Metode

Man kan ikke fortælle historien uden sprog, og sproget giver ingen mening uden historie. Men evnen til at fortælle historien er begrænset af sprogets nuancer, og man kan ikke skabe en sproglig nuance uden en historie at knytte den til.

Udover det engelske sprog er talt af mange, så er det også talt længe og er skabt over en meget lang historisk periode. Ofte må man kende den sammenhæng et ord er skabt i for at forstå dets betydning, men for det meste kender vi ikke historien. Vi kender bare ordet, men det er jo engang skabt i en sammenhæng.

Et eksempel på, at sprog ikke er uafhængig af sin historie er Esperanto: en af flere anker mod esperanto er, at Esperantos neutralitet som sprog er problematisk. Sprogets ordforråd stammer hovedsageligt fra europæiske sprog, og derfor kan sproget siges at "diskriminere" personer med modersmål der ikke er indoeuropæiske. 

I en anden boldgade er fx ordet tags i forbindelse med graffitti: "Graffiti er i dag slagord, kunstværker, billeder og lignende malet af anonyme på mure, S-tog osv.

TAKI 183 er en af skaberne af den nye form for graffiti. I slutningen af 1960'erne og tidligt i 1970'erne var hans malerier "TAKI 183" og tags i New York i det offentlige rum, så flest muligt kunne se dem. Han blev berømt i undergrunden og i de højere kredse, fordi ingen kunne undgå at se hans graffiti. TAKI 183 var græsk og hed Demetrios. "TAKI" var en forkortelse af Demetraki eller Demetrios og 183 kom af, at han boede på 183rd Street i Washington Heights på Manhattan". (fra Wikipedia).

Vi kender måske ikke ordets oprindelse, men det er skabt på baggrund af en historie, og uden den havde ordet ikke eksisteret....måske havde det aldrig fået navn. Sandsynligvis havde det sikkert bare heddet noget andet.