Dansk
Budskab til al deres snak om skønhed
Jeg har brug for noget inspiration til at finde budskabet til novellen al deres snak om skønhed af Klaus Rifbjerg.
Her er et hurtigt resume:
Han ligger ved siden af hans nuværende kæreste, der er grim og langt fra perfekt. Mens han ligger der tænker han tilbage på dengang hvor han datede en lækker pige der var helt perfekt og i overklassen mens han selv var i mellemklassen. Han startede med at være ude i kulden og han var heldig når hun gav ham lov til at følge hende hjem, men efterhånden bliver han mere og mere lukket ind i hendes liv. Han går fra at opføre sig som en almindelig til at opføre sig som en af de fine. Hovedpersonen forguder hende nærmest. Hovedpersonen vil gerne i seng med hende, men det vil hun ikke. De bliver adskilt i en ferie og han finder ud af at han ikke vil holdes hen mere. Da han begynder at blive mere og mere ukoncentreret når de er sammen og derfor ændrer hun taktik og vil lige pludselig gerne i seng med ham. Da de så endelig skal i seng sammen så får han præstationsangst og kan ikke. Han forlader hende og finder sammen med en der ikke er så perfekt, som han sagtens kan have sex med.
Jeg synes ikke rigtig at jeg kan finde et særlig dybt budskab, som jeg er tilfreds med.
Kom til at smidde den som 8. klasse niveau, men det er 9. klasse :)
Svar #1
03. juni 2013 af RRK (Slettet)
Jeg har svært ved at komme med et bud på holdningen i lige netop den novelle, men generelt skriver Klaus Rifbjerg meget konfrontationsmodernisme i 60'erne. Dvs han skriver om tabu-belagte ting, mest om ulemperne ved det moderne velfærdssamfund, at mennesker ikke får det bedre psykologisk, at der gerne er en undertrygt aggression..
En ting der var meget oppe i 60'erne var eksistentialismen, som kort fortalt går ud på at de fleste mennesker er fremmedgjorte (dvs de har ikke indset at livet er uden essens - mening - og fylder derfor deres dagligdag med en masse ligegyldige ting) og man kan først blive lykkelig hvis man indsér dette og skaber sin egen essens i livet. Hvis man gør det vil livet være fyldt af store nedture men også store opsving..
Jeg ved ikke om det overhovedet er brugbart men det kunne da være... :)
Svar #2
03. juni 2013 af Yang (Slettet)
Der bliver blandet alt for meget i genrerne. Konfrontationsmodernisme er en lyrisk genre, som Rifbjerg er kendt for. Ovenstående er som bekendt prosa.
Rifbjerg har som sådan heller ikke noget eksistentialismen at gøre, snarere modernismen. I novellen Frække Jensen eller romanen Den kroniske Uskyld er det netop temaer som modernisme, identitetsløshed, hjemløs og fremmedgørelse, der kommer til udtryk.
Svar #3
03. juni 2013 af Partiklen (Slettet)
Mange tak for svarene.
Jeg ved dog allerede det meste af ovenstående, dog var det dejligt at få på plads at konfrontationsmodernismen hører til den lyriske genre og ikke til prosa. Mit problem er i bund og grund at finde metaplanet, som min lærer ville have sagt det, for det at han godt kan gå i seng med en der er grim, men at han ikke kan gå i seng med hende den smukke, som han ellers har været dybt forelsket i igennem det meste af novellen.
Svar #5
06. juni 2013 af Yang (Slettet)
Du skriver, at det er 8.klasseniveau, men hvad du siger og din inddragelse af forskellige litteraere retninger indikere noget andet?
Jeg taenker noget med ungdommens naivitet & forventninger over for realiteten. Jeg har ikke laest teksten, saa jeg kan desvaerre ikke hjaelpe yderligere, men ofte skrives Rifbjerg om drenge, seksualitet, overgangen fra barn til voksen, modernisme.
