Matematik
Sammenligning af gennemsnit og standardafvigelse for 2 grupper
Jeg er i tvivl om, hvordan jeg sammenligner gennemsnit og standardafvigelser for klienter i et casestudie med en klinisk standardiseringsgruppe på en række spørgeskemascores før behandlingen for at undersøge, om klienterne er typiske for deres diagnostiske kategori.
Jeg har udregnet gennemsnit og standardafigelser for klienterne i casestudiet og har selvfølgelig også normer for standardiseringsgruppen.
Hvis fx gruppen af klienter - piger i en bestemt aldersgruppe scorer M= 14,5 (SD = 6,4) og standardiseringsgruppen for piger i samme aldersgruppe scorer M = 33,0 (SD = 13,5) - hvordan vurderer jeg så, om gruppen af klienter ligger over, indenfor eller under standardiseringsgruppen?
Bruger jeg kun standardiseringsgruppens M og SD til at sammenligne med klienternes M? Eller anvendes klienternes SD også?
På forhånd tak for hjælpen - jeg er helt forvirret af at kigge på det.
Svar #1
18. juni 2013 af peter lind
Man vil normalt regne med at tallene er normalfordelt. Du skal antage at gruppen følger standarterne altså middelværdien 33,0 og spredning 13,5. Hvis antallet af piger er n, vil middelværdien være normalfordelt med middelværdien 33 og en spredning der er 13,5/kvrod(n) . Man kan så slå op om de observerede tal afviger så meget fra disse tal at man må slutte at der er noget galt. Hvor meget der skal være forkert for at man afviser at gruppen følger standarten bestemmes af et signifikansniveau, der ofte er 5 eller 10 %
Svar #2
18. juni 2013 af sh@dowcat (Slettet)
Mange tak for svar - jeg er dog stadig ikke helt sikker på, at jeg har forstået det. Skal n her være antallet af piger i standardiseringsgruppe,? Hvordan kan jeg slå op, om de observede tal afviger? Og hvordan fastsætter jeg signifikansniveauet?
Svar #3
18. juni 2013 af peter lind
n er antallet af piger i den gruppe du skal teste altså den første gruppe.
Du slår op i et CAS værktøj, statistikprogram eller et regneark for sandsynlighederne. For middelværdierne deler du signifikantsniveauet ligelig ud på begge sider. Hvis signifikantsniveauet er 10 % altså 5% på begge sider. Hvis dine observerede middelværdi er mindre ser du om der er mindre en 5% sandsynlighed for at den er så lille. Er den det forkaster du antagelsen om ens middelværdi. Hvis den er størrer ser du efter om der er mindre end 5% sandsynlighed for at få så stort et resultat. Spredningen behandler du på samme måde. Her skal du bruge at variansen er χ2 fordelt
se evt. https://da.wikipedia.org/wiki/Hypotesetest eller https://en.wikipedia.org/wiki/Statistical_hypothesis_testing
Skriv et svar til: Sammenligning af gennemsnit og standardafvigelse for 2 grupper
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
