Jura - Nogle med erfaring?

Hey.

Jeg studerer selv Jura på KU pt.

Du kan se de forskellige adgangskvotienter her

http://www.ug.dk/uddannelser/universitetsuddannelser/bacheloruddannelser/samfundsvidenskabeligebacheloruddannelser/forvaltningmv/jura.aspx#fold6

For mit vedkommende svinger det selvfølgelig meget, hvor meget tid jeg bruger på studiet. Der er en del der går rigtig meget op i studiet, især piger, mens der er andre der tager det mindre tid på det. Jeg selv prøver ikke at bruge al min tid på studiet, og hvis man ser bort fra eksamensperioderne, hvor jeg ellers bruger enormt meget tid på at læse op, bruger jeg meget sjældent over 20 timer om ugen på studiet - alt inklusiv.

Der er som sådan ingen fag der relaterer sig direkte til Jura. Jura er logik, og det kræver man er dygtig skriftlig. Samfundsfag, dansk og engelsk er nok de vigtigste fag at være god til, for at kunne studere Jura. Din generelle faglighed skal være høj, dog er forcen ved at studere Jura, at du ikke behøver være ekspert til noget - hverken matematik eller sprog, for at præstere rigtig godt.

Undervisningen på KU er en blanding mellem forelæsninger, semiartimer og gruppeundervisning, hvoraf de to sidstnævnte er blevet væsentligt opprioriteret som følge af en ny studieordning af 2011. For mit vedkommende synes jeg det er en katastrofal ændring, da det fjerner tid fra, at den kompetente underviser kan undervise os, til at vi selv skal fremlægge case til hver eneste time (!). Og det kan godt være det lyder fedt at sidde og lave "faktumorienteret cases", men det er dybt, dybt åndssvagt - og man får intet, zero, ud af det i en eksamenssituation.

Der bliver holdt fredagsbarer hver 2. uge, og fest 3-4 gange i semesteret

Der er ikke som sådan noget i gymnasiet der, som nævnt, relaterer sig direkte til Jura. Men du kan skrive til mig, hvis du vil have mere at vide, eller har andre spørgsmål, så kan jeg vise dig noget af det arbejde vi laver, og hvad studiet egentlig går ud på

Hej, og tak for dit svar, jeg vil benytte mig at skrive til dig, da du har godt fat om studiet.

Jeg har også studeret jura i 4½, inden jeg besluttede mig for, at det ikke var mig, og at jeg ikke gad at vie mit liv til det offentlige.

Mit indtryk er, at der efter den nye studieordning er kommet bedre styr på det sociale liv på jurastudiet. Der var tidligere ikke mange, som lavede særlig meget socialt efter studiet, men nu er der blevet mere gruppearbejde, så det ligner i hvert fald, at de har det bedre sammen end dem, der startede på min årgang. 

Selvom den anden skribent skriver, at gruppearbejdet er åndssvagt, så har jeg mødt for mange folk på jurastudiet, der slet ikke har haft nogen social kontakt med deres klassekammerater.

Det er meget forskelligt hvor meget folk læser. De første tre år på bachelordelen var der mere at læse end på kandidatfagene. 

Dvs. jeg læste 10 timer om ugen på bachelordelen, imens jeg mødte op til timerne på kanditdatdelen og kun læste op 14 dage før eksamerne. Møder man op til timerne og har et godt hoved, behøver man ikke bruge oceaner af tid på læsningen. Og det gik ganske vist meget godt til eksamerne alligevel.

Paradoksalt nok får man 10 ETCS-point for et pensum der gennemsnitligt kun er på 600 sider, imens man på andre studier kun får 5 ETCS-point. Det betyder, at pensummet er mindre end på andre studier.

En lille ting: Jurastudiet har et ryg for at være et snobstudie. Til det vil jeg sige, at det er muligt at finde andre mennesker på studiet, som ikke er snobbede, men en stor del af folkene er fra det lidt finere KBH og er lukkede.

