Matematik
Simpel, logisk matematik
Hejsa, jeg fik en opgave af min lillebror fra 5 klasse (!), som jeg bare ikke kan løsningen på, da det er logisk matematik, trods jeg altså har matematik på A-niveau i gymnasiet!. Er der nogle af jer, der kan hjælpe? Opgaven lyder således:
En pige har fået fire kæder med hver tre led i, som hun gerne vil have lavet til én sammenhængende kæde. Hun får af vide, at det koster 10kr at åbne og lukke et led. Desuden har hun kun 30 kr. Hvordan kan opgaven løses?
Svar #1
04. februar 2013 af SuneChr
Der er vel intet til hinder for, at de fire kæder pigen får, alle er åbne?
Det vil så kræve tre lukninger, og en fjerde, hvis kæden skal være helt sluttet. Man må vel så også gå ud fra, at det koster fem kroner, for enten en åbning eller en lukning. Prisen er da 4·5 kr .
Svar #2
04. februar 2013 af Taqz (Slettet)
Det kommer vel også an på om det er 10 kroner at åbne et led og 10 kroner at lukke et led.
Eller som du skriver 10 kroner for at lukke og åbne et led.
Hvis det er det sidste, kan jeg ikke se et problem, da man så må åbne og lukke et led fra den første kæde sammen med den anden kæde. Så har man 1+2, så åbner og lukker man den ene ende fra 3'eren til enden på 1+2, så man har 1+2+3. Samme procedure med den sidste så man har en lang kæde 1+2+3+4 for 30 kroner.
Svar #3
04. februar 2013 af joha0777 (Slettet)
Svar #4
04. februar 2013 af Andersen11 (Slettet)
#2
Pointen i opgaven er, at man skal ende med én sammenhængende lukket kæde, hvor alle led er brugt, og man har kun råd til at åbne og lukke tre led.
Man bryder alle tre led i kæde nr 4. Man bruger så 1 led til at forene kæde 1 med kæde 2 ; 1 led til at forene kæde (1+2) med kæde 3, og det sidste led til at lukke kæden til én sammenhængende kæde.
1. OOO
2. OOO
3. OOO
4. OOO --> O O O
OOO + O + OOO --> OOOOOOO
OOOOOOO + O + OOO --> OOOOOOOOOOO
OOOOOOOOOOO + O --> OOOOOOOOOOOO (kæden lukkes her)
Svar #5
04. februar 2013 af mette48 (Slettet)
Da det ender med en lang kæde skal man åbne og lukke 3 led ialt
kæde 1 og kæde 2 samles ved at åbne og lukke et led
kæde 1,2 og kæde 3 samles ved at åbne og lukke et led
kæde 1,2,3 og kæde 4 samles ved at åbne og lukke et led
det vil koste 3*10 kr at åbne og lukke 3 led
Svar #6
04. februar 2013 af Andersen11 (Slettet)
#5
Men med den fremgangsmåde får man ikke en lukket kæde.
Skriv et svar til: Simpel, logisk matematik
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
