Studievejledning
Er det fornuftigt at droppe ud af gymnasiet?
Hej Studieportalen.
Jeg står i den lidt ulykkelige situation, at jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal gøre. Jeg er 18 år, er halvejs igennem 2. g på HTX og har et gennemsnit på 9,5. Problemet er bare, at jeg er dødtræt af gymnasiet.
Jeg ved allerede nu hvad jeg vil arbejde med. Jeg har en drøm om at tage en videregående uddannelse som skov- og landskabsingeniør. Man kan komme ind på uddannelsen enten ved at tage en gymnasiel uddannelse, dette kræver ca. et snit på 8,6, eller ved at tage en erhvervsuddannelse. Den sidste mulighed er den der appellerer mest til mig. Det er dog svært at sige, da min viden om erhvervsuddannelser er temmelig begrænset.
Jeg ved bare ikke om det kan betale sig at droppe ud. Dog ved jeg heller ikke om jeg kan klare halvandet år mere. Desuden er jeg heller ikke helt sikker på at mine forældre ville syntes at det var en god idé. Det er primært deres skyld, at jeg valgte, at tage en gymnasiel uddannelse til at starte med.
Så mit spørgsmål er, om en erhvervsuddannelse er vejen frem i mit tilfælde, eller om det er bedre at jeg tager mig sammen det sidste halvandet år og får gjort min gymnasielle uddannelse færdig.
Svar #1
16. januar 2014 af Tiemen (Slettet)
tag dig sammen og færdiggør dit gymnasie, det ville spildt arbejde især med det snit du har. kom igennem de 1.5 år, du vil bare spilde din tid på erhvervsudd.
Svar #2
25. januar 2014 af Kastberg93 (Slettet)
Hej ole598
Jeg kan godt forstå dit dilemma - og det er en svær beslutning! :-(
Du må prøve at følge dit hjerte selvom det ikke er så ligetil.
Da jeg blev færdig med min 10. klasse, følte jeg også at det mest naturlige ville være at starte på en gymnasial uddannelse, da min storesøster også i sin tid havde taget en. Jeg kunne ikke overskue 3 år på en STX, så jeg besluttede, som et kompromis, at vælge HF. Jeg opdagede dog allerede 1. skoledag at jeg var gået halvhjertet ind i "projektet", at jeg var mere skoletræt end jeg havde troet og jeg tog derfor konsekvensen af det, ved at droppe ud samme dag. Jeg var ikke lige så målrettet som du er så jeg famlede lidt rundt i noget VUC efter jeg var droppet ud. Jeg følte mig som en fiasko og jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre ved mig selv, indtil jeg pludselig fik øjnene op for erhvervsuddannelserne. Jeg havde sat mig i hovedet at jeg nok skulle vise folk, at jeg kunne klare mig mindst ligeså godt, som dem der ikke havde en gymnasial uddannelse. Jeg var meget heldig at have en onkel som var i landbruget, så jeg fik en praktikplads der og startede på dyrepasser-uddannelsen. Jeg var rigtig glad i starten. Jeg fik lov til at bruge mine hænder, få et ansvar og prøve en masse ting. Mit selvværd, min selvtillid og mit mod voksede helt ekstremt i den periode. På skolen var alt også bare vidunderligt. Jeg elskede for første gang i lang tid at gå i skole, fordi jeg lærte en masse spændende og relevante ting, som jeg kunne bruge i mit arbejde.
Lykken varede dog ikke ved.. Der dukkede en masse problemer op med arbejdsmiljøet på min praktikplads og jeg var ikke glad længere, så jeg opsagde min kontrakt med min praktikplads og så begyndte helvede ellers! Der var absolut ingen praktikpladser at komme efter. Selvom jeg søgte i sønderjylland (hvor jeg bor), midtjylland og fyn, var der ingenting at få. Jeg kunne ikke komme videre med min uddannelse, fordi jeg ikke havde nogen praktikplads. Jeg gik hjemme i 3/4 år uden at foretage mig noget som helst. Jeg var ved at gå ud af mit gode skind, før jeg begyndte at genoverveje andre muligheder igen.
Jeg går i dag på 1. HTX og jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund. :-) Min skoletræthed er fuldstændig væk og jeg føler mig 110 % motiveret (nogle dage er jeg mindre motiveret - men man kan jo ikke være på toppen hele tiden!). Jeg håber du kan bære over med mig og min lange fortælling, for jeg håber inderligt at du kan bruge den til noget.
Det du skal tænke på, og som er afgørende for hvad du skal vælger er:
1. Hvad er det der gør at du er dødtræt af gymnasiet? Er det alt det boglige? Er det vennerne? Er det lærerne? Er det at du sidder stille hele dagen lang? Eller er det noget helt andet? Kan du gøre noget for at ændre det?
2. Kan du udholde det næste halve år i HTX indtil sommerferien? Jeg tror at de fleste eksamener kommer i 2. HTX, og hvis du først når dertil, hvor du har overstået dem og fået sommerferie, kan det være at du ser det hele meget mere lyst. Andet år på en gymnasial uddannelse er altid det værste, så hvis du først har overlevet den, så kan du sagtens klare det sidste år også :-)
3. Er du klar til at tage den store beslutning at droppe ud af HTX og gang på gang forklare venner, familie og studievejledere hvorfor du gør som du gør?
4. Har du en praktikplads eller skal du først til at finde en når du er droppet ud? Hvis du ikke har én, hvor langt vil du så gå og hvor hårdt vil du arbejde for at få en?
5. Til sidst men også vigtigt: tidsaspektet!
HTX: 1 ½ år til at du er færdig.
Erhversuddannelse: Alt efter om du skal være assistent eller have speciale 2 - 3 år + 0 - 1 år (den tid du bruger på at finde en praktikplads). Jeg ved ikke umiddelbart hvor svært det ar finde en praktikplads inden for dit område, men jeg har en fornemmelse af at det generelt er svært for alle erhvervsuddannelserne at finde praktikpladser!
Hvis du vil have et sabbatår eller to inden du begynder på uddannelsen som skov - og landskabsingeniør, skal du også medregne det i ovenstående tidsaspekter! :-)
Altså det letteste og mest ukompliceret, men også det som måske gør mest ondt ville være at fortsætte på din HTX.
Det med mest arbejde i og det som kræver mest energi ville være at springe ud i en erhversuddannelse. Man skal virkelig ville det, for at det lykkedes for én.
Ligemeget hvad du vælger så håber jeg virkelig at det kommer til at lykkedes for dig! Jeg ønsker dig alt det bedste :-) Jeg håber du kunne bruge mit alt for lange svar :-D
Mvh. Maiken
Skriv et svar til: Er det fornuftigt at droppe ud af gymnasiet?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
