Matematik

Matematik: Begreber i differentialregning

21. juni 2013 af Hijsa - Niveau: B-niveau

Hej :)

Hvad vil det sige at en funktion er differentiabel?

Hvad forstår man ved en funktions differentialkvotient?

Jeg håber at nogle kan forklare mig konkret hvad begreberne står for :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
21. juni 2013 af Andersen11 (Slettet)

Det hele er beskrevet ved den såkaldte tre-trinsregel for differentiabilitet af en funktion, og det er helt sikkert også forklaret i din bog.

En funktion f(x) er differentiabel i et punkt x0, hvis differenskvotienten

(f(x0+h) - f(x0)) / h

har en grænseværdi for h gående mod 0. Hvis grænseværdien eksisterer, kaldes denne grænseværdi for differentialkvotienten af funktionen f(x) i x0, og den betegnes med f '(x0) .

Hvis funktionen f(x) er differentiabel i ethvert punkt i sin definitionsmængde, kaldes funktionen for differentiabel.


Brugbart svar (1)

Svar #2
21. juni 2013 af mathon

En differentiabel funktion har en differentialkvotient i alle sine grafpunkter.

En differentiabel funktions differentialkvotient er hældningskoefficienten for tangenten i punktet.

 

 


Brugbart svar (1)

Svar #3
21. juni 2013 af peter lind

Det må da stå i din bog. Ellers kan du se http://ga.randers-hf-vuc.dk/matlex/diff.html


Svar #4
21. juni 2013 af Hijsa

Det står også i min bog, men jeg syntes det stod lidt kryptisk :) Men efter jeres svar er jeg med nu, tak! :)


Svar #5
21. juni 2013 af Hijsa

Lige et spørgsmål til, hvordan 'udtaler' man denne funktion:

f(x)= |x|


Brugbart svar (1)

Svar #6
21. juni 2013 af casperiversen (Slettet)

De lige streger betyder "numerisk tegn" , så uden selv at være sikker på det ville jeg mene at du kunne sige: "funktionen f(x) er lig med numerisk x" 


Svar #7
21. juni 2013 af Hijsa

#6

Mange tak for dit svar :)


Skriv et svar til: Matematik: Begreber i differentialregning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.