mig at skule supplere det op. Jeg tror også, at man får mere ud af undervisningen når det er mere intensivt, fremfor at man har det to gange om ugen og glemmer halvdelen af hvad man har tænkt fra lektion til lektion.

 

Ja, det er synd at der er så mange der ikke ved det, men fedt for os andre der godt er klar over det. ;)  Selvom det er synd for dem, så er det jo ikke ligefrem fordi det er noget der bliver lagt skjul på når man går ind på ug.dk og kigger eller på universiteternes hjemmesider. 


Brugbart svar (1)

Svar #6
30. januar 2013 af Hebi

Du kan supplere til matematik B over en sommerferie, hvor du så har det 7-8 timer om dagen, hvis du skal direkte videre på universitetet efter gymnasiet, og ikke har haft mat B på gym, hvis du altså skulle ændre mening :-).

Og nej der bliver ikke lagt skjul på noget, jeg tror bare ikke det interesserer folk whatsoever i første omgang.


Svar #7
30. januar 2013 af IsabellaFF

#6

Jeg kommer aldrig til at kunne koncentrere mig om matematik i 7-8 timer om dagen fra klokken 8 om morgenen i en hel sommerferie, for derefter at skulle læse 5 år. Men det er bestemt en mulighed, hvis man er lidt mindre distræt end jeg er. :-D


Skriv et svar til: Mængden af matematik på HHX

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.