Man indførte den nye studieordning af faglige grunde, ikke på grund af det sociale. Jeg skal ikke afvise, at der er kommet en lidt større grad af social aktivitet med den nye studieordning, men kan ikke se hvorfor det kan være et argument for studieordningen. Studieordningen er katastrofal ren fagligt, og det reducerer de studerende til folkeskoleelever, uden ansvar for egen læring. Grunden til at det sociale er mindre på Jura end så mange andre studier, kunne måske have en sammenhæng med, at studiet har et Jurahus, hvor der kan være 150 mennesker, og der går 800 pr. årgang, og fordi studiet er spredt ud over en masse forskellige lokationer i Indre by, i stedet for at være placeret ét sted. På historiestudiet er det sociale langt, langt bedre - og der tvangsinddeler de ikke voksne mennesker i grupper.

Der er en såkaldt "pædagogis konsulent" med til at udarbejde, hvordan undervisningen skal være på studiet, og studienævnet har i seriøsitet udarbejdet papirer til hvert enkelt seminartime, ned til hvert enkelt minut, for hvad tiden skal gå med. En af dagene, skulle vi løbe rundt mellem hinanden og klappe på et tidspunkt, hvorefter man skulle stille et spørgsmål til den person man stod overfor. Hvordan er det kommet så vidt?

Jeg studerer jura på 4. semester og du kan også få nogle kommentarer med på vejen - særligt i forhold til den nye studieordning. 

Hvor meget tid man bruger på læsning, forberedelse m.m. er meget individuelt. Får mit vedkommende har det hængt en del sammen med de fag, som vi har haft på de forskellige semestre. I gennemsnit bruger jeg nok omkring 6-7 timer dagligt på læsning, gruppearbejde og generel forberedelse. Ved oplæsning til eksamen, omkring det dobbelte. Generelt bruger man ret meget tid på gruppearbejde, da det er et af de centrale hovedpunkter, som den nye studieordning har ført med sig. At skulle koordinere gruppearbejde med 5 andre studerende, som også har job og anden fritid er i perioder ret stressende - Det gælder virkelig om at planlægge sin uge i ordentlig tid. 
Jeg må tilslutte mig #1 f.s.v.a gruppe-/casearbejde. Eksamen er stort set uændet og de fleste eksaminer er individuelle 4 timers skriftlige, og det er ikke hvad den generelle undervisning lægger op til, da man i fællesskab med sin gruppe til hver seminartime, skal besvare nogle spørgsmål som tager afsæt i en case. Resultatet af dette skal oftest fremlægges for de andre... Dette betyder (negativt) også, at man oftest går mere i dybden med sin egen gruppes opgave og ikke fokusere så meget på hvad de øvrige grupper skal fremlægge.  

Det er stort set de studerende, som styrer undervisningen og det får desværre den effekt, at underviseren ikke får lejlighed til almindelig tavle-undervisning, som man i enkelte fag virkelig kunne få brug for - særligt ved de meget teoretiske fag (familie-/arveret).  

En af de store fordele ved den nye studieordning er, at man allerede fra femte semester får stor indflydelse på at "forme" sit studie, da man enten kan tage et udlandsophold eller vælge en række valgfag.   
Selvom tanken bag mere gruppearbejde sådan set er fin nok - da erfaringen viser, at jurister hid til har haft vanskeligheder ved at arbejde tværfagligt - så savner man, som studerende på den nye studieordning mere indflydelse fra sin underviser og den mere gammeldags tavle-undervisning. En balance mellem de to ting ville være fornuftigt... Erfaringen viste da også et stort frafald af nystartede jurastuderende ved den nye studieordning, da der simpelthen var for meget gruppeorienterede arbejde, forberedelse, planlægning m.m. 
Ved ikke om de har droslet lidt ned for dette, da de nye startede i september... 

#5

Hvor meget gruppearbejde havde i da i startede i 2011? Vi har case til hver enkel time stadig, dog er der færre og færre der deltager i gruppearbejdet fra holdet, og generelt er der en stemning på holdet, om at vi skal have mere tavleundervisning. Desværre, efter at have snakket med vores lærer i familie- arveret, har jeg erfaret, at underviserne også kommer til møder, hvor den nye studieordning roses helt ukritisk af de pædagogiske konsulenter og studienævnet, således de kan bibeholde deres arbejde... Det er kvalmende at se på, hvordan såkaldte alternative læringsmetoder har fundet indpas på Universitet, som om vi stadig gik i folkeskolen.

Hvorfor skal voksne mennesker tvangsinddeles i grupper?

Hvorfor er man forpligtet til at være i en gruppe?

Hvorfor skal man udarbejde en gruppekontrakt?

Hvorfor skal en kompetent underviser ikke formidle deres viden til de studerende?

