Fysik

Orbit 3, elektriskfelt.

11. december 2005 af hund (Slettet)
Hey Folkens ..
Har nu siddet og stenet længe nok over nedestående opgave, men kan virkelig ikk knække den..

(Orbit 3 (1. udgave) s. 233 ø13)

To positive punktladninger på 25 nC befinder sig i en indbyrdes afstand på 4,5cm.
Beregn den elektriske feltstyrke i et punkt, der befinder sig 20,5cm fra begge ladninger.

Idéer ?

På forhånd tak !

Jens

Brugbart svar (0)

Svar #1
11. december 2005 af Epsilon (Slettet)

Gid ****** havde Orbit! Nårh nej, ved nærmere eftertanke må man jo ikke kritisere en udmærket bog, som bruges i undervisningen...

Det elektrisk felt i et punkt er den elektriske feltkraft per ladning, som påvirker en testladning i pågældende punkt (forudsat testladningen er lille nok til, at dens virkning på de ladninger, som skaber feltet, er til at negligere).

Specielt er det elektriske felt Ê_q skabt af en punktladning q givet ved

Ê_q = (k*q/r^2)ê,

hvor k = 1/(4pi*'epsilon-0'), og ê er en radiel enhedsvektor. Afhængigt af fortegnet på ladningen q er feltet enten rettet radielt indad (-) eller udad (+).

Den elektriske feltstyrke i afstanden r fra ladningen bliver dermed

E = |Ê| = k|q|/r^2

OPGAVEN
Eftersom de to positive punktladninger blot er adskilt af 4,5cm, må et punkt, som befinder sig 20,5cm fra begge de positive punktladninger, nødvendigvis være lokaliseret et sted mellem ladningerne, som ikke ligger på forbindelseslinjen mellem ladningerne (tegn!).

Det såkaldte superpositionsprincip for elektriske felter udsiger nu, at det elektriske felt Ê det pågældende sted er (vektor)summen af felterne fra hver af de to punktladninger, dvs.

Ê = (Ê_q)_1 + (Ê_q)_2

Vigtigheden af at skitsere situationen kan ikke understreges tydeligt nok.

Bestem først retningen af Ê-feltet og beregn dernæst feltets størrelse (syn: den elektriske feltstyrke) ved brug af sædvanlig vektorregning.

//Epsilon

Brugbart svar (0)

Svar #2
12. december 2005 af sprit (Slettet)

#1 Hvorfor er Orbit en dårlig undervisningsbog? (Vi bruger den også)

Svar #3
12. december 2005 af hund (Slettet)

Tusind tak Epsilon, du er en sand mester herinde! (sikkert også i virkeligheden:D)

Er enig med dig mht. Orbit - synes simpelthen, at den ikke tager faget seriøst nok. Med andre ord, den er for barnlig, og ikke uddybende nok.

Tak for tip..

mvh. Jens

Brugbart svar (0)

Svar #4
12. december 2005 af Epsilon (Slettet)

#1:
Tsk, tsk...linje 4:

Det elektrisk felt -> Det elektriske felt.

//Epsilon

Skriv et svar til: Orbit 3, elektriskfelt.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.