Kemi

Redoxreaktioner i organisk kemi

07. maj 2013 af ramlochun7 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej alle,

Når man snakker om begreberne oxidation, reduktion og redoxreaktion inden for emnet organisk kemi, er det så kun i forbindelse med oxidation af alkoholer og forbrænding?

Jeg forstår ikke helt, hvordan man fx. forklarer ovenstående begreber med udgangspunkt i en forbrændingsreaktion, og  hvordan afstemmer man den som en redoxreaktion?

 

På forhånd tak for hjælpen!


Brugbart svar (0)

Svar #1
09. maj 2013 af umolich

Nu skal jeg starte med at sige at jeg ikke er klar over hvor mange reaktioner I skal kende til på Kemi B.

Men der er i hvert fald mange andre redoxreaktioner i organisk kemi.

Alkyner (carbohydrater med C-C triplebindinger) kan reduceres til alkener (... med dobbeltbindinger) der igen kan reduceres til alkaner (med enkeltbindinger).

Carboxylsyrer kan reduceres til alkohol.

I forbindelse med en forbrændingsreaktion er det simpelt nok:

CH4 + O→ CO2 + H2O

Du kan se at C er i oxidationstrin -4 før reaktionen og i +4 efter. O er i oxidationstrin 0 før og -2 efter.

C stiger altså 8

O falder 2

Dvs at for hvert C-atom der indgår i reaktionen, skal der indgå 4 gange så mange oxygen atomer (der sidder i molekyler af 2) for at elektronoverførslen går op (skriv hvis du ikke forstår):

CH4 + 2 O2 → CO2 + H2O

Vi tjekker ladningerne... der er ingen på nogen sider, så der skal ikke tilføjes H+/OH-

Vi afstemmer antallet af hydrogenatomer ved at tilføje vand:

CH4 + 2 O2 → CO2 + 2 H2O

Vi tjekker at antallet af oxygenatomer passer... Det gør det!


Svar #2
10. maj 2013 af ramlochun7 (Slettet)

Er additions, eliminations -og substitutionsreaktioner også redoxreaktioner? Det forstår jeg ikke. Er det ikke bare seperate reaktionstyper inden for organisk kemi? Er det ikke bare reaktioner, hvor der sker en omdannelse fra et stof til et anden, men uden at det sker via oxidation/reduktion?

Hvordan sker en der en reduktion af f.eks. en carboxylsyre til en alkohol? Hvordan gøres det?

I forbindelse med forbrændingsreaktioner, så kommer der vel altid vand ud (v. fuldstændig) sammen med kuldixoid. Så forstår ikke, hvordan vi her afstemmer med vand når det er et produkt af reaktionen?

Tak for hjælpen!


Brugbart svar (1)

Svar #3
10. maj 2013 af umolich

Nej, disse reaktioner er ikke redoxreaktioner.

Men ser du på carbons oxidationstrin i følgende to former:

-CH2-OH  og   -COOH

kan du se at der må være sket en redoxreaktion. Man kan gøre det ved hjælp af et kraftigt reduktionsmiddel.

Selvom vand er et produkt i reaktionen, kan man altid bare tilføje mere vand - det er der intet problem i. 


Svar #4
11. maj 2013 af ramlochun7 (Slettet)

ok, mange tak for hjæpen! Jeg forstår tingene bedre nu.


Skriv et svar til: Redoxreaktioner i organisk kemi

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.