Kemi
Fremstilling af alkohol
Hej,
Et af de forsøg, vi har lavet i løbet af året er at fremstille alkohol. Min lærer har givet os en oversigt over de forsøg, vi kan lave til prøven, og ved forsøget med fremstilling af alkohol, har hun skrevet: ”pas på tilbagesug”. Dette er ved punktet med, at væsken skal koge, men at temperaturen ikke må overstige de 85 grader. Er der nogen, som kan forklare, hvad der menes med: ”pas på tilbagesug”?
Svar #1
18. juni 2013 af mathon
Hvis der tilledes en gas gennem en slange, som befinder sig i en vækse, har gassen et tryk større end væskens tryk på det sted og i den dybde, hvori slangemundingen befinder sig. Ellers ville gassen ikke kunne boble op gennem væsken. Så snart opvarmningen ophører falder gassens tryk og i løbet af et øjeblikket er gassens tryk faldet under væsketrykket ud for slangemundingen, således at væsketrykket vil presse gassen baglæns gennem slangen, så væsken presses uønsket over et andet sted. Effekten er som et sugerør, hvorfor fænomenet kaldes tilbagesug.
Svar #2
18. juni 2013 af stinestone (Slettet)
Er det også sådan i forbindelse med destillation? I mine papir står der: - start opvarmning, men vent med opsamling af destillat, til temperaturen når 78 grader. Varm derefter forsigtigt. Væsken skal koge, men temperaturen må ikke overstige 85 grader, og destillationen må ikke gå for hurtigt. Opsamlingen skal afbrydes, når temperaturen kommer over 85 grader. Pas på tilbagesug. Er det sådan så at alkoholen der er blevet opsamlet i bunden af reagensglasset ryger tilbage i kolben igen?
Skriv et svar til: Fremstilling af alkohol
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
