Studievalg og videregående studie

hvilket gymnasium?

18. december 2013 af Marcguld (Slettet)

Spørgsmålet er klassisk. Jeg halvt færdig med niende klasse, og jeg ved ikke, hvilket gymnasium, jeg vil ansøge. Mit gennemsnit i årskarakter var i 8. klasse 9,8 og mit karaktersnit for 8. klasses eksamen var 10,5 (eller lignende). Gennemsnittet var dog kun 9,2 i første standpunkt i år, men det regner jeg med at forbedre.

Jeg har undersøgt meget. Rigtig meget endda. Jeg bor i Hørsholm og strandvejen, kokkedal (skilte forældre), men min officielle adresse er den hos min far i kokkedal.

jeg har undersøgt mange gymnasier, og jeg er kommet frem til disse 3 (i tilfældig rækkefølge): Rungsted gymnasium (på grund af tæthed og kammerater), nærum gymnasium (på grund af højt fagligt niveau, specielt på min linje of choice, det naturfaglige), og Aurehøj (på grund af en tiltalende kultur og socialt miljø (min veninde har gået der og roste det stort, men flyttede til Jylland i 2. g) samt deres mulighed for drama på b-niveau, hvilket jeg er meget interreseret i. Jeg er dog ikke specielt musikinterreseret, hvilke kunne blive et problem på det gymnasie (?) ).

For det første, hvad ville i anbefale jeg tog, baseret på mine informationer (regner med at tage mat A, fys B, kemi B og opgradere enten fys eller kemi til A)? Jeg helder selv mest til aurehøj og nærum, på grund af det faglige og sociale niveau.

For det andet, rent taktisk, hvor bør jeg placere dem? Jeg har hørt, at man bliver valgt ud fra afstand til gymnasiet, har jeg så tabt med henhold til nærum og Aurehøj (der ligger 40 minutter væk med det offentlige)? Er der nogle af gymnasierne, der kun tager første prioritet, eller hvor det hjælper at vælge 1. prioritet (say, jeg har aurehøj som prioritet 1, jeg bliver afvist, nærum er prioritet 2, har jeg nu mindre chance for at komme på nærum, end jeg havde, hvis den havde været førsteprioritet)? Har også hørt, at Nærum er godt naturfagligt, og jo mere populær en linje er, desto mindre chance. Og hvis min chance med nærum er lille pga linjevalg og afstand, bør jeg så vælge aurehøj på 1. prioritet, da jeg tror, at naturfagligt ikke er ligeså populært på aurehøj (deres musiklinjer har 44% af eleverne), og at jeg vil have større chance for at blive afvist på aurehøj, hvis det kun er anden prioritet?

sidst, jeg har hørt at nogle gymnasier må vælge efter karakterer, hvis de er "profil-gymnasier". Er aurehøj eller nærum det?

på forhånd tak

ps. forslag til helt andre gymnasier er også velkomne ;)


Brugbart svar (0)

Svar #1
23. maj 2014 af Elguitar (Slettet)

Hej Marcguld,

Dette svar er nok ikke så relevant for dig nu, da du højest sandsynligt allerede har valgt. Jeg vælger dog alligevel at skrive noget om mine egne erfaringer med valg af gymnasie.

Du må endelig ikke vælge gymnasie efter afstanden der er fra din bopæl til gymnasiet. Jeg bor selv 30 km fra mit gymnasium. I øvrigt er der fin chance for at blive optaget ved at vælge naturvidenskabelig, da de ikke er ligeså eftertragtede som de sproglige af hvad jeg har oplevet. Jeg har selv valgt Bioteknologi-linjen på Nærum Gymnasium og er utrolig glad for det. Det sociale miljø fungerer fint, selvom jeg er noget speciel og har en temmelig alternativ tøjstil. Jeg overvejede selv Aurehøj, men fravalgte det bl.a. p.g.a. de fine faciliteter på Nærum. Jeg har selv to veninder på Aurehøj, som er utrolig glade for deres valg. De er begge meget musikalske, men der er også andet end musik på Aurehøj, så hvis det er gymnasiet for dig, så lad ikke det skræmme dig. 

Jeg synes ikke du skal vælge efter hvad der er størst chance for at komme ind på, men efter hvad du føler er det rigtige for dig. Til sidst skal du huske, at der også er mulighed for at rykke gymnasie, da det første halve år er et grundforløb. 

Håber du finder ud af det, og held og lykke med valg af gymnasium!


Brugbart svar (0)

Svar #2
23. maj 2014 af Metapod (Slettet)

Marcguld jeg får hovedpine af din måde at skrive på :(


Svar #3
23. maj 2014 af Marcguld (Slettet)

har lige fået svar, jeg kom ikke på Aurehøj, selvom jeg søgte mat/fys/kemi

En skam du ikke kan lide min skrivestil. Hvad er der ved den, der giver dig hovedpine?


Brugbart svar (0)

Svar #4
23. maj 2014 af Metapod (Slettet)

Misbrug af parenteser og punktummer og generelle artikulations vanskeligheder.

Men for at være konstruktiv, det er fuldkommen lige meget hvilket gymnasium du vælger.


Skriv et svar til: hvilket gymnasium?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.