Hvorfor skal man skjule information og viden for de studerende?

En af mine lærere sagde, at han synes den nye ordning var god, fordi "man så ikke bare kunne læne sig tilbage og tage imod" ... Hvordan er den tankegang kommet ind i hovedet på nogen? Hvorfor skal man gøre det sværere end det er? Hvorfor ikke lade det være op til den enkelte studerende, at vurdere, om de vil indgå i en gruppe eller ikke? Universitet kan anbefale det, eller lade være, men jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor man skal tvinges. Det er en katastrofale, og katastrofalt for alle de studerende, der kommer til at ligge under den nye studieordning. Der er stærke krafter, der taler for at den skal blive der, til dels af ideologiske årsager, til dels fordi deres job er afhængig af det (pædagogisk konsulent, Pernille Rattleff). Jeg har allerede brugt for mange timer på at klage over katastrofen, så må nok hellere stoppe her.

#6 

Vi havde også forberedelse af case-arbejde til hver enkel seminar time - Det har vi sådan set stadigvæk, dog med nogle forbehold. En del af underviserne er godt klar over, at ikke alle de studerende bruger uendelig tid på det forberedelse, som er forbundet med de forskellige cases. Det hænger nok også sammen med, at vi som studerende der startede på studieordningen, i vores midtvejs-/slutevalueringer til faglederne og universitetet generelt rettede en stor kritik over for al det kollektive arbejde, som den nye studieordning har ført med sig. Vi kan nu se, at de ikke har taget disse evalueringer særlig seriøse, da vi stadig har den samme mængde gruppearbejde og, at de nye studerende skal igennem samme maskine... At konsulenter og eksterne roser den nye studieordning og at universitetet tilægger dette stor betydning, er efter min mening total uhørt, da det er os som studerende der helt primært har det mest afgørende ord at skulle at sagt ift. den nye studieordning, da vi er dem som rammes og påvirkes af den. Det positive er dog, at enkelte at vores undervisere har indset, at undervisningen fungerer på den mest optimale måde, ved at finde en balance mellem de studerendes oplæg og den almindelige en-vejs undervisning... Konsekvensen havde ellers været generel eller total mangel på fremmøde, da man som studerende kan bruge tiden mere fornuftigt på læsning og sparring, end at høre på medstuderendes fremlæggelser - vel og mærke uden at vide om det der fremlægges er korrekt. 
Det påvirker heller ikke ligefrem den nye studieordning positivt, at pensumlister opdateres løbende, frister for offentliggørelse af karakterer/eksamen udskydes m.m. 

