Kemi

Acetylsalicylsyre

05. oktober 2013 af Marie8000 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej, 

Jeg leder efter acetylsalicylsyres koge- og smeltepunkt. Har fundet smeltepunktet til at være 135 grader. 

Hvordan kan jeg vurdere, om dette vurdere disse egenskaber ift. hvad der kan forventes? Hvad kan jeg forvente?

På forhånd tak


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. oktober 2013 af Hr. Kræmer (Slettet)

http://en.wikipedia.org/wiki/Aspirin
Se i højre side efter fysisk-kemiske fakta

Ja, prøv at vurdere det i forhold til benzen og se om ikke hydrogenbindinger og andre INTER-molekylære (dvs mellem molekylerne) tiltræknings-kræfter kunne spille ind på forskydelse af kogepunkt, smeltepunkt etc.
Giver det mening?


Svar #2
05. oktober 2013 af Marie8000 (Slettet)

Okay, kogepunkt 140 og smeltepunkt 136 grader. 

Vil det sige, at denne ene hydrogenbinding (mellem O og H) i molekylet vil være årsag til det høje kogepunkt? (Men kan man godt sige, at kogepunktet er højt?). Desuden de andre intermolekylære kræfter dvs. de hydrogenbindinger, som de to dobbeltbundne O-atomer kan danne til andre acetylsalicylsyre-molekyler, eller? I så fald er det så både O'et i carboxylsyren og esteren? Og hvilke hydrogen-atomer vil de danne hydrogenbindinger med? Alle i benzenringen og methylgruppen?


Brugbart svar (0)

Svar #3
05. oktober 2013 af Hr. Kræmer (Slettet)

Carboxylsyrer er gode hydrogenbindings DONORer, og carbonyl oxygen (både på carboxylsyren OG på esteren) er gode hydrogenbindings acceptorer. Så ja, der er muligheder for hydrogenbindinger.
Men vær obs på, at carboxylsyren sikkert vil være deprotoneret ved fysiologisk ph (~7,2). Ved ikke om det skal tages i betragtning i denne opgave.

Det er ikke hydrogenbindingen mellem O og H i molekylet, men mellem molekylerne der er årsagen til højere kogepunkter. Det er en af de lidt stærkere INTERmolekylære tiltrækningskræfter. Derudover vil der også være lidt van der waals kræfter mellem molekylerne pga benzenringen, men de er små i forhold til den kraft som hydrogenbindingerne donerer når det gælder om tiltrækningen mellem molekylerne.
Hydrogenatomerne i benzenringen og methylgruppen er ikke gode hydrogenbindings donorer. Derfor skal du ikke tænke på dem når det gælder hydrogenbindinger.


Svar #4
05. oktober 2013 af Marie8000 (Slettet)

Van der Waals kræfter er vel bare overordnet alle intermolekylære kræfter. Så i dette tilfælde er det van der Waals kræfter i form af hydrogenbindinger og dipol-dipol tiltrækning i form af...?


Svar #5
05. oktober 2013 af Marie8000 (Slettet)

Kan man tale om london-bindinger her? 


Svar #6
05. oktober 2013 af Marie8000 (Slettet)

Og de van der Waals kræfter mellem benzenringene, hvilken type kræfter er det? Van der Waal dækker jo bare alle intermolekylære kræfter. 


Brugbart svar (0)

Svar #7
06. oktober 2013 af Hr. Kræmer (Slettet)

Ok, glem vdW kræfterne. Det kræves ikke af jer, tror jeg.
Fokusér på hydrogenbindingerne :)


Svar #8
06. oktober 2013 af Marie8000 (Slettet)

Jo, det kræves af os. Van der Waals kræfter dækker da alle intermolekylære kræfter, ikke sandt? Her er det vel hydrogenbindingerne samt dipol dipol, ikke?


Brugbart svar (0)

Svar #9
06. oktober 2013 af Hr. Kræmer (Slettet)

http://en.wikipedia.org/wiki/Van_der_Waals_force
Beskriver det bedre end jeg kan :)


Skriv et svar til: Acetylsalicylsyre

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.