Fysik

opgavespørgsmål i Fysik

13. august 2013 af Susanna4578 - Niveau: A-niveau

En venlig person som kan hjælpe mig med nedenstående spørgsmålsopgave? 

 

En kornsæk, som har massen 100 kg, løftes først 6 meter lodret langs AB på tegningen. Derefter glider sækken stykket BC ned slidsken, og dernæst flyttes sækken den vandrette strækning fra C til A. 

Bestem tyngdekraftns arbejde på hver af de tre strækninger AB, BC og CA. 

Det er en retvinklet trekant, hvor afstanden fra B til A er 6 m. og afstanden fra C til A er 8 m . 

(Jeg har lavet en tegning i mit hæfte) 

 

Tak på forhånd.


Brugbart svar (1)

Svar #1
13. august 2013 af peter lind

AB      m*g*h

BC     samme type som din foregående opgave

CA     0


Svar #2
13. august 2013 af Susanna4578

AB = 100 kg * 9,82 m/s^2 * 6m = 5,892 KJ ?

Hvorfor er CA = 0? evt. forklaring

BC er det så 0,5 mv^2 = 0,5 Kx^2 du snakker om? 

 


Brugbart svar (1)

Svar #3
14. august 2013 af hesch (Slettet)

På strækningen BC skal du igen anvende m*g*h, hvor h så er højdeforskellen mellem punkterne B og C. Strækningen opløses i en lodret og en vandret komposant. Tyngedekraften yder ikke noget arbejde ved en vandret bevægelse, hverken positivt eller negativt. Dette er så også svaret på:  Hvorfor er CA = 0.

 


Brugbart svar (0)

Svar #4
14. august 2013 af peter lind

#2 Der er ingen fjeder involveret i denne opgave.I spørgsmålet om CA skal du bruge samme metode som bolden, der triller ned ad en sliske


Brugbart svar (1)

Svar #5
14. august 2013 af mathon

AB      Fs = F·s·cos(φ) = (m·g)·h·cos(180º) = m·g·h·(-1) = -m·g·h = -(100 kg) · (9,81 N/kg) · (6 m) = -5,886 kJ

BC     Fs = F·s·cos(0) = (m·(g·sin(α))) · (h/sin(α))·cos(0) = m·g·h·(1) = m·g·h = 5,886 kJ
          hvor α er hypotenusens hældningsvinkel med vandret.

CA     Fs = F·s·cos(90º) = F·s·0 = 0


Svar #6
14. august 2013 af Susanna4578

Hvilket tal er a? 

 


Brugbart svar (0)

Svar #7
14. august 2013 af peter lind

Der er ikke nævnt noget a i det foregående. Hvis du mener α er det angivet i den anden linje under BC


Svar #8
14. august 2013 af Susanna4578

Når jeg skal instaste på min lommeregner sin(α), hvad er det så jeg skal indtaste? 

 


Brugbart svar (0)

Svar #9
14. august 2013 af peter lind

Det kan jeg ikke sige uden en figur eller ordentlig beskrivelse af situationen. Formodentlig kan du finde sinus til vinklen af at at sinus til en vinkel i en retvinklet trekant er modstående katete delt med hypotenusen


Brugbart svar (0)

Svar #10
14. august 2013 af Andersen11 (Slettet)

Det fremgår af opgavebeskrivelsen i #0, at ABC er en retvinklet trekant med kateterne BA = 6m og CA = 8m, hvorfor hypotenusen BC har længden 10m . Derfor gælder der, at

sin(α) = 6m / 10m = 3/5 .


Svar #11
14. august 2013 af Susanna4578

Så det vil sige α = 0,6 ?  (-:


Brugbart svar (0)

Svar #12
14. august 2013 af Andersen11 (Slettet)

#11

Nej. Jeg skrev

sin(α) = 3/5   ( = 0,6) .


Svar #13
14. august 2013 af Susanna4578

Okay nu jeg med 


Skriv et svar til: opgavespørgsmål i Fysik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.