Fysik
Effekt
Jeg har prøvet at regne denne opgave, men c'eren driller mig, så jeg håber, at jeg kan få lidt vejledning til den. Opgaven lyder:
En bageovn omsætter elektrisk energi med effekten 2,0 kW
a) hvor meget elektrisk energi omsætter bageovnen på 5,0 minutter?
Svar: E=6,0·105 J
Bageovnens temperatur T som funktion af tiden t fra bageovnene tændes kan med god tilnærmelse beskrives som:
T=471ºC - 450ºC*e-a*t
Konstanten a = 0,042 min^-1
varmekapacitet, C = 6,3 kJ/K
b) Hvor lang til går der fra bageovnen tændes, til den tændes, til dens temperatur når op på 200 grader?
Svar: 12 min.
c) med hvor stor effekt afgiver bageovnen energi til omgivelserne ved denne temperatur?
Hvordan regner jeg denne sidste opgave, jeg har siddet med den i en times tid nu, og jeg ikke får den til at gå op.
Mit bud er, at denne formel skal bruges:
DeltaE=C*(DeltaT)
Svar #1
24. august 2013 af Andersen11 (Slettet)
c) Effekten, der rent faktisk benyttes til at opvarme ovnen ved temperaturen T er
Pnytte(T) = C · dT/dt .
Den del af ovnens effekt Povn = 2,0kW , der ikke benyttes til at opvarme ovnen, afgives derfor til omgivelserne. Beregn derfor
Povn - Pnytte(T)
til tidspunktet T, hvor ovnen har nået temperaturen 200C .
Svar #2
24. august 2013 af Linnese (Slettet)
Hvad står dT/dt for?
Jeg har ikke set: Pnytte(T) = C · dT/dt før.
Er det, dette udtryk differentieret: 471ºC - 450ºC*e-a*t ?
Svar #3
24. august 2013 af Andersen11 (Slettet)
#2
Hvis ovnen ændrer temperatur med ΔT, tilføres der energien ΔE = C·ΔT . Sker dette i tidsrummet Δt, har man derfor, at ændringen pr tid er
P = ΔE / Δt = C·ΔT / Δt → C·dT/dt for Δt → 0 .
Benyt det givne udtryk T(t) til at finde dT/dt .
Svar #4
24. august 2013 af Linnese (Slettet)
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg har forstået det, men jeg skal prøve. Mange tak!
Jeg vender tilbage, når jeg har fundet svar.
Svar #5
25. august 2013 af Linnese (Slettet)
Jeg har prøvet, men enhederne går ikke helt op for Povn og Pnytte. Jeg har lavet det i et cas-værktøj, som jeg har taget et billede af, kan du hjælpe mig med at spotte fejlen?
Skriv et svar til: Effekt
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