Hej 'forhekset' :-)
Jeg er netop i gang med mit 2. semester på KU. Min opfattelse af studiet er generelt positivt - herunder også den nye studieordning. Vi har stort set ingen forelæsninger i forhold til tidligere - der er 3 pr. fag, og synes personligt ikke at man som oftest får det store ud af at dukke op til forelæsningerne. Det hele bliver gennemgået til seminartimerne.
Der er en større elevinddragelse - som Viggo1992 påpeger udarbejder hver gruppe en case til hvert seminar, hvilket der er blandede holdninger til. Jeg har personligt været ret glad for at anvende det læste stof i nogle problemstillinger. Endvidere har man også mulighed for at vende stoffet med gruppen, og jeg synes netop, at diskussionen giver en hel del.
Når det er sagt, så afhænger opfattelsen af gruppearbejdet også i højere grad af hvilken gruppe man ender i. Er man i gruppe med nogle, som man trives godt med og det faglige niveau er tilfredsstillende, så bliver det også meget hyggeligere samt i det hele taget en succes. Omvendt kan det også bare være noget møg, hvis gruppens medlemmer aldrig dukker op eller tager del i gruppearbejdet.
Undervisningen (seminartimerne) foregår således at hver gruppe fremlægger casen, hvor man undervejs diskuterer. Er der man er i tvivl om noget, kan man spørge underviseren, så det minder meget om en gymnasieklasse. Dermed ikke sagt at det hele bare funker - på 1. semester havde jeg nogle meget dygtige undervisere. I det her semester er det desværre ikke tilfældet, da jeg har et par undervisere , som sjældent kan besvare spørgsmål, men tværtimod forvirrer en endnu mere.
Ang. læsningen er det meget individuelt, hvor meget man lægger i det. Læsemængden har overrasket mig positivt - som oftest læser man et kapitel til hvert seminar, det kapitel kan så være alt fra 20-100 sider, men som oftest skal man regne med 40 siders læsning til hvert seminar. Det er meget forskelligt hvor lang tid det tager, men et par timer kan man i hvert fald godt sætte af. Derudover skal der også sættes tid af til gruppearbejdet, og der vil jeg skyde på ca. 7-8 timer pr. uge - igen afhængig af hvor fornuftigt der arbejdes.
Fritid afhænger også af hvor meget arbejde man ligger i det - jeg er på hold med en som ved siden af studiet har et job, hvor han arbejder 30 timer om ugen. Flere dukker meget sjældent op til undervisningen, og 'sparer' de timer. Der er en del at læse og skulle forstå, men man sidder ikke og læser døgnet rundt, så uanset hvor flittig man så skulle være, så skulle der være tid til noget andet end studiet. Som nævnt tidligere er der jurabar hver 2. fredag og torsdagscafe en gang om måneden. Derudover er der fester i løbet af semesteret - typisk de 3-4 gange, som også er nævnt. Min umiddelbare opfattelse er, at festerne er voldsomt store - der er alt for mange mennesker, og sidst jeg var med var der nærmest ikke plads til at bevæge sig, hvorfor jeg ikke længere er fan af dem. Jurabar plejer at være ret hyggelig, men det afhænger igen af mængden af mennesker der er med. Til gengæld er det sjældent der er problemer med pladsmangel når det gælder torsdagscafe, hvor der hygges med kaffe, kage, øl, sodavand, mv.
Fag osv. på gymnasiet tror jeg som udgangspunkt er underordnet - blot du har en gymnasial uddannelse. Kan ikke huske om der er nogle specifikke fagkrav, men en interesse for samfundsfag ville ikke skade.
Bogen Retssystemet og juridisk metode af Peter Blume kan jeg anbefale som en lille smagsprøve på jura. Den giver et overordnet og generelt indblik i juraens verden, er forholdsvis let at læse og anvendes tillige som lærebog på 1. semester på KU. Jeg håber det var svar på dine spørgsmål - ellers er du velkommen til at skrive. :-)

Hej! En lidt sen besvarelse, men jeg synes, at KU er overrepræsenteret i denne tråd, og jeg tillader derfor mig selv at komme med nogle inputs fra mit eget studie på AU.

Min profil: Jeg er i gang med mit 2. semester på AU og har en samfundsfaglig STX (ENG (A) - SAM (A) - Mat (B))

Hvilket universitet er lettest at komme ind på? "KU, AU, SDU, AAU"?

På Københavns Universitet er kvote 1 8,8, hvilket er den højeste, mens både AU og SDU ligger på 8,6. Til slut ligger AAU på 8,2. Det skal dog tages i betragtning, at kvotienterne intet siger om niveauet eller fagligheden, men derimod udbud og efterspørgsel. Jeg vil råde dig til at sætte dig ind i hver enkelt studie, da studieordningerne afviger meget fra hinanden ifm. forelæsninger, holdundervisning og eksaminer. Tilgangen til gruppearbejde og individualisme er også meget forskellig.

Desuden skal du huske at kvotienterne ændres hvert år, og derfor kan situationen se helt anderledes ud, når du engang er færdig med din HF. 

Hvor mange timer bruger man ca. om dagen på at studere?

Som de andre besvarelser giver udtryk for, så er dette meget individuelt. For mit vedkommende svinger dette meget. En typisk uge på 1. semester på AU består af ca. 15-20 undervisningstimer fordelt på forelæsninger og holdundervisning. Derudover kræver det, som udgangspunkt, en times forberedelse til hver undervisningstime (+/-). I løbet af semesteret skal du også sætte tid af til afleveringsopgaver, som dog ikke er obligatoriske. I eksamensperioden kan man forvente det det dobbelte, trods en forholdsvis lang læseferie. En typisk dag i eksamensperioden kan være fra kl. 8 til kl. 18 - hvilket heller ikke er en usædvanlig arbejdsdag på et advokatkontor. 

Hvilket niveau og fag skal jeg vælge på gymnasiet?

