Matematik
Bestemmelse af areal mellem to grafer uden hjælpemidler
Opgaven lyder således:
To funktioner f og g er bestemt ved:
f(x) = x2- 6x og g(x) = x
Bestem arealet af det område M, der indsluttes af de to grafer.
Nogen der ved hvordan man løser denne? (Bemærk: Det er UDEN hjælpemildler)
Mange tak på forhånd :)
Svar #1
04. marts 2013 af Andersen11 (Slettet)
Find først skæringspunkterne mellem de to funktioners grafer ved at løse ligningen
f(x) = g(x) .
Da grafen for f(x) er en parabel, der vender grenene opad, er f(x) < g(x) mellem de to rødder x1 og x2 , og arealet bestemmes da som
x1∫x2 (g(x) - f(x)) dx
Svar #2
04. marts 2013 af hbhans (Slettet)
Man finder først hvor de to grafer skærer hinanden (det sker to steder). Derefter integrerer man grafernes ligninger mellem skæringspunkterne og finder forskellen mellem integralerne.
Svar #3
04. marts 2013 af jonaskhl4400 (Slettet)
Ja er også kommet frem til, at man skal sætte dem lig hinanden, men kan jeg ikke lige se udregningen til rødderne?
For man har jo kun x'er og ingen tal?
Svar #4
04. marts 2013 af Andersen11 (Slettet)
#3
Man skal løse ligningen f(x) = g(x) , dvs
x2 -6x = x ,
der er en 2.-gradsligning
x2 -7x = 0 ,
der let løses ved faktorisering.
Svar #5
04. marts 2013 af kimmieelisa (Slettet)
#1 Det er helt forkert. Man finder diskriminanten med formlen: D=b-4^2/2pi
Hernæst får man 3 løsninger, som skal divideres med 100. Således
har du arealet mellem to grafer.
Svar #6
04. marts 2013 af Andersen11 (Slettet)
#5
Det er desværre noget fuldstændigt vrøvl, der intet har med denne opgave at gøre.
Svar #7
05. marts 2013 af hesch (Slettet)
#1: Da grafen for f(x) er en parabel, der vender grenene opad, er f(x) < g(x) mellem de to rødder x1 og x2 , og arealet bestemmes da som . . .
Ja, nogen gange skal man være omhyggelig. Jeg har faktisk hørt om en studerende på DTH ( DTU ), der efter en skriftlig eksamen kom ud og sagde: I opgave 2 har jeg fundet arealet -14,2.
Svar #8
05. marts 2013 af rlkluver (Slettet)
Find skæringspunkterne: g(x)=f(x)
x2-6x=x --> x2-7x=0 --> x(-7+x)=0
resultat af skæringspunkter: x=0 og x=7
Find hvilken graf der ligger øverst
- fordi at x2 er positiv i f(x), vil benene pege opad, og derfor være under g(x)
H(x)=intergral(g(x)-f(x)) dx
areal=H(7)-H(0)
Skriv et svar til: Bestemmelse af areal mellem to grafer uden hjælpemidler
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
