Dansk

Rettelse af stil, (Den grimme ælling)

01. marts 2006 af DU (Slettet)
hej med jer!

jeg har fåret at vide af min dansk lære, at det vil være en god ide at få en til at læse/rette min stil.. nogen der vil hjælp med det? Her kommer det :

Den grimme ælling

H.C. Andersen har fåret skrevet mange eventyr, de fleste er en selvbiografi af ham selv, mange mener, at kunst-eventyret ”Den grimme ælling” også er et selvbiografi af H.C. Andersen. H.C. Andersen havde en hård barndom. Han`s forældres økonomi var ikke særlige god, da hans far var skomager hjemme i stuen, og hans mor vaskede tøj for folk i Odense (hvor H.C. Andersen også er blevet født). I 1816 død hans far, som havde store påvirkninger på H.C. Andersen, da hans far var en del af hans hverdage. Da faderen dør for moren svært ved at overskue hverdagen, og dette medføre at hun begynder at drikke. H.C. Andersen drømmede om at få succes og folde sig ud for verden, og dette lykkes for ham i 1835 her udkommer nemlig hans første eventyr: ”Eventyre, fortalte for børn”. Dette bliver begyndelsen på H.C. Andersens succes-fulde karriere.

Romantikken er den litterære tid fra ca. 1800-1850. I denne periode var følelserne i litteraturen meget realvant. Her blev der nemlig ofte skrevet om naturen, hvilket symboliserede det fredelig og harmonisk tilstand. En væsentlig ting for romantikken var at mange mente at livet var prædestineret. ”Den grimme ælling” er et markent eksempel på dette. Da ællingen bliver født, er den forudbestemt til at være en svane. Selvom den går gennem mange miljøer, forbliver den stadig en svane, for det var den forudbestemt til at være.

”Den grimme ælling” handler om en andemodere som er ud på landet, andemoderen er ved at udruge sine unger. De var alle sammen meget smukke, bortset fra den store svaneunge. Den store svaneunge er anderledes, og derfor bliver den mobbet ud af andegården. Svaneungen bevæger sig ud i verden og her går den forskrækkeligt meget igennem, før den omsider kan springe ud som en ung og smuk svane, hvor den er lykkelig, og her finder svaneungen også ud af, hvem den i virkeligheden er.

Eventyret ”Den grimme ælling” er et kunst-eventyr det kan jeg konkluder ud fra disse 2 ting. For det første, at vi ved hvem forfatteren er, og for det andet, at det er en skriftlig fortælling.

Eventyret ”Den grimme ælling” begynder ikke med ”Der var engang”. Dette er ikke tilfældet her, pga. H.C. Andersen skrive måde. H.C. Andersen fik trykt 156 eventyr, men kun få af dem bliver indledt med ”Der var engang”. Hele historien om ”Den grimme ælling” bliver fortalt kronologisk, den starter om sommeren: ”Der var saa deiligt ude paa Lande; det var Sommer, Kornet stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge” . Så kommer vinteren : ”det vilde blive altfor bedrøveligt at fortælle al den Nød og Elendighed, den maatte prøve i den haarde Vinter”. Til sidst slutter det af med om foråret: ”Den laae i Mosen mellem Rørene,da solen igjen begyndte at skinne varmt; Lærkerne sang-det var foraar” .

Eventyret er meget ens med andre eventyr, for den bliver også delt op i 3 fase nemlig hjemme - ude – hjem. ”Hjemme” starter eventyret med. I starten af eventyret er det meget stille og fredeliget, men fredeliget er det kun indtil ællingen bliver født. Da ællingen bliver født bliver der givet et varsel om, at der snart opstår kaos og disharmoni. ”Ude” er når anemoderen ønsker at ællingen forsvinder: ” Gid du bare var langt borte” her opgiver Moderen at beskytte den, selvom alle de andre gjorde nar af den, forsøgte moderen faktisk at finde ællingens gode sider frem: ”Han er ikke kjøn, men han er inderligt godt Gemyt, og svømmer saa deiligt, som nogen af de andre, ja, jeg tør sige lidt til” , Men da ællingen vælger at stikke af opstår der så kaos og disharmoni, hvad kommer der nemlig til at ske med ællingen? klare den sig? Jeg vil mene at ællingen kommer ud for en ”prøvelse” ude i verden, ællingen oplever meget modgang, men til sidst forvandles ællingen til noget uforventet, nemlig en store smuk svane, derfor kan vi konkludere at den aldeles overkommer ”prøvelsen” . ”Hjem” kommer ællingen aldrig igen, men den finder sit ny ”hjem” hos de andre svaner, den grimme ælling bliver forvandlet til den smukkeste svane, som den var forudbestemt til at være og her finder den livets glæde.

