Studievejledning

En hel HF??

02. august 2013 af plosif (Slettet)

Hej jeg vil høre om der er nogle der kan svare mig på om jeg har en hel HF, når jeg her den. 13 august skal til eksamen i det sidste fag, Fransk B..

 

Det ville være en stor hjælp hvis nogle kunne svare mig på det, da de fleste studievejleder jo holder sommerferie lige nu og ikke er til at komme i kontakt med.

Jeg har fagene:

Dansk A

Engelsk A

Matematik C

Geografi C

Kemi C

Religion C

Samfundsfag C

Historie B

Psykologi (bestet eksamen i både C-niveau og B-niveau)

Fransk B

Eksamensprojekt

SSO

 

Ville sætte stor pris på jeres hjælp! :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
02. august 2013 af Andersen11 (Slettet)

Her er, hvad HF-loven siger om indholdet i undervisningen:

§ 9. Undervisningen på det 2-årige hf omfatter for alle kursister:

1) Dansk på A-niveau.
2) Engelsk på B-niveau.
3) Idræt på C-niveau.
4) Matematik på C-niveau.
5) Et af fagene billedkunst, dans, design, dramatik, mediefag eller musik på C-niveau.
6) En kultur- og samfundsfaggruppe bestående af historie på B-niveau, religion på C-niveau og samfundsfag på C-niveau.
7) En naturvidenskabelig faggruppe bestående af biologi, geografi og kemi på C-niveau.

Stk. 2. I hele forløbet indgår skemalagt værkstedsundervisning.

Stk. 3. I starten af 1. semester indgår et introduktionskursus.

Stk. 4. I 4. semester indgår en større skriftlig opgave.2)

Stk. 5. Kursisten skal vælge valgfag svarende til mindst

     1) to fag på B-niveau,
     2) et fag på B-niveau og to fag på C-niveau,
     3) et fag på B-niveau og et fag på C-niveau, hvis kursisten vælger et sprogfag på mindst B-niveau eller fysik på mindst B-niveau, eller
     4) et fag på A-niveau bortset fra engelsk og historie og et fag på C-niveau.3)

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132553


Svar #2
02. august 2013 af plosif (Slettet)

Jeg er enkeltfagskursist, så gælder der andre regler, skal f.eks ikke have idræt osv. det er ikke så meget et spørgsmål om de obligatoriske fag, men mere om mine valgfag stemmer overens!


Brugbart svar (0)

Svar #3
02. august 2013 af Andersen11 (Slettet)

#2

Linket i #1 forklarer også om HF-enkeltfag:

§ 23. En samlet hf-eksamen som enkeltfagseksamen omfatter følgende:

1) Prøve i fagene dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik på C-niveau.

2) En samlet prøve i kultur- og samfundsfaggruppen og en samlet prøve i den naturvidenskabelige faggruppe. Prøverne i faggrupperne kan erstattes af prøver i enkeltfagene historie på B-niveau og religion og samfundsfag på C-niveau og i enkeltfagene biologi, geografi og kemi, alle på C-niveau.

3) Prøve i to til fem valgfag, der som minimum skal omfatte:
     a) to fag på B-niveau og et fag på C-niveau,
     b) to fag på B-niveau, hvis kursisten har et sprogfag på mindst B-niveau eller fysik på mindst B-niveau, eller
     c) et fag på A-niveau bortset fra engelsk og historie og to fag på C-niveau.

4) En bedømmelse af den større skriftlige opgave, jf. § 11, stk. 1.

5) Et skriftligt eksamensprojekt, jf. § 11, stk. 1, 1. pkt. Hvis kursisten aflægger en samlet prøve i kultur- og samfundsfaggruppen eller i den naturvidenskabelige faggruppe, jf. nr. 2, gælder kravet om et skriftligt eksamensprojekt dog ikke.

----------------------------------------------------------------------

Under 2) indgår Biologi C, som ikke ses i din liste. Fransk B og Psyk B kan vel gøre det ud for dine valgfag?


Svar #4
02. august 2013 af plosif (Slettet)

Jeg har glemt at skrive biologi, for det har jeg været oppe i på c-niveau.

Jamen, læser jeg det rigtigt, kan psyk b og fransk b gå ud for den valgfagskombination der hedder:

To fag på B, hvis det ene er et sprogfag - er det korrekt forstået eller menes der med den kombination at man hvis man har et sprogfag på B skal man have to B fag yderligere udover? 

 


Brugbart svar (0)

Svar #5
02. august 2013 af Andersen11 (Slettet)

#4

Det er nok bedst at tale med en studievejleder om, hvordan det helt præcist skal fortolkes. Umiddelbart ville jeg tro, at din fortolkning er korrekt.


Svar #6
09. august 2013 af plosif (Slettet)

Min fortolkning var korrekt, jeg har en hel HF!! - dejligt :)

 

 Tak for hjælpen, Andersen11 :)


Skriv et svar til: En hel HF??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.