Almen studieforberedelse (AT)
Hvilke metoder bør jeg bruge? AT-2013
Hejsa SP.
Jeg har brug for lidt hjælp her, til mit AT-projekt.
Jeg vil analysere romanen 'Der Geteilte Himmel' hvor jeg i Tysk og Historie bl.a. vil fokusere på hvad det gode liv er, ifølge romanen. (Kommunismen i dette tilfælde) Og hvorfor netop dette... (det fortæller romanen også)
I den historiske del vil jeg bl.a. inddrage statistik (kvantitativ) samt undersøge troværdigheden i romanen (kvalitativ kildekritik)
Spørgsmålet er så, i Humaniora (tysk), hvilke metoder bør jeg bruge?
Jeg har mest overvejet 'Den Ideologikritiske Analysemetode', men det teksten afspejler er ikke social uretfærdighed, men derimod hvor godt det er at leve i DDR (Kommunistisk Øst-tyskland) og hvor dårligt det er at leve i den kapitalistiske BRD (Vest-tyskland)
___
Her er hvad der står om denne metode: Socialhistorisk/ideologikritisk analysemetode
Den socialhistoriske analysemetode er inspireret af marxismen. Denne metode sætter teksten i relation til samfundet. Teksten læses som udtryk for historiske, sociale og ideologiske forhold på den tid, hvor den er skrevet. Målet er med afsæt i teksten at undersøge den tids klasseskel og social uretfærdighed.
Ligeledes analyseres forfatterens sociale og politiske holdninger, som de udtrykkes i teksten, og på den baggrund søger man at danne sig et billede af forfatterens ideologi – deraf betegnelsen ideologikritisk analyse. Denne analysemetode stiller spørgsmål som:
Hvad er den økonomiske basis i samfundet på det tidspunkt, teksten er skrevet?
Hvilke sociale og økonomiske normer er de fremherskende?
Hvem har magten? Er der klasseforskelle?
Er der oprør mod et hierarki eller gængse normer?
Metoden kræver baggrundsviden om historiske, sociale og politiske forhold på det tidspunkt, hvor teksten er skrevet.
____
Så kunne nogle fortælle mig hvilke andre metoder jeg kunne benytte mig af?
Skriv et svar til: Hvilke metoder bør jeg bruge? AT-2013
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
