Fysik

Modstand

19. december 2005 af Bird-Reynolds (Slettet)
Nogen der ved om negativ resistans er defineret? og hvis det er, hvad det så betyder?

Brugbart svar (0)

Svar #1
20. december 2005 af fixer (Slettet)

Ja, det kan sagtens forekomme og anvendes i stor stil i forstærkere og oscillatorer.

Som et eksempel på en kredsløbskomponent, der udviser omtalte karakteristika, kan tages Gunn-dioden.

Denne består grundlæggende af et doteret halvledermateriale (GaAs eller InP) forsynet med to elektroder.

Dioden udviser en ulineær I/V-karakteristik, i lighed med sædvanlige dioder. I modsætning til almindelige dioder er Gunn-diodens karakteristik symmetrisk forstået således, at hvis spændingen V resulterer i strømmen I, da resulterer spændingen -V i strømmen -I.

Det helt særlige ved Gunn-dioden er, at i et vist spændingsområde falder strømmen gennem den med stigende spænding, hvor den i andre spændingsområder stiger med stigende spænding.

Der er to måder hvorpå resistans kan defineres. Almindeligvis anvendes den 'statiske resistans'

R := V/I (*)

og materialer, i hvilke strømmen I er proportional med den påtrykte spænding V, siges at adlyde Ohm's lov (*). Bemærk at den statiske resistans _altid_ er positiv.

Imidlertid kan man også definere den 'dynamiske resistans' eller bedre, den 'differentielle resistans'

r := dV/dI (**)

For materialer, der adlyder Ohm's lov (*), er de to definitioner (*)-(**) ækvivalente.

Men som omtalt er der hos Gunn-dioden et spændingsområde, hvori strømmen falder med stigende spænding, altså hvor dV>0 medfører dI < 0 og dermed r < 0.

Skriv et svar til: Modstand

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.