Fysik

Radioaktive kilder og målinger

22. august 2013 af thesimonf (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hey,

Er der nogen der har nogle målinger som de har behandlet i forbindelse med radioaktive kilder?

Jeg har fx lige lavet et forsøg hvor jeg målte i en periode på 60 sek.:

 

alfa: 800

beta: 12000 (formodenltligt, den sprang tælleren.)

gamma: 1780

 

Så vidt jeg forstår det, så det tal man får er en spænding man måler, som skabes af den pågældende kildes radioaktive stråling, som netop kan være forskkelige slags. Det sker ved at luftens molekyler inde i geiger-røret blvier ioniseret hvorpå at man har positive der går mod minus og negative ioner mod plus. Men drejer det sig om fx oxygen-molkeyler og nitrogenmolekyler der ioniseres, i så fald, hvordan skrives de på ionform?

Slutteligt, er volt den rigtige enhed at bruge på resultaterne?


Brugbart svar (0)

Svar #1
22. august 2013 af mathon

En tæller angiver et antal - uden enhed

Oxygenioner

                                O-   og   O2-


Svar #2
22. august 2013 af thesimonf (Slettet)

Ok, så den tæller inden for en tidsperiode hvor mange gange der bliver lavet en spændingen mellem katoden og anoden? Og jo højere tælletal des større radioaktivitet.

Hvorfor er gammastrålingen ikke så ioniserende, som fx betastrålingen? Er det fordi elektronen fra betastrålingen rammer/banker/rykker ved elektronstrukturen mere end gamma?

Ok, så er det vel også N3- 

Hvad med kuldioxid og vaddamp, spaltes de?


Brugbart svar (0)

Svar #3
22. august 2013 af mathon

Med gammastråling er der ingen Coulombtiltrækning til at sønderrive elektronpar.

CO2  og  H2O    ioniseres i molekylernes grundstofioner


Svar #4
22. august 2013 af thesimonf (Slettet)

Ok, jeg er dog lidt i tvivl om gamma-strålingen i så fald.

 

Det er en kvant foton der udsendes, og den er stortset umulig at bremse, selv med mage blyplader. Men hvordan ioniserer gamma i så fald når der ikke er en coulombiltrækning?


Brugbart svar (1)

Svar #5
22. august 2013 af mathon

…ved at overføre energikvanter til molekylernes elektroner, så disse exiteres, så de stødes op i et højere energiniveau, undertiden så højt, at elektronpar-elektronerne bliver helt frie og efterlader grundstofioner.


Svar #6
27. august 2013 af thesimonf (Slettet)

"Radioaktive stoffer udsender partikler, der har fart på. En partikel med fart på kan gå tværs gennem atomer, som jo meste r tomrum. Af og til støder partiklen ind i en elektron og slår den løs." fra min bog.

 

Men det behøver vel ikke kun at være elektronen? Det kan vel også være atomkernen den støder ind i. I så fald, hvad sker der så?

Altså når elektronen slås løs, så har vi jo vi fået forskellige elektronstrukturer, som gør at vi har ioner, men hvad med kernen, hvis kernen rammes, så sker der vel ikke en ionisering, i såfald hvordan?


Brugbart svar (0)

Svar #7
28. august 2013 af mathon

               …hvis en atomkerne anslås, exciteres denne til en højere instabil energitilstand. Senere
                   henfalder kernen under udsendelse af overskudsenergien i form af gammastråling.


Skriv et svar til: Radioaktive kilder og målinger

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.