Kemi
Navngivning af syre
Jeg kan virkelig ikke finde ud af at navngive syrer, og kan ikke finde hjælp hverken i bogen eller på nettet :( Er der nogen af jer, der kan hjælpe mig med denne opgave:
Det kemiske navn for arachidonsyre er icosa-5,8,11,14-tetraensyre. Eikosi betyder 20 på græsk.
- Begrund det systematiske navn.
Svar #1
23. april 2013 af KimT.T. (Slettet)
Arachidonsyre består af en carbonkæde på 20 C-atomer - derfor må det systematiske navn indeholde ikosa.
Yderligere vides det, at den organiske syre indeholder 4 dobbeltbindinger; deres position skal tælles fra den højest prioriterede funktionelle gruppe, som i dette tilfælde er syregruppen. Talt fra syregruppen er dobbeltbindingerne derfor positionerede ved carbon 5, 8, 11 og 14. Antallet af dobbeltbindinger angives med den græske præfiksbetegnelse tetra- og selve dobbeltbindingerne angives med -en efter carbonkædebetegnelsen.
Til sidst skal den højest prioriterede funktionelle gruppe også indgå i det systematiske navns suffiks - i dette tilfælde har carboxylsyregruppen suffikset -syre.
Tilsammen fås
ikosa-5,8,11,14-tetraensyre
Skriv et svar til: Navngivning af syre
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
