Geografi

høj og lavtryk hjælp

20. marts 2014 af zartorium (Slettet) - Niveau: C-niveau

Jeg nogle problemer med at forstå, hvordan høj og lavtryk fungere/dannet om vejret, jeg har læst i bogen men jeg fatter det stadigvæk ikke, er der nogen der kan fortælle det på et nemt sprog?


Brugbart svar (0)

Svar #1
20. marts 2014 af Anonyminized (Slettet)

Højtryk er kendetegnet ved et sted i atmosfæren, hvor trykket har et maksimum i forhold til trykket i de nære omgivelser. Omvendt er lavtrykket et minimum i lufttrykket. Høj- og lavtryk kan både befinde sig i den øvre del af atmosfæren og ved overfladen.

Fordi trykket i et højtryk er højere end i omgivelserne, vil luften naturligvis søge væk og ud fra højtrykkets centrum. Dette kan ske ved overfladen. Det betyder altså, at luften ved overfladen vil spredes udad. Det gør så, at der i lodret retning sker en nedsynkning af luft, for at kompensere for det luft, som forsvinder. Over et overfladehøjtryk vil der dannes et lavtryk. For et lavtryk vil der gælde det modsatte, da trykket jo er lavere end i omgivelserne. Så for at udligne denne trykforskel vil der strømme luft ind mod centrum. Dette gør så at der strømmer luft nedad mod højtrykket, som vist på billedet, jeg har vedhæftet.

Ift. hvilket vejr det skaber, kan det illustreres med et lille eksempel: forestil dig en ø på en varm, vindstille sommerdag, hvor solen bager ned. Denne opvarmning af overfladeluften, gør at den luft stiger til vejrs (fordi densiteten mindskes). Altså er der ved overfladen nu dannet et lavtryk og dermed et højtryk i atmosfæren. Fordi havet ikke er så nemt at opvarme, vil der her finde en nedsynkning sted fra den luft, som stiger op over øen. Det giver altså et højtryk ved havoverfladen og et lavtryk i højden en cirkulation som vist på venstre billede med øen. Pga. transporten af fugtig luft ind fra havet, vil luften over land blive mere fugtig. Når denne fugtigere luft stiger op, bliver den løftet op og afkøles og kondenseres og der dannes i løbet af dagen skyer. Om natten vil det modsatte være tilfældet, da overfladen afkøles hurtigere end havet, så der dermed er et varmt område over vandet og koldt og landjorden.

Håber det gav dig en bedre forståelse, ellers skriv bare :)

Vedhæftet fil:høj og lavtryk.jpg

Brugbart svar (0)

Svar #2
06. april 2014 af 123434 (Slettet)

Højtryk: Et område i atmosfæren, hvor lufttrykket er højere end i omgivelserne. Det betyder, at trykket falder i alle retninger væk fra højtrykkets midtpunkt

Lavtryk: et område i atmosfæren, hvor lufttrykket er lavere end i omgivelserne. Trykket stiger i alle retninger væk fra lavtrykkets midtpunkt. Ved lavtryk stiger der luft op til atmosfæren, da luften strømmer ind over midten af jordoverfladen. Når luften stiger, afkøles den fordi, at trykket falder.

Atmosfæren søger for at udligne trykket mellem højt og lavet tryk. Vinden blæser fordi, at luften er på vej fra et højt tryk til et lavt tryk. 

Ved Ækvator er der som regel et lavtryk. Over Ækvator varmer solen nemlig luften ved jorden op. Den opvarmede luft stiger til vejrs og der skabes et lavtryk over ækvator. Herfra kan luften enten søge i en sydlig eller nordlig retning. Når luften tager hen til subtroperne eller i norden, vil luften afkøles. Luften bliver tungere af, at blive afkølet og vil falde ned mod jorden og danne et højtryk. 


Skriv et svar til: høj og lavtryk hjælp

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.