Forkortelse?

Plz forkort denne tekst, så ville jeg lave 3 brugtbar svar til dine kommentare:))

Vindenergi:

De første moderne, elproducerende vindmøller blev opstillet i 70'erne, og de havde en kapacitet på 15 - 30 kW. De fleste af de møller, der bliver opstillet i dag på land har en størrelse på omkring 600 kW. Og de møller, der er beregnet til opstilling i mølleparker, der placeres på havet har en størrelse på op til 2,5 MW. Så store møller bliver næppe opstillet i større antal på land, men til opstilling på havet, hvor vindforholdende er bedre og møllerne ikke kan dominere landskabet er der planer om at rejse møller på op til 5 MW størrelse. Sådanne møller vil sandsynligvis blive opstillet forholdsvis langt fra kysterne. Vindmøllernes økonomi er også blevet bedre og de er nu tæt på at kunne konkurrere med konventionel elproduktion. Hvis man regner de miljømæssige fordele ved vindmøllerne ind i økonomien, vil vindkraft være langt billigere end kulkraft, specielt, hvis konsekvenserne af den globale opvarmning medtages. En sådan beregning er dog meget svær at foretage, da specielt de langsigtede konsekvenser kan blive helt uoverskuelige. I 1999 dækkede elproduktionen fra vindmøller ca. 10% af det danske elforbrug og dette tal forventes at nå op på ca. 13% i år 2000. I de officielle visioner for den fremtidige energiforsyning regner man med, at vindkraften skal dække mindst 50% af det danske elforbrug i år 2030. For ar nå det mål skal der opstilles 5.500 MW vindkraftkapacitet. Heraf skal de 4000 MW opstilles på havet. Vindkraft er i øjeblikket den af de vedvarende energikilder, som på kortere sigt kan bidrage mest til at nedbringe brugen af kul og andre fossile energikilder i elforsyningen og dermed også bringe udslippet af kuldioxid ned.

Kulenergi:

Kul er dannet i den periode af jordens historie vi kalder for kultiden - for 200 til 300 millioner år siden. Kul er dannet af de store træer og bregner som voksede i sumpede områder. Storme og oversvømmelser betød, at planterne og træerne væltede og lå under vand i moser og søer. Når plantedelene ligger under vand uden adgang til luftens O2 foregår der en koncentration af planternes kulstofindhold. Plantedelene blev først til tørv og senere efter flere tusind år til brunkul. Senere omvæltninger i jordskorpen har givet store tryk der sammen med en passende temperatur har uddrevet brunkullenes indhold af brint og ilt. Dette har givet en stor opkoncentrering af kulstof og efterhånden er stenkul blevet dannet. De forskellige betingelser i landskaber og den senere dannelsesproces har betydet en stor forskel i sammensætningen af de kul der er dannet, en forskel der i forskellig grad påvirker såvel forbrænding som miljøet når kullene anvendes som brændsel. Man kan fremstille energi ved hjælp af kul, ved at brænde det. Kullet vil give høj varme afhængig af kuldets mængde. Kul er en vigtig energikilde som bruges mange steder i verden.

Olieenergi:

Olie er dannet i havet på lavt vand, hvor der har været et rigt plante og dyreliv. Det antages, at saltvand har været en katalysator for det organiske stofs omdannelse til olie. Olien har samlet sig i lommer i undergrunden under uigennemtrængelige lag af for eksempel ler eller skiffer. Sammen med olien findes større eller mindre mængder af gas. Den olie der pumpes op kaldes råolie eller “crude oil”. Råolie er som kul også meget afhængig af dannelsesbetingelsere. Råolie gennemgår dog altid en raffinering før anvendelse i fyringsanlæg. Ved raffineringen fremstilles en række forskellige produkter, som eksempelvis benzin, petroleum, fyringsgasolie, og tung fuelolie. Raffineringen betyder, at olieprodukterne kan sælges efter en fastlagt handelskvalitet. Olie er den mest vigtige energi kilde. Olie bliver brugt overalt for produktion af energi. Olie bliver blandt andet brugt i fabrikker, biler, fly, næsten alt det der skal køre har brug for olie. Olie bliver også brugt til andre ting fx fremstilling af plastik, el-produktion osv. Olie er en af de energikilder der er sværest at finde, så derfor er det meget dyrt at sælge.

