Dansk

Analyse af digtet "Motor"

21. november 2013 af NinaJense (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg skal analysere digtet "Motor"
Det lyder sådan her:

Johannes V.Jensen kunne ikke ræbe 
eller raabe højere end jeg
naar motorcyklens udblæsning
kastes som antediluvianske mammutfjerte
mellem husmurene 

Bagfra klemmer du laarene om min ende
og en god flirt udføres 
under tordendrøn
paa Peter Bangsvej. 

Jupiter paa forsædet 
med tordenkilen i højre haand
dræber enhver følelse af mindreværd
med brag født i en jerncylinder. 
Man rødmer ikke i motordress,
sensitivt omskabes til haandgas
og alt hvad der ligger indenfor 
udblæsningens aktionsradius
tværes i jorden af støj. 

Der er rigtig mange ord jeg ikke forstår, bl.a antediluviansk mammutfjerte. Jeg aner ikke hvordan jeg skal starte. Mange af sætninger giver ikke mening for mig. 

Håber I vil hjælpe :-) 


Brugbart svar (0)

Svar #1
21. november 2013 af SimoneKv (Slettet)

Antediluviansk er betegnelsen for tiden før Syndfloden og kan også henvise til noget der er forældret eller gammeldags. 

Mammutfjerte:

mammut, den uddøde elefantart har givet anledning til det overførte udtryk mammut- i betydningen kæmpemæssig, fx mammutværk. Digteren Johannes V. Jensen, der var meget optaget af dyreliv i forhistorisk tid og fik sin formidable fantasi tændt deraf, byggede ved sit sommerhus i Tibirke en kæmpestor mammut i sten. Klaus Rifbjerg sammenligner i digtet “Motor”, 1956, sig selv med Johs. V. Jensen på motorcykel: “naar motorcyklens udblæsning / kastes som antediluvianske mammutfjerte / mellem husmurene.”

Prøv at bruge ordnet.dk eller Gyldensdal til at slå de ord op du ikke forstår. Ofte skal ordene også ses som noget andet end de er. Fx. kan mammut set som noget forældret eller gammelt og ikke decideret som ordet/dyret "mammut"


Svar #2
25. november 2013 af NinaJense (Slettet)

Tak for hjælpen. 

Nu mangler jeg bare at analysere det. Nogen der kan hjælpe, eller komme med et bud? 


Skriv et svar til: Analyse af digtet "Motor"

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.