Kemi
beregning procent??
mA / MA * MB = mB
Opgaven lyder på:
Ved en syntese af acrylonitril, anvendes der 575 kg CH2CHCH3. Massen af acrylonitril er efter endt reaktion 500 kg.
b) Beregn udbytteprocenten af acrylonitril.
Jeg har tænkt mig at bruge denne formel, A= stoffet det skal findes.
imasse %(A)=(m(A))/mblanding * 100%
reaktionen (syntesen) er her:
2 CH2CHCH3(g) + 2 NH3(g) + 3 O2(g) ⇔ 2 CH2CHCN (g) + 6 H2O(g)
og så går jeg lidt i stå her.......
Svar #2
21. februar 2013 af KimT.T. (Slettet)
Udbytteprocenten er givet ved:
udbytte% = (praktisk udbytte / teoretisk udbytte) * 100%
Vi har givet det praktiske udbytte (500 kg = 500 * 103 g); vi skal derfor blot have beregnet det teoretiske udbytte; følg nedenstående trin:
1) Omregn massen af reaktanten, propen (CH2CHCH3), til stofmængde vha. dens molare masse:
n = m / Mw
2) Bestem den ækvivalente stofmængde af produktet, acrylonitril (CH2CHCN); udnyt her at forholdet mellem de støkiometriske koefficienter for reaktanten og produktet er 1:1, hvorfor:
n(CH2CHCN)efter = n(CH2CHCH3)før
3) Omregn stofmængden af acrylonitril til masse ud fra dens molare masse:
m = Mw * n
Den beregnede masse er lig med det teoretiske udbytte. Beregn nu udbytteprocenten.
Svar #3
21. februar 2013 af aatgsue (Slettet)
Tusind tak jeg prøver mig lige frem! :)
n=m/M
er m= 575kg?
Svar #4
21. februar 2013 af aatgsue (Slettet)
hvad betyder støkiometriske koefficienter?? Og hvorfor skal man bruge ækvivalente stofmængde af ACRYLONITRIT.. det forstår jeg ikke.
Svar #5
24. februar 2013 af KimT.T. (Slettet)
#4
Støkiometriske koefficienter er blot de koefficienter, som står foran reaktanterne og produkterne i en reaktion; de fortæller noget om forholdet mellem reaktionsdeltagerne og kan derfor bruges til at forudsige den teoretiske produktmængde af en reaktion.
Ved den ækvivalente stofmængde acrylonitrit mente jeg den stofmængde, som fås ved at følge forholdet mellem de støkiometriske koefficienter for acrylonitrit og reaktanten, propen. Stofmængden af produktet er nemlig afhængig af reaktantmængden; denne afhængighed udtrykkes netop gennem ordet "ækvivalent".
Skriv et svar til: beregning procent??
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
