Studievalg og videregående studie

Hvad kan man blive?

19. juni 2013 af jonasgmail (Slettet)

Nu er det snart deadline for optagelse på de videregående studier, og jeg må derfor til at bestemme mig - selvom det er afsindig svært!

Jeg har lidt spredte interesser, og valget af uddannelser bliver i hvert fald ikke mindre af den grund: Jeg kan rigtig godt lide matematik, biologi og dansk.

Inden for matematikken er der flere veje - jeg har f.eks. set på forsikringsmatematik, hvis hardcore matematik tiltrækker mig. Til gengæld synes jeg, at økonomi er lidt tørt i det, og det består studiet vel i lige så høj grad af? Omvendt ved jeg ikke, hvad man kan bruge rent matematik til.

Jeg er også lidt af en naturnyder, og biologi er derfor et af mine yndlingsfag - men da jeg afslutter hf, har jeg ikke de nødvendige fag/niveauer for at læse biologi, og dem må jeg derfor tage næste år. Desuden er jeg i tvivl om jobmulighederne for en uddannet biolog?

En sidste mulighed kunne være journalistik, idet jeg altid har haft let ved at skrive. Dog har jeg ikke planer om at flytte (bor i Københavnsområdet), og eftersigende er journalistuddannelsen på RUC ikke lige så god som den på Journalisthøjskolen eller SDU?


Brugbart svar (0)

Svar #1
19. juni 2013 af peter lind

Ren matematik kan rent umiddelbart bruges i gymnasiet og universitetsverdenen. Mere utradionelt bruger man matematiske modeller mange steder herimellem også i biologi Biologi kan også bruges på gymnasiet og universitetsverdenen. Den meget tale om miljøbeskyttels har også gjort at biologi kan bruges utradiionelt. Der er således en hel del biologer ansat i kommuner og regioner. Naturvejledere er også typisk biologer


Brugbart svar (0)

Svar #2
19. juni 2013 af hihihej (Slettet)

Jeg tager en kandidatgrad i matematik og håber på at kunne få lov til at forske senere. Men hvis ikke, så er min plan b at arbejde med modeller/rådgive eller IT sikkerhed/kryptologi (min bachelor har en del it fag). 

Hvis du interessere dig for matematik og natur, kan du evt. vælge naturvidenskab og it med specialisering i økologi/natur (man vælger først efter 1 år og så kan du evt. vælge specialisering i matematik). Uddannelsen giver dig en hel del kandidatmuligheder alt afhængig af, hvordan du retter den. Det kræver dog at man er villigt til at investere tid i nogle IT/datalogi kurser (hvor nogle er dog også er ret matematiske), men det åbner så også op for flere jobmuligheder.

http://www.natit.ku.dk/


Brugbart svar (0)

Svar #3
24. juni 2013 af dannysannem

Du kan jo overveje at give dig selv lidt ekstra tid til at tænke over det. Jeg arbejder på Rønde Højskole, hvor vi har studieforberedende linjer indenfor fx journalistik og sundhed. mange af vores elever bruger højskoleopholdet til at finde ud af hvad de gerne vil og hvad de brænder for.

Ved siden af de studieforberedende linjer har de også en masse andre fag indenfor idræt, kreativivitet, musik, samfundsfag osv.

Kig evt. på www.rondehojskole.dk


Skriv et svar til: Hvad kan man blive?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.