Svar #6
06. juni 2013 af mathon
Den kaotiske og altdominerende følelse af underlegenhed og utryghed, som han i samværet med overklassepigen bruger en enorm mængde psykisk energi på at neutralisere under gennemførelsen af lighedsmaskepien, hindrer hans svulmelegemer i at være til erektionsmæssig nytte.
Klasseforskellene var endnu ret store i Rifbjergs ungdom.
Svar #7
06. juni 2013 af Stygotius (Slettet)
# 0, (Partiklen)
Det er da noget betænkeligt at han "ligger ved siden af hans kæreste".
Man skal holde sig fra andres kærester.
Svar #8
09. juni 2013 af Partiklen (Slettet)
#5
Det er rigtig, det er ikke 8. klasses niveau, men 9. klasse. Dette var en fejl fra min side af :)
#6
Mange tak, dette har jeg allerede kigget på og er faktisk kommet frem til følgende men dog er jeg ikke helt sikker på det:
Hvis man kigger på freuds psykoanalyse så kan man vel sige at hende den rige er superegoet, mens drengens lyster er idet, og da han vil i seng med pigen prøver han at forene superegoet med idet, men det slår fejl og han falder tilbage til kun at være i forbindelse med idet. Er jeg helt væk eller? :)
#7
Forstår ikke helt hvad du mener, kan du uddybe det lidt? :)
Svar #9
09. juni 2013 af Andersen11 (Slettet)
#8 (Vedr svaret fra #7)
Du skal lære at kende forskel på, hvornår man bruger "hans", og hvornår man bruger "sin".
Svar #10
09. juni 2013 af Partiklen (Slettet)
#9
Ahh, så altså han fortæller historien om den her dreng der er forelsket i denne her smukke pige, men som han bruger rigtig mange kræfter på at leve op til, og han kan derfor ikke få erektion da han bruger så meget energi på at "leve op til hendes standarder". Det er traditionelt set meget skønt at være sammen med den smukke og fornemme, men så er det at Rifbjerg går ind og viser bagsiden af medaljen og siger at det er mere skønt at være sammen med en på samme niveau? Har jeg forstået det rigtigt nu?
Svar #11
09. juni 2013 af Stygotius (Slettet)
Hmmm, -det har nu ikke særlig meget at gøre med hvad der bliver sagt i #7 og # 9.
Svar #12
10. juni 2013 af Partiklen (Slettet)
Hmm, tror lige jeg bliver nødt til at sove på den så, for lige nu kan jeg ikke lige gennemskue den.
Svar #13
10. juni 2013 af Stygotius (Slettet)
Ordene "sin" og "sit" og "sine" er refleksive, dvs. de viser tilbage til (= angiver et tilhørsforhold til) sætningens subjekt.
Det gør "hans" og "hendes" ikke.
Denne mulighed for at skelne har man kun på dansk og svensk og norsk.
Svar #14
10. juni 2013 af Partiklen (Slettet)
Jeg tænkte mere på hvordan jeg skulle bruge det i forhold til budskabet og selve forståelsen af novellen, og ikke så meget de grammatiske regler der gør sig gældende.
Svar #15
10. juni 2013 af Andersen11 (Slettet)
#14
Eftersom du slet ikke forstod beskeden i #7 var det åbenbart nødvendigt at skære det ud i meget tykt pap.
Svar #16
10. juni 2013 af Partiklen (Slettet)
Nu kan det godt være jeg spørger dumt, men var det en henvisning til en grammatisk fejl i #0 eller var det en hentydning til forståelsen af selve teksten? :)
Svar #17
10. juni 2013 af Andersen11 (Slettet)
#16
Når du skriver
"Han ligger ved siden af hans nuværende kæreste"
så betyder det, at han ligger ved siden af en andens kæreste. Det er da umuligt for os at vide, om du faktisk har fostået teksten sådan, eller om du bare ikke var i stand til at udtrykke dig på korrekt dansk. Derfor prøver vi først at finde ud af, hvad du egentlig mener med det, du skriver.
Skriv et svar til: Budskab til al deres snak om skønhed
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