Historien bliver fortalt af en alvidende 3. person, men både med indre og ydre syn. Fortælleren har indre syn hos ællingen: ”det er fordi jeg er saa styg,” tænkte Ællingen” . Fortælleren gør det også meget tydeligt at man skal føle sympati med ællingen. Der bruges tit vendingen: ”Den stakkels lille ælling” og der fortælles også her hvor synd det er for ællingen: ” det vilde blive altfor bedrøveligt at fortælle al den Nød og Elendighed, den maatte prøve i den haarde Vinter” Fortælleren viser dermed sin medfølelse for ællingen, og ”opfordrer” dermed til at vi også skal har samme medfølelse.

Ællingen er født for stor og for anderledes. Han passer ikke ind i andegården, fordi han er for store. I starten som jeg også har vært ind på tidligere, ser andemoderen det gode i ham. ”see hvor deiligt den bruger Benene, hvor rank den holder sig! det er min egen Unge! igrunden er den dog ganske kjøn, naar man rigtig seer paa den!”. Men da de andre gøre nar og hakker på ham, følger moderen også med. Moderen følger blot mængden. Hun begynder at opgive at beskytte den, fordi hun omside ser at den ikke passer ind i andegården. Ællingen har ikke meget selvtillid og selvværd, den flygter nemlig fra andegården fordi den ikke bliver accepteret som den er, dette viser jo at han ikke har meget selvtillid, ellers vil han stille sig op og kæmpe for at blive accepteret, men han har ikke selvværdet til det. I starten af vinteren ser ællingen en flok svaner. ”Ællingen havde aldrig seet nogen saa smukke, de vare ganske skinnende hvide, med lange, smidige Halse; det var Svaner, de udstødte en ganske forunderlig Lyd, bredte deres prægtige, lange Vinger ud og fløi bort fra de kolde Egne til varmere Lande” , ”Den vidste ikke, hvad Fuglene hed, ikke hvor de fløi hen, men dog holdt den af dem, som den aldrig havde holdt af nogen: den misundte dem slet ikke, hvor kunde det falde den ind at ønske sig en saadan Deilighed, den vilde være glad, naar bare dog Ænderne vilde have taalt den imellem sig!”. Ællingen viser for første gang følser, eller en kærlighed for sine artsfæller, men tør ikke ønske sig at blive så pragtfuld en dag. Ællingen bliver først lykkelig den dag han bliver accepteret, og da han senere hen opdager at han har udviklet sig til en smuk svane, bliver han lykkelig for nu bliver han nemlig accepteret af de andre svaner ikke nok med at han havde udviklet sig til en svane, men han var den smukkeste af slagsen. ”hørte nu Alle sige, at den var den deiligste af alle deilige Fugle; og Sirenerne bøiede sig med Grenene lige ned i Vandet til den, og Solen skinnede saa varmt og saa godt”. Ællingen har nu opnået sit mål, fået sin accept, og er blevet til en svane, som den var forudbestemt til at være.

Temaet og budskabet er meget enkelet efter min mening. Temaet er nok mobning, og at vi skal acceptere andre som de er, og ikke tænke så meget over deres anderledes udseende. Budskabet er, at det er vigtigt at have nogle drømme og mål med livet, for hvis man kæmper for det længe nok, så vil de gå i opfyldelse.

Jeg mener at eventyret kan perspektiveres til H.C. Andersen`s eget liv efter flere overvejelser. I eventyret fortælles der ikke noget om ællingens far. I H.C. Andersens liv døde hans far, da han var 11år. I eventyret flygtede ællingen fra andegården og ville finde sin plads i samfundet. Dette gjorde H.C. Andersen også, som 14 år rejste han til København for at opnå lykken. Ællingen boede forskellige steder, da den flygtede fra andegården. H.C. Andersen boede mange forskellige steder, da han var ude at rejse. Alle roser ællingen, da den forvandles til en flot svane. Alle klappede af H.C. Andersen, da han blev berømt og fik succes. Ingen af dem bliver storsnudet selv da de opnår succes. Både H.C. Andersen og ællingen husker nemlig på hvordan de havde det før de fik succes.


