Dansk
Opgave! Dagbog.
22. oktober 2005 af
Tashii (Slettet)
Nogle der har lyst til at rette min opgave?
Den går ud på at jeg skal lave en af dagene i Prag som min dagbog.
Der skal rettes : Punktum, komma, stavefejl, sætninger. Og andre ting.
Hvis i syntes sætningen lyder for dum, så slet den endelig.
- Tak på forhånd :) .
Idag, var det vores første dag på vandrehjemmet.
Allerede klokken 07 skulle vi mødes ved morgenbordet, omklædt og klar.
Det var hårdt at stå op, når man først gik i seng sendt.
De fleste af os var meget trætte, og jeg kunne knap åbne mine øjne.
Men skyndte mig, og gjorde mig klar til morgenmaden.
Da klokken blev 08 tog vi afsted for at møde Prag's borgmester, hvor vi også ville møde de tjekkiske elever for første gang.
Klokken var nu 09.30, men der var ikke adgang før klokken 10.00.
I mellem tiden fik jeg og andre fra klassen tid til at tage nogle fantastiske billeder, nogle alene, og nogle hvor hele klassen var med på. Og selvføgelig også lærene.
Pludselig dukkede de tjekkiske elever op.
De kom en efter en, og hilste på os, og til sidst, var jeg helt færdig, med at række hånden frem, 22 gange, eller mere.
Klokken blev 10.00, og døren åbnede sig endelig.
Sammen med de tjekkiske børn, gik vi ind.
Wow! Det var et flot sted, stolene var sat klar til os, og alt var bare perferkt!
Vi ventede ikke så længe før der kom en mand en.
Han talte ikke så godt engelsk, men lidt kunne jeg forstå.
Han sagde, noget med at borgmesteren, var syg, eller ikke kunne komme.
Jeg blev meget skuffet.
Fra hver sekund der gik med de tjekkiske børn, lærte vi dem bedre, og bedre at kende.
I løbet af dagen, var vi alle sammen faldet godt til. Vi fandt vores partner, som vi nu skulle hjem til, og spise aftensmad.
Klokken var snart 15.00, vi tog afsted til deres skole : Zakladni Skola.
Hvor vi ville få frokost.
Der var suppe, og og andre lækre mad på menuen, det så godt ud, smagte godt, og det kunne spises.
Når vi endelig blev færdig med frokosten, fik vi lov til at være sammen med en af de tjekker vi havde valgt.
En pige ved navn Martine, havde spurgt mig.
Det var tydeligvis meget svært for hende at tale engelsk, hver gang hun prøvede at sige en sætning, tog hun sin elendig ordbog frem.
Men til gengæld, var hun og hendes familie, meget vendlige.
Og jeg lærte endag et ord på tjekkisk "Krashny" som betyder smuk:) .
Maden smagte godt, og dagen var hurtig slut.
Hun førte mig tilbage til vandrehjemmet, og dagen sluttede der.
Den går ud på at jeg skal lave en af dagene i Prag som min dagbog.
Der skal rettes : Punktum, komma, stavefejl, sætninger. Og andre ting.
Hvis i syntes sætningen lyder for dum, så slet den endelig.
- Tak på forhånd :) .
Idag, var det vores første dag på vandrehjemmet.
Allerede klokken 07 skulle vi mødes ved morgenbordet, omklædt og klar.
Det var hårdt at stå op, når man først gik i seng sendt.
De fleste af os var meget trætte, og jeg kunne knap åbne mine øjne.
Men skyndte mig, og gjorde mig klar til morgenmaden.
Da klokken blev 08 tog vi afsted for at møde Prag's borgmester, hvor vi også ville møde de tjekkiske elever for første gang.
Klokken var nu 09.30, men der var ikke adgang før klokken 10.00.
I mellem tiden fik jeg og andre fra klassen tid til at tage nogle fantastiske billeder, nogle alene, og nogle hvor hele klassen var med på. Og selvføgelig også lærene.
Pludselig dukkede de tjekkiske elever op.
De kom en efter en, og hilste på os, og til sidst, var jeg helt færdig, med at række hånden frem, 22 gange, eller mere.
Klokken blev 10.00, og døren åbnede sig endelig.
Sammen med de tjekkiske børn, gik vi ind.
Wow! Det var et flot sted, stolene var sat klar til os, og alt var bare perferkt!
Vi ventede ikke så længe før der kom en mand en.
Han talte ikke så godt engelsk, men lidt kunne jeg forstå.
Han sagde, noget med at borgmesteren, var syg, eller ikke kunne komme.
Jeg blev meget skuffet.
Fra hver sekund der gik med de tjekkiske børn, lærte vi dem bedre, og bedre at kende.
I løbet af dagen, var vi alle sammen faldet godt til. Vi fandt vores partner, som vi nu skulle hjem til, og spise aftensmad.
Klokken var snart 15.00, vi tog afsted til deres skole : Zakladni Skola.
Hvor vi ville få frokost.
Der var suppe, og og andre lækre mad på menuen, det så godt ud, smagte godt, og det kunne spises.
Når vi endelig blev færdig med frokosten, fik vi lov til at være sammen med en af de tjekker vi havde valgt.
En pige ved navn Martine, havde spurgt mig.
Det var tydeligvis meget svært for hende at tale engelsk, hver gang hun prøvede at sige en sætning, tog hun sin elendig ordbog frem.
Men til gengæld, var hun og hendes familie, meget vendlige.
