Matematik

3 punkter på linje

16. august 2013 af snilo (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej :) 

Hvis jeg skal finde ud af om 3 punkter ligger på linje, kan jeg så bare nøjes med at finde hældningen af f.eks punkt A og B samt hældningen af punkt A og C? Hvis hældningen så er ens må de tre punkter ligge på samme linje. Eller er jeg helt forkert på den? 

Tak på forhånd


Brugbart svar (1)

Svar #1
16. august 2013 af mette48 (Slettet)

Nej du er ikke forkert på den.


Brugbart svar (1)

Svar #2
16. august 2013 af mathon

Bestem linjens ligning     y = ax + b     for linjen gennem to af punkterne (x1,y1)  og  (x2,y2).

Undersøg om det tredje punkts koordinater (x3,y3)
opfylder
                                  y3 = a•x3 + b


Svar #3
16. august 2013 af snilo (Slettet)

Aha, selvfølgelig! Blev bare lidt forvirret da der var 3 punkter 


Brugbart svar (0)

Svar #4
16. august 2013 af Andersen11 (Slettet)

Fremgangsmåden med at beregne og sammenligne hældningskoefficienter virker, så længe hældningskoefficienterne kan beregnes, dvs så længe de punktpar, der indgår i beregningen af hver hældningskoefficient, har forskellige x-koordinater.


Skriv et svar til: 3 punkter på linje

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.