Svar #1
01. marts 2006 af DU (Slettet)

ikke nogen der kan hjælp?

Brugbart svar (0)

Svar #2
01. marts 2006 af Mac3 (Slettet)

Er det sprog eller indhold, du ønsker kommenteret?

Brugbart svar (0)

Svar #3
01. marts 2006 af a-n-d-y-y (Slettet)

Ja hvad vil du gerne have rettet?

Svar #4
01. marts 2006 af DU (Slettet)

faktisk begge del. Vil hjælpe mig meget :)

Brugbart svar (0)

Svar #5
01. marts 2006 af kraka (Slettet)

Hej. Jeg har ikke tid til at læse hele opgaven igennem, men et lille tip er, at slå stavekontrollen i word til. Den kan fange mange af de stavefejl du har.

Venlige hilsner

Brugbart svar (0)

Svar #6
01. marts 2006 af Mac3 (Slettet)

H.C. Andersen har (fåret) skrevet mange eventyr, de fleste er (en) selvbiografiER af ham selv(,). mange mener, at kunst-eventyret ”Den grimme ælling” også er (et)EN selvbiografi af H.C. Andersen. H.C. Andersen havde en hård barndom. Han(`)s forældres økonomi var ikke særlige god, da hans far var skomager hjemme i stuen, og hans mor vaskede tøj for folk i Odense (hvor H.C. Andersen også (er) blev(et) født). I 1816 dødE hans far, som havde store påvirkninger på H.C. Andersen, da hans far var en del af hans hverdage.

Det var første del.

Brugbart svar (0)

Svar #7
01. marts 2006 af Mac3 (Slettet)

Romantikken er den litterære tid fra ca. 1800-1850. I denne periode var følelserne i litteraturen meget (realvant)RELAVANTE (DU BØR MÅSKE OVERVEJE AT FINDE ET ANDET ORD, F.EKS. FREMTRÆDENDE). Her blev der nemlig ofte skrevet om naturen, hvilket symboliserede (det) fredelig og harmonisk tilstand. En væsentlig ting for romantikken var KOMMA at mange mente KOMMA at livet var prædestineret. ”Den grimme ælling” er et (markent)MARKANT eksempel på dette. Da ællingen bliver født, er den forudbestemt til at være en svane. Selvom den går gennem mange miljøer, forbliver den stadig en svane, for det var den forudbestemt til at være.


Svar #8
01. marts 2006 af DU (Slettet)

Mac3 : takker fordi du gider brug tid på det:)

Brugbart svar (0)

Svar #9
01. marts 2006 af Mac3 (Slettet)

”Den grimme ælling” handler om en andemoder(e) som er udE på landet(,)PUNKTUM andemoderen er ved at udruge sine unger. De var alle sammen meget smukke, bortset fra den store svaneunge. Den store svaneunge er anderledes, og derfor bliver den mobbet ud af andegården. Svaneungen bevæger sig ud i verden KOMMA og her går den forskrækkeligt meget igennem, før den omsider kan springe ud som en ung og smuk svane, hvor den er lykkelig, og her finder svaneungen også ud af, hvem den i virkeligheden er.

Eventyret ”Den grimme ælling” er et kunst-eventyr KOMMA det kan jeg konkluderE ud fra disse 2 ting(.): For det første(,) at vi ved hvem forfatteren er, og for det andet(,) at det er en skriftlig fortælling.

Brugbart svar (0)

Svar #10
01. marts 2006 af Mac3 (Slettet)

Eventyret ”Den grimme ælling” begynder ikke med ”Der var engang”. Dette er ikke tilfældet her(,) pga. H.C. AndersenS skriveET ORDmåde. H.C. Andersen fik trykt 156 eventyr, men kun få af dem bliver indledt med ”Der var engang”. Hele historien om ”Den grimme ælling” bliver fortalt kronologisk(,)PUNKTUM den starter om sommeren: ”Der var saa deiligt ude paa Lande; det var Sommer, Kornet stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge” KIG GRUNDIGT EFTER, SÅ DU ER SIKKER PÅ AT CITERE HELT KORREKT. Så kommer vinteren : ”det vilde blive altfor bedrøveligt at fortælle al den Nød og Elendighed, den maatte prøve i den haarde Vinter”. Til sidst slutter det af med om foråret: ”Den laae i Mosen mellem Rørene,da solen igjen begyndte at skinne varmt; Lærkerne sang-det var foraar” .