Sørg for at få en almen viden og tilegn dig læringsmetoder og studiefærdigheder. Det er denne erfaring du kommer til at benytte på studiet. Arbejdsmetoderne i samfundsfag, dansk og historie er særdeles nyttige, mens matematik giver dig den logiske tankegang som påkræves på studiet (Her er B-niveau nok). Der er intet obligatorisk engelsk materiale på jura, men juridisk fagengelsk er et valgfag på kandidaten, som er nyttigt for din fremtid som advokat, hvor det forventes, at du kan skrive og tale flydende engelsk. Engelsk på A-niveau kan derfor komme dig til gavn senere hen.

Kan I nævne nogle eksempler på, hvordan undervisning foregår?

På 1. semester på AU har du Statsforfatningsret og Familie-/Arveret. Undervisningen og pensum er tilrettelagt for eksamen i starten af januar. Gennem 4 måneder undervises der i pensum på forelæsningerne, mens holdundervisningen går mere i dybden. Derudover er der "påtvunget" studiegrupper, hvori der løses opgaver. På 2. semester løses der ikke nær så mange opgaver på holdundervisning. Derimod gennemgås pensum primært på forelæsninger, og suppleres inden eksamen med nogle holdundervisning. 

Hvor meget fritid er der, og bliver der tit holdt fester?

Du har overraskende meget fritid, men det gælder om at forvalte og planlægge den omhyggeligt. Arbejdsbyrden svinger nemlig meget, og du skal passe på med ikke at stresse dig selv. Husk at fokusere på andet en jura i løbet af din hverdag - se en film, løb en tur, spil fodbold, lav lækker mad, læs en ikke-juridisk bog, se dine venner, som ikke læser jura - gør noget som gør dig glad. Dette kan give et tiltrængt afbræk fra studiet, der samtidig opretholder din gejst for at studere videre.

Med hensyn til fester, så er rusugen og de efterfølgende 4 uger vanvittige. Der afholdes fester hver fredag eller lørdag i denne periode, og det er selvfølgelig en god måde at skabe sig et socialt netværk - men pas på med at det ikke går ud over dit studie. Der afholdes ca. 8 officielle fester på jura i løbet af året. Derudover er der fredagbarer med nogle af de andre samfundsfaglige studier, samt nogle officielle fester, som Aarhus Universitet afholder f.eks. Kapsejlads. 

Nævn et par eksempler på noget af det man laver på jura

I Familie-/Arveret løser man bl.a. cases vedrørende skilsmisser, separation og dødsfald, hvor man skal foretage en bodeling (juridisk begreb) ud fra lovens retsvirkninger. Eksamen er skriftlig, og du opnår kompetencer som analysering af juridiske problemstillinger, som du behandler gennem fortolkning af loven. Når du (forhåbenligt) efter 5 års studie er cand.jur, forventes du at have tilegnet dig den juridiske metode, som er det vigtigere end at kunne gengive grundloven. Ved at opnå juridisk indsigt, kan du løse juridiske opgaver, selvom du ikke har modtaget intensiv undervisning på alle lovområder - dette er simpelthen umuligt. Jura skal forståes som et redskab og håndværk, som du kan bruge i fremtiden.

Er der noget jeg allerede kan læse, som er jura relateret?

Jeg vil ikke anbefale dig at læse juridiske lærebøger, som kræver undervisning, men derimod de lidt blødere fremstillinger, såsom "At tænke juridisk" af Jens Evald. Derudover er Grundloven med kommentarer, som man modtager fra Folketinget, når man fylder 18 år, også overraskende god. 
Det bedste du kan læse, der er jura relateret, er aviser - EB og BT tæller ikke, men derimod Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og Børsen/EPN. Vi er omgivet af jura i hverdagen, og nyhederne beskæftigere sig konstant med juridiske problemstillinger. Det er spændende når man hører om liveopdatering fra retssager med prominente personer, og når man samtidig modtager undervisning i Familie-/Arveret er offentlige retssager som Janni Spies og Christian Kjærs skilsmisse ekstra spændende foruden sladderen om overklassen. 

Til sidst vil også gøre dig opmærksom på at retssager er offentlige, medmindre dommeren beslutter at dørene skal lukkes. Du kan dermed gratis overvære en retssag - mere juridisk bliver det ikke. 

Det blev et langt indlæg - Måske for langt! Men hvis du alligevel sidder tilbage med nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg kan stadig huske, hvordan det var at være helt ny og sidde med en masse ubesvarede spørgsmål. 

Held og lykke med dine fremtidige studier!