Når gud og Gokke mødes - Analyse

Hej, ja min bror skal til dansk eksamen imorgen og knokler med teksten "Når gud og gokke mødes", han er virkelig på bar bund, teksten er her:

Når Gud og Gokke mødes
Dan Turèll
Når Gud og Gokke mødes
er det regnvejr
PLanløsheden er åbenlys
over det hele: Uvidenheden
er så Universel som kun ligegyldigheden. Hvad
ellers? Hvor lang tid tager ikke
blot én erkendelse? Seks timer
for en laks? Fem år
for et penselstrøg? Ti procent for at sælge, fem
for at regnskabsføre salget
af det perfekte penselstrøg? Uvidenhed
er fællesskab, varme. Enhver viden
er alienerende, endda aggressiv
i sin virkning. Jeg hader dig. Du véd noget
jeg ikke véd, og endnu værre: Du har gjort mig
klar over det. Jeg véd det nu
hundrede procent, men jeg tager kun ti
for at indrømme det. Kun ti, og så gerne
et par oveni. Bladene falder, og maleren
finder netop dét farvespil
dét efterår på dén egn. Sådan
bliver det ved.

Når Gud og Gokke mødes
er det regnvejr. Regnen siler
som i malerier fra netop dén periode
hvor regnen silede netop sådan: kun frem procent
ultramarin og en anelse gråtoning bag. Udelukkende
et spørgsmål om håndværk, viden.
Og alligevel
har Gud og Gokke ikke mødt hinanden,
ikke for alvor. Casablanca ville være
et godt sted, måske. Måske. Men heller ikke dét
er det samme mere. Enhver trompet bærer sin lyd
både rust og spyt.