Og jeg lærte endag et ord på tjekkisk "Krashny" som betyder smuk:) .
Maden smagte godt, og dagen var hurtig slut.
Hun førte mig tilbage til vandrehjemmet, og dagen sluttede der.
Svar #1
23. oktober 2005 af Tashii (Slettet)
Slet ikke nogle der har tid ): .
Skal aflevere den imorgen?
Skal aflevere den imorgen?
Svar #2
23. oktober 2005 af MY3922 (Slettet)
Håber det kan bruges..
I dag var det vores første dag på vandrehjemmet. Allerede klokken 07 skulle vi mødes ved morgenbordet, omklædte og klar. Det var hårdt at stå op, når vi først gik i seng så sent. De fleste af os var meget trætte, og jeg kunne knap åbne mine øjne, men jeg skyndte mig og gjorde klar til morgenmaden. Da klokken blev 08, tog vi af sted for at møde Prags borgmester, hvor vi også skulle møde de tjekkiske elever for første gang. Klokken var nu 09.30, men der var ikke adgang før klokken 10.00. I mellemtiden fik jeg og andre fra klassen tid til at tage nogle fantastiske billeder, nogle alene, og nogle hvor hele klassen var med på. Og selvfølgelig også lærerne.( hvad med lærerne?) Pludselig dukkede de tjekkiske elever op. De kom en efter en, og hilste på os, og til sidst, blev jeg helt træt af at række hånden frem. Jeg gjorde det 22 gange eller mere. Klokken blev 10.00, og døren åbnede sig endelig. Sammen med de tjekkiske elever gik vi ind. Wow! Det var et flot sted, stolene var sat klar til os, og alt var bare perfekt! Vi ventede ikke så længe, før der kom en mand. Han talte ikke så godt engelsk, men lidt kunne jeg da forstå. Han sagde noget med, at borgmesteren var syg, eller at han ikke kunne komme. Jeg blev meget skuffet. For hvert sekund vi tilbragte med de tjekkiske elever, lærte vi dem bedre og bedre at kende. I løbet af dagen var vi alle sammen faldet godt til. Vi fandt vores partner, som vi nu skulle hjem til og spise aftensmad. Klokken var snart 15.00, vi tog afsted til deres skole : Zakladni Skola. hvor vi ville få frokost. Der var suppe, og andet lækkert mad på menuen, det så godt ud, smagte godt og det kunne spises. Da vi endelig blev færdig med frokosten, fik vi lov til at være sammen med en af de tjekker, vi havde valgt. En pige ved navn Martine havde spurgt mig. Det var tydeligvis meget svært for hende at tale engelsk. Hver gang hun prøvede at sige en sætning, tog hun sin elendige ordbog frem. Men til gengæld var hun og hendes familie meget venlige, Og jeg lærte endda et ord på tjekkisk "Krashny", som betyder smuk:) . Maden smagte godt, og dagen var hurtig slut. Hun fulgte mig tilbage til vandrehjemmet, og der sluttede dagen.
I dag var det vores første dag på vandrehjemmet. Allerede klokken 07 skulle vi mødes ved morgenbordet, omklædte og klar. Det var hårdt at stå op, når vi først gik i seng så sent. De fleste af os var meget trætte, og jeg kunne knap åbne mine øjne, men jeg skyndte mig og gjorde klar til morgenmaden. Da klokken blev 08, tog vi af sted for at møde Prags borgmester, hvor vi også skulle møde de tjekkiske elever for første gang. Klokken var nu 09.30, men der var ikke adgang før klokken 10.00. I mellemtiden fik jeg og andre fra klassen tid til at tage nogle fantastiske billeder, nogle alene, og nogle hvor hele klassen var med på. Og selvfølgelig også lærerne.( hvad med lærerne?) Pludselig dukkede de tjekkiske elever op. De kom en efter en, og hilste på os, og til sidst, blev jeg helt træt af at række hånden frem. Jeg gjorde det 22 gange eller mere. Klokken blev 10.00, og døren åbnede sig endelig. Sammen med de tjekkiske elever gik vi ind. Wow! Det var et flot sted, stolene var sat klar til os, og alt var bare perfekt! Vi ventede ikke så længe, før der kom en mand. Han talte ikke så godt engelsk, men lidt kunne jeg da forstå. Han sagde noget med, at borgmesteren var syg, eller at han ikke kunne komme. Jeg blev meget skuffet. For hvert sekund vi tilbragte med de tjekkiske elever, lærte vi dem bedre og bedre at kende. I løbet af dagen var vi alle sammen faldet godt til. Vi fandt vores partner, som vi nu skulle hjem til og spise aftensmad. Klokken var snart 15.00, vi tog afsted til deres skole : Zakladni Skola. hvor vi ville få frokost. Der var suppe, og andet lækkert mad på menuen, det så godt ud, smagte godt og det kunne spises. Da vi endelig blev færdig med frokosten, fik vi lov til at være sammen med en af de tjekker, vi havde valgt. En pige ved navn Martine havde spurgt mig. Det var tydeligvis meget svært for hende at tale engelsk. Hver gang hun prøvede at sige en sætning, tog hun sin elendige ordbog frem. Men til gengæld var hun og hendes familie meget venlige, Og jeg lærte endda et ord på tjekkisk "Krashny", som betyder smuk:) . Maden smagte godt, og dagen var hurtig slut. Hun fulgte mig tilbage til vandrehjemmet, og der sluttede dagen.
Skriv et svar til: Opgave! Dagbog.
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.