Latin

AP - adverbielle led

28. november 2005 af maltbolsje (Slettet)
Jeg gruer for den AP-test.

Hvordan kan adverbielle led stå i akkusativ og ablativ? Kom evt. med eksempler.

Brugbart svar (2)

Svar #1
29. november 2005 af ester (Slettet)

hejsa,

hvis et substantiv styres af en præposition (forholdsord), bliver det en præpositionsforbindelse. En præpositionsforbindelse er et adverbialled i en sætning og består af en præpositionenog et substantiv.

eks. Der var sang og musik FORAN KROEN.

FORAN KROEN er adverbialleddet, og hvis "FORAN" (ante) så styrer akkusativ vil det efterfølgende substantiv skulle stå i akkusativ

Jeg er ikke helt sikker på om det er det, du mener.

Brugbart svar (2)

Svar #2
30. november 2005 af NuclearWarhead (Slettet)

Ablativen er altid adverbiel (undtagen den beskrivende ablativ).

Akkusativ kan være adverbiel i visse forbindelser. Akkusativ kan nemlig udtrykke udstrækning i tid og rum: "Viginti annos vixit" - "hun levede i tyve år". Den kan også bruges som nærliggende bestemmelse for målet for en bevægelse: "Hauniam proficiscor" - "jeg rejser til København".

Og præpositionsforbindelser er på latin *pr. definition* *ALTID* adverbielle.

Svar #3
30. november 2005 af maltbolsje (Slettet)

#1 Det behøver ikke at være et substantiv. "Hun gik foran ham."
Så nej, det er ikke det, jeg mener.

#2 Tak. Jeg har ikke helt styr på, hvordan man danner perfektum. I min bog står der: "Verbalstamme + -v-/-u-/-s-/-0- + personendelder.
Hvad angiver nul-tallet? (det er et nul - eller måske en trykfejl? Skal det være o?

Brugbart svar (2)

Svar #4
01. december 2005 af NuclearWarhead (Slettet)

-----------V-perfektum------------

-v-perfektum er den mest almindelige type. Det føjes direkte til præsensstammen (ama- < amo). De fleste a-stammer danner -v-perfektum: amo, ama-v-i. Ligeledes en del e-stammer: deleo, dele-v-i. De fleste -i-stammer: audio, audi-v-i. Enkelte konsonantstammer: peto, peti-v-i.

Nogle a-stammer og de fleste e-stammer bortkaster præsensstammens vokal og tilføjer er vokalisk -u- i stedet for -v-: Seco, sec-u-i. Moneo, mon-u-i.

Somme tider falder v-et i en -v-perfektum bort, og somme tider vil stammevokalen så falde sammen med endelsen: ama-v-isse > amasse.

-----------S-perfektum------------

Dannes af mange konsonantstammer: dico, dic-s-i > dixi. Laedo, laedsi > laesi.

-----------Redupliceret perfektum------------

Rodens første konsonant fordobles, og der indskydes en vokal: pendo, pe-pend-i. Mordeo, mo-mord-i.

-----------Aflyds-perfektum------------

Perfektumstammen har ofte lang vokal over for kort vokal i præsensstammen (bruger ¨ til at markere lang vokal, ^ til at markere kort vokal): vênio, vëni. fûgio, füg-i. Câpio, cëpi.

Det er sandsynligvis den der står nævnt som -0- (dvs. ingenting).

-----------Semideponentia------------

De halvdeponente verber har ingen perfektumstamme, men i stedet sammensat perfektum (ligesom normale deponte verber): audeo, ausus sum

-----------Suppletiv perfektum------------

Endelige kommer den suppletive perfektum. Det er den du kender fra fx sum. Den hedder i perfektum fu-i. Den dannes altså på en helt anden rod. De to du skal kunne er sum (fui) og fero (tuli, og i PPP latum).





Nu ved du alt hvad der er værd at vide :)

Svar #5
02. december 2005 af maltbolsje (Slettet)

Tak skal du have.

Jeg skriver det lige af i hånden, så jeg kan tage det med som noter.
I princippet skal vi slet ikke kunne alt dette, vi skal bare kunne genkende perfektum. Men det er alligvel godt at have med, hvis jeg nu fik chancen for at snige det ind som ekstra information.

Skriv et svar til: AP - adverbielle led

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.