Dansk

Hænger påstand, belæg og hjemmel sammen?

09. marts 2013 af Nannenavn (Slettet) - Niveau: 10. klasse

Påstand: "Enhver krydsning mellem to ikke lige højtstående væsner resulterer i en mellemting mellem de to forældre."

Belæg: "... vil dette afkom senere hen bukke under i kampen mod de højest stående."

Hjemmel: "En sådan parring strider mod naturens vilje til avlens forbedring."


Brugbart svar (1)

Svar #1
09. marts 2013 af 123434 (Slettet)

Påstand (P)

Påstanden er det synspunkt eller den holdning, afsender søger at vinde tilslutning til hos modtageren. Påstanden er det centrale i argumentationen, det som afsender vil overbevise modtageren om er rigtigt. Påstanden findes ved at spørge: Hvad vil afsenderen have modtagerens tilslutning til?

Belæg (B)

Belæggene er det grundlag eller den viden, afsender bygger sin påstand på. Belæggene findes ved at spørge: Hvad bygger afsenderen påstanden på?

Hjemmel (H) 

(= underliggende belæg) Hjemlen skaber den logiske sammenhæng mellem påstanden og belægget. Den indeholder et generelt generelt synspunkt, der deles af afsender og modtager. Hjemlen i en argumentation er ofte underforstået og dermed ikke eksplicit til stede i argumentationen. Hjemlen findes ved at spørge: Hvordan hænger belægget og påstanden sammen?

                  


Brugbart svar (1)

Svar #2
10. marts 2013 af Yang (Slettet)

Hvad er dit spørgsmål? 

Påstanden finder du ved at sige derfor (sætning) og belægget finder du ved at sige fordi (sætning). Hjemmel er den sætning, som kobler påstanden og belægget. Giver det mening? 

Personligt synes jeg, at i har fået et relativt dårligt eksempel, for det skrevne hænger vel sammen. Men holder argumentet? Visse belæg udløser nemlig også andre påstande og sådan kan man blive ved. 


Skriv et svar til: Hænger påstand, belæg og hjemmel sammen?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.