Psykologi

Teorier til psykologi AT eksamen

15. februar 2013 af Telefone (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej alle sammen.

 

Jeg skal til min AT-eksamen skrive om, paradokset mellem at danskerne skulle være det lykkeligste folk i verden, men at vi samtidig er nogen af dem der producerer/sælger/forbruger mest antidepressivt medicin. 

Jeg skriver i bioteknologi og psykologi, hvor jeg i bioteknologi vil skrive om lykkepiller og de fysiologiske tegn på depression. I psykologi vil jeg gerne snakke lidt om alle de valg individet står overfor i senmoderniteten, samt det pres og den overbelastning mange af os lever under. 


Mit spørgsmål til jer derude, er, om i har nogle forslag til teorier/teoretikere jeg kan tage op i forbindelse med dette? (Seligman, Brinkman og Carsten René Jørgensen, har jeg selv fundet frem til på nuværende tidspunkt) 

 

Hav en god dag


Brugbart svar (1)

Svar #1
15. februar 2013 af candphil

Der er vel ikke nødvendigvis tale om et paradoks ... måske tager vi bare vores psykiske velfærd alvorligt og søger løsninger og behandling, hvis vi ikke har det godt ... det kan godt være fordi vi tager livet alvorligt på andre måder end andre og på samme måde tager andre ting mere let end andre ... altså når vi måler os med andre nationer, så er der sandsynligvis også kulturelle årsager ... fx siger man at den danske folkesjæl er neurotisk - her tales der altså om et generelt psykologisk træk (sandt eller ej er svært at sige) ... lykkelig eller ej er vel også en forestilling om havd 'det gode liv' er for noget, og om det lever op til vores forventninger .. man kan godt få en depression, hvis livet ikke lever op til det som vi tror det burde være ...


Skriv et svar til: Teorier til psykologi AT eksamen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.