Side 2 - hvor kommer liv fra

"Nu vil jeg helst ikke citeres for sjæl eller ånd (som jeg mener er det samme, uden det dog har større betydning) ikke har nogen materie eller rum - men lad det nu ligge." -Nej det vil jeg ikke lade ligge.

I så fald er det testbart og altså inden for naturvidenskabens rammer. Så hvis du tror på dette, så synes jeg du skulle tage en laboratoriekittel på og undersøge det.

Men kan vi ikke lige få en præcis definition på ånd/sjæl tak. For jeg ved ærlig talt ikke hvad det er i snakker om. Det er som om alle har hver deres egen definition på disse ting. Hvad er deres funktion helt nøjagtigt?

Hvis du snakker med visse filosofi studerende vælger de at definere sjælen som: "Det som er essensen af et menneske og som aldrig vil kunne testes videnskabligt", og derefter slutter al diskussion. Jeg tror at en ting som sjælen har et så stærkt islæt i religioner at folk ikke har lyst til at sige at det ikke eksiterer, og bestemt heller ikke har lyst til at sige at det er testbart, da der så er en mulighed for at det ikke eksisterer.

Uden en klar definition på sjæl er det svært at sige om man kan se at der er en plads til den eller ej, men hvis der eksiterer en sjæl så er den afhængig af hjernen og hvis du skader hjernen, skader du tilsyneladende også sjælen. Tænk fx på Phineas Gage som mistede al empati ved at skade en (stor) del af hjernen.

Nu er filosofi jo et fag - en speciel måde at se noget på. Min tilgang er mere "maskin-mekanisk", og jeg kan ikke få øje på, at bevidsthed/sjæl/ånd ikke skulle eksistere som stof eller rum, eftersom det er 'noget' alene ved tanken om det. Faktisk så mener jeg, at vi har en 'fælles bevidsthed', hvor der bliver kommunikeret universelt.

Jeg mener, vi er alt for fastlåst i vores forestillinger om, hvad livet er for noget. Bare fordi en mand har fået smadret sine frontallapper, og ikke længere kan føle medfølelse, så ved vi stadig ikke noget om, hvorvidt det ,som livet er, ikke er indholdt i noget mere 'løst', end den umiddelbart målelige materie. 

Det er klart, at hvis det 'umiddelbart ikke målelige' bliver afvist uden videre, så finder vi det aldrig, når vi ikke leder. I virkeligheden er det også ret hovent at afvise muligheden. Måske kan kvantefysikken være med til at give nogle ideer - og måske endda nogle svar: Vi kender allesammen godt den følelse, at vi ikke lige var tilstede - hvor var vi så i mellemtiden? Hvor er vil lige henne når vi drømmer, som een har pointeret her i denne debat? Måske er fraktalen 'skabelsen af livet' lige for næsen af os - så tæt på, at vi ikke kan se det!?

#23 - Jeg ved ærlig talt ikke hvorfor jeg fortsætter med at skrive efter din kommentar om "fælles bevidsthed". Det er som om du bare hæfter dig ved tanker der enten fascinerer dig eller får dig til at føle dig trygt. Du er tydeligvist ikke et øjeblik interesseret i hvad der rent faktisk er sandt eller ej.

"Det er klart, at hvis det 'umiddelbart ikke målelige' bliver afvist uden videre, så finder vi det aldrig, når vi ikke leder. I virkeligheden er det også ret hovent at afvise muligheden."

Grunden til at jeg afviser det, er netop fordi I ikke giver mig en klar definition på det. Jeg kender endnu ikke en eneste egenskab ved denne "sjæl" andet end at den er "utestbar". Så uanset hvor længe jeg leder, kan jeg jo ikke finde den, selv hvis jeg vidste hvad det var jeg ledte efter....

Desuden, "That which can be asserted without evidence, can be (and should be) dismissed without evidence"

"Bare fordi en mand har fået smadret sine frontallapper, og ikke længere kan føle medfølelse, så ved vi stadig ikke noget om, hvorvidt det ,som livet er, ikke er indholdt i noget mere 'løst', end den umiddelbart målelige materie."

Du forstår vidst ikke hvor alvorlige personlighedsforandringer der kan ske ved en hjerneskade. Der findes utallige eksempler på folk som har fået komplet hukkommelsestab, og må genoptrænes påny. Mange pårørende (Jeg er selv i den situation, så jeg taler ikke ud af røven her) er ikke et øjeblik i tvivl om at personen netop ikke er den samme person som før ulykken. Så hvor blev sjælen af? Er den forsvundet, og har en ny så bare overtaget kroppen eller hvad?

Disse ting er alle i fuld overenstemmelse med et naturalistisk verdenssyn, hvor vi giver hjernen hele ansvaret for den person vi er.

Sjæle hypotesen derimod, har ingen forklaringsværdi, den stiller kun nye spørgsmål.

Lad mig prøve at spørge på den her måde i stedet:

Hvad er forskellen på en person, med en sjæl, og uden en sjæl?

Jeg føler med dig. Jo, jeg ved, hvad det vil sige at miste en, ved at personen mister sin hukommelse - det er fuldstændig, som om de er døde for en, - men de er der på een eller anden måde stadig, så man bliver mindet om tabet og sorgen hele tiden.

Jeg anerkender, at du KAN have ret, men man skal passe meget på, at man ikke kommer til, at gå rundt og tro at man ved.

Jeg synes samtalen er blevet meget personlig. Inden retorikken bliver alt for uforsonlig, vil jeg stoppe med at diskutere med dig her i det offentlige rum. Jeg vil gerne kommunikere vidre i det private rum under beskeder ...

Jeg har skabt to liv i mit liv so far :-)

Og så vidt jeg husker, var det mig,der "kom" først :)

Jeg håber hun også nød det ...!