Side 2 - Katalysator

Lige meget, fandt lige ud af det.

Men er de bindinger stærke (koordinativ kovalent binding)? I forhold til fx (u)polære kovalente bindinger.-

Undskyld. et ledigt elektronpa

det er forskelligt afhængigt af hvilke bindinger du sammenligner.

alkoholer er ikke stærke baser. De er temmelig svage, hvis det er det du spørger om?

Æh, er alkoholer ikke svage syrer? Eller er det ligesom vand, der er begge dele.

Nej, der var egentlig ikke spørgsmålet. Men jeg har fundet svaret nu, så det er lige meget ;D Lege leve internettet.

Tak for hjælpen, frodo. Studieportalen og dens lektieguruer er ret handy at have ved hånden.

begge dele!

I mit eksempel reagerer 1-propanolen jo basisk..

Kan man så opstille en generel regel for stoffer, der både er syrer og baser?
Eller er det bare "sådan noget man ved"?

et stof kan reagere surt, hvis det har hydrogenatomer!

NH3 som er en kendt base, kan også reagere surt under rette betingelser.

Man kan få NH2(-) ud af det

en alkan(!) eller en keton(!) _kan_ reagere surt.

der er mange eksempler, men vær opmærksom på, at fx ketonen er ekstremt uhyre svag som syre, så man kan nok ikke rigtig sige, at den er en syre..

basisk reaktion kan ske hvis der er et ledigt elektronpar, og det er tilgængeligt. Man kan komme ud for, at det i en vis grad anvendes i bindingen, som fx i amid bindingen:

-C(=O)-NH-
her er N-atomet ikke basisk pga følgende resonansstrukturer:

-C(=O)-NH- <--> C(-O(-))=NH(+)-


Så det er nok til en vis grad "noget man ved"

Gosh, vi har ikke haft om syrer og baser endnu. Kan ikke overskue mere kemi nu.

Tak for hjælpen, nu skal jeg lave matematik.

Men jeg kigger på det, når jeg har taget mig sammen til at læse om syrer og baser. Og derefter kommer der en hwelt masse spørgsmål.

heh. Det er helt ok..

hvor der er vilje er der vej. (dette gælder OGSÅ inden for kemien..)

Ja der er helt klare regler for hvornår noget er en Brønsted syre og base (Lewis begrebet er der vist ingen grund til at involvere). Brønsted syrer er en syre som fraspalter H(+).

Alt der faktisk indeholder et H atom er en syre, så er spørgsmålet bare hvor stærk syren er.

H3O(+) er en stærk syre

H2O er en meget svag syre.

HO(-) er ekstremt svag syre

CH4 er umådelige ekstrem svag, men man kan jo generere den korresponderende base CH3(-), som anvendes meget ofte i organisk kemi/syntese.

Det handler også om hvilket opløsningsmiddel man taler om. FOr man kan ikke have en stærkere base end opløsningsmidlets korresponderende base. Dvs. for vand kan man ikke have stærkere baser end OH(-), og for syrer er det H3O(+). Men hvis man skifter til andre opløsningsmidler, så kan man pludselig have meget stærkere syrer og baser.

F.eks. en blanding af HF+SbF5 i flydende SO2, kaldes for supersyrer, og kan faktisk protonere hvad som helst. Selv en meget svag base som benzen, bliver protoneret og er stabil i denne opløsning, og man kan opatge et HNMR spektrum og se at benzen er protoneret.


tert-Butyl lithium (CH3)3C-Li anvendes som stærk base og disse reaktioner udføres oftest i ether eller tetrahydrofuran som opløsningsmiddel ved lave temperaturer (-78 C).


For katalysens virkning er det straks mere kompliceret, for den deles op i 2: homogen og heterogen katalyse. Den heterogene foregår på en overflade, og det er mere uklart hvordan katalysatoren virker. Mens for den homogene er det noget nemmere, for der kan ofte studere reaktioner og undersøge katalysatorens rolle vha forskellige spektroskopiske teknikker.

Lang smøre, men der er mange ting som skal på plads før man begynder for alvor at forstå hvordan en katalysator virker.

O-o-okay. Det fatter jeg jo ikke noget af.
Jeg tror slet ikke jeg vil prøve at læse #27 og #31 før vi har haft om syrer - baser. Er desuden ret sikekr på, at det ikke er 1.gsstof, men hvad helvedet, jeg skal jo lære det alligevel.