Biomasse:

Biomasse er en fællesbetegnelse for unge brændsler som halm, træ, affald, biogas m.m., Biomasse er et såkaldt CO2 neutralt brændsel, da selve væksten er foregået via fotosyntesen i nutiden. Dette betyder, at en afbrænding eller en naturlig nedbrydningsproces (rådneproces) ikke giver anledning til forskel i den udviklede CO2. Planten har under væksten bundet CO2 via cellulose, en CO2 der frigives igen under nedbrydningen (forrådnelsen) eller forbrændingen. Husholdningsaffald regnes som biomasse og som CO2 neutralt. Dette er dog ikke helt korrekt, da eksempelvis plastik i affaldet er fremstillet af olieprodukter. En del plastik vil dog blive nedbrudt på affaldsdepoter. En forbrænding vil dels fortrænge forbrænding af fossilt brændsel, dels give en CO2 emission der kun er lidt højere end en nedbrydningsproces.

Vandenergi:

Vandkraft er en af de ældste former for alternativ energi. Allerede i oldtiden benyttede man sig af vandkraft. Vandmøller leverede senere energi til de første fabrikker, men vandkraften bliver stadig udnyttet og der forskes stadig i, hvordan man kan udnytte vandets energi på nye og bedre måder. Tidligt i elektricitetens historie - i perioden mellem Første og Anden Verdenskrig - satsede man her i landet på netop vandkraften. Industrialiseringen af landet var i fuld gang, og til det formål manglede man elektricitet. Et begreb som "forsyningssikkerhed" var ganske naturligt i højsædet efter krigens magre år, og vandkraften var jo som producent af elektricitet dejligt uafhængig af forsyninger udefra. Rundt omkring i landet skød større eller mindre vandkraftværker op - med Tangeværket ved Gudenåen og Karlegårdværket ved Varde Å som de største og mest kendte. Som landets længste vandløb blev Gudenåen begavet med mange mindre værker i tilgift til Tangeværket - landets største vandkraftværk. Dengang producerede disse værker en meget stor del af landets samlede elforbrug. Tangeværket leverede således alene mere end 20% af Jyllands samlede elforbrug i 1920'erne. Det gør værket ikke længere. Elforbruget er steget så voldsomt, at vandkraften i dag udgør under 1 promille af det samlede danske forbrug. Men de er der stadig, værkerne, og smukt ser det jo ud med de opstemmede kraftværkssøger, som de ligger og glimter i landskabet. Og vedvarende CO2-fri energi er det jo stadig, der kommer ud af turbinerne. Da el-produktionen er CO2-fri, yder den danske stat et stort tilskud til produktionen af vedvarende energi. Således blev Tangeværkets overskud i 1993 lig med tilskuddet, som hidtil er blevet delt ud til andelshaverne. I 1994 blev overskuddet 3 mio. kr - trods et statstilskud på hele 4,2 mio. kr. Isoleret set er vandkraften således et aldeles urentabelt foretagende. Staten giver sit tilskud i bedste mening - for at støtte produktionen af vedvarende og forureningsfri energi. Vindmøllerne nyder samme begunstigelse.

Atomkraft:

I nogle bjerge findes der et grundstof, som hedder uran. Hvis man skiller det på en særlig måde, kommer der meget energi ud af det. Det gør man på et atom-kraftværk. Det er både svært og farligt at skille uran-atomerne ad. Det kræver meget teknik og sikkerhed ved energi-produktionen. Atomkraft kaldes også for A-kraft. Det gode ved atomkraft er, at det ikke sender røg op i luften, som kan påvirke klimaet. Det dårlige ved atomkraft er, at der kommer noget farligt affald, som er radioaktivt. Det skal gemmes i rigtigt mange år, før det ikke mere er radioaktivt og farligt. Der er også en fare for, at der kan ske uheld på et atomkraftværk. Et uheld kan forurene store områder i rigtig mange år. Der er ingen atomkraftværker i Danmark. Men vore naboer Tyskland, Sverige og England har atomkraft. Det svenske atomkraftværk Barsebäck ligger mindre end 20 kilometer fra København.