HJÆLP! Skæbne analyse

Hej der.

Jeg er igang med at lave en analyse af digtet "Skæbne" af Morten Nielsen. Jeg sidder dog lidt fast, og vil meget, meget gerne have hjælp. 

Tema og billedsprog? Jeg er lidt ved at temaet er mobning og had, men vil gerne have et klogt hoved eller to til at hjælpe mig:)

Her er digtet:

Hurtige, lyse stemmer, der hvirvlede ud i det blå…
du var ulykkelig, Tykke, men det ku' vi ikke forstå.
Svedig og fed og dum…helvede satte på spring
og væltede dig og cyklen. Vi stod og lo omkring.

Du sad på den forreste bænk…græd ikke, nej, glo, glo, glo!
når en bange og vittig vikar spørger om to og to.
Vikarer i første mellem frelste en tynd disciplin
ved at vende det hele mod dig,der forsvarsløst blev til grin.

Og da det omsider blev forår, for os, der var femten år,
og træerne stod og lyste over pigernes bløde hår,
og du kom forsigtigt, alvorligt -da skete det værste af alt:
at den der lo højest af os,var hende, det hele gjaldt.

Nu ta'r du hævn! Nu går du med skrårem og støvler på,
du løfter en arm, og det skinner i øjnenes blege blå.
For had og hån og trusler, det kan et menneske ta'
men ikke det, nej aldrig: Det og grines a'…

Nu er du noget, Tykke! Mand og partikammerat.
Og hvis vi en dag skal til muren, så er din hånd parat.
Parat til at smadre et knojern, ind i min mund, når du slår,
for nu vil du dræbe, Tykke,alle de onde år.