Analyse af digt??

Hej.. Jeg har fået dette digt fra Ursula Andkjær Olsen at analysere, men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre med det.. Det er meget forvirrende! Har i nogle idéer til hvad sker i dette digt? Her kommer det, det er lidt langt.. 

Du er prinsen på den hvide
ært du er prinsen på den
grønne gren du er prinsen
i et andet liv på strå på skrå på
vrangen du er kys frøen og til
hest med hele denne komedie.

2
Hvilken farve har din hvide
hest? Hvilken farve har din
grønne gren? Hvilken farve
har dine himmelblå?

3
*

4
Dine øjne er brune
søer som man bader i
uden at vide hvor langt der er til

5
bunden.

6
(Eller). (Uden at vide
hvilken farve).

7
(Eller problemet er
at jeg glemmer
så hurtigt).

8
*

9
Lykkeligere end vi to
kunne ingen blive siger
jeg til dig og det er muligvis
sandt (min tjørnehæk)(min øjentjørn)
men der er ikke stor sandsynlighed for at vi
får det opklaret.

10
*

11
Manden tror, at kvinden er en labyrint, som han ikke kan finde rundt i. Det er det, man udtrykker, når man siger: Når kvinden siger nej, mener hun ja, men hun ville bare ikke sige det. Kvinden tror, at manden er en labyrint, som hverken han selv eller hun kan finde rundt i. Det er det, man udtrykker, når man siger: Når manden siger ja, mener han nej, men han kunne bare ikke få sig selv til at indrømme det. Nej. Når man siger: Når manden siger ja, mener han nej, når han bagefter siger nej, så mener han ja, eller manden siger altid det modsatte af, hvad der er tilfældet. Ja. Det er nemt nok, når først man har lært princippet.

12
Både manden og kvinden er en labyrint. Det er nødvendigt. Både manden og kvinden er en labyrint, og man vil gerne finde ind. Gensidigt. Både manden og kvinden er en labyrint, og man vil gerne finde ud. Og man vil gerne finde ind. Man vil gerne udpege vejen. Respektivt. Så man bedre kan. Men det er svært. Men man vil så gerne have fingrene i hinandens. Stier. Det er for begyndere, og man hænger fast i roserne og tjørnehækkene. Og det er for viderekomne, og man hænger stadigvæk fast i tjørnehækkene, og man suges dybere ned i rosernes. Øjne. Nej. Munde. Nej. Rosernes afgrunde. Det er noget pjat. Hvor ved man fra, at der overhovedet er nogen roser?

13
Det er en elaboreret stiltien. Vi detaljerer det, vi ikke taler om. Vi lader snakketøjet falde. Eller det er bare en anden måde at sige det med blomster på. Vi er afhængige af viljen til at ændre loven i yndighedernes have. Gensidigt. Og betingelserne for beplantningen.

14
Det vil sige. Man havde håbet, at en rose var en rose var en rose. Det var den også, men det er forbi. Nu er der så stor uklarhed om gartneriet og forplejningen. Og vandingsmetoderne.

15
*

16
Men alligevel. Kærligheden findes. Dette er ikke en teori. Det er en tautologi. En meget stor tautologi. Nej. Dette er ikke en tautologi. Det er en rundkørsel. En meget stor rundkørsel.

17
*

18
Min lille ven hvor du er
skøn i dine triumferende
fristelser. De mere nærliggende
konsekvenser er desværre helt uden for
rækkevidde. Hvor milde de end måtte være.

19
Altså. Jeg kaster mig i
dine arme og hvor
er dine arme.

20
Det er
det der er
problemet.