Eventyret er meget (ens med)LIG andre eventyr, for den bliver også delt op i 3 faseR nemlig hjemme - ude – hjemME. ”Hjemme” starter eventyret med. I starten af eventyret er det meget stille og fredelig(e)t, men fredelig(e)t er det kun indtil ællingen bliver født. Da ællingen bliver født KOMMA bliver der givet et varsel om, at der snart opstår kaos og disharmoni. ”Ude” er KOMMA når anemoderen ønsker KOMMA at ællingen forsvinder: ” Gid du bare var langt borte” PUNKTUM her opgiver Moderen at beskytte den(,)PUNKTUM selvom alle de andre gjorde nar af den, forsøgte moderen faktisk at finde ællingens gode sider frem: ”Han er ikke kjøn, men han er inderligt godt Gemyt, og svømmer saa deiligt, som nogen af de andre, ja, jeg tør sige lidt til” , Men da ællingen vælger at stikke af opstår der så kaos og disharmoni, hvad kommer der nemlig til at ske med ællingen? klareR den sig? Jeg vil mene KOMMA at ællingen kommer ud for en ”prøvelse” ude i verden(,)PUNKTUM ællingen oplever meget modgang, men til sidst forvandles ællingen til noget u(for)ventet, nemlig en stor(e) smuk svane(,)PUNKTUM derfor kan vi konkludere KOMMA at den (aldeles) overkommer ”prøvelsen” . ”Hjem” kommer ællingen aldrig igen, men den finder sit ny ”hjem” hos de andre svaner(,)PUNKTUM den grimme ælling bliver forvandlet til den smukkeste svane, som den var forudbestemt til at være KOMMA og her finder den livets glæde.

Brugbart svar (0)

Svar #11
01. marts 2006 af Mac3 (Slettet)

Historien bliver fortalt af en alvidende 3. person(, men både med indre og ydre syn DET ER DET ALTVIDENDE BETYDER: AT FORTÆLLEREN HAR BÅDE INDRE OG YDRE SYN). Fortælleren har indre syn hos ællingen: ”det er fordi jeg er saa styg,” tænkte Ællingen” . Fortælleren gør det også meget tydeligt at man skal føle sympati med ællingen. Der bruges tit vendingen: ”Den stakkels lille ælling” KOMMA og der fortælles også her KOMMA hvor synd det er for ællingen: ” det vilde blive altfor bedrøveligt at fortælle al den Nød og Elendighed, den maatte prøve i den haarde Vinter” Fortælleren viser dermed sin medfølelse for ællingen(,) og ”opfordrer” dermed til KOMMA at vi også skal (har) HAVE samme medfølelse.

Ællingen er født for stor og for anderledes. Han passer ikke ind i andegården, fordi han er for stor(e). I starten KOMMA som jeg også har værEt indE på tidligere, ser andemoderen det gode i ham. ”see hvor deiligt den bruger Benene, hvor rank den holder sig! det er min egen Unge! igrunden er den dog ganske kjøn, naar man rigtig seer paa den!”. Men da de andre gør(e) nar og hakker på ham, følger moderen også med. Moderen følger blot mængden. Hun begynder at opgive at beskytte den, fordi hun omsideR ser KOMMA at den ikke passer ind i andegården. Ællingen har ikke meget selvtillid og selvværd, den flygter nemlig fra andegården KOMMA fordi den ikke bliver accepteret KOMMA som den er(,)PUNKTUM dette viser jo KOMMA at han ikke har meget selvtillid, ellers vil han stille sig op og kæmpe for at blive accepteret, men han har ikke selvværdet til det. I starten af vinteren ser ællingen en flok svaner. ”Ællingen havde aldrig seet nogen saa smukke, de vare ganske skinnende hvide, med lange, smidige Halse; det var Svaner, de udstødte en ganske forunderlig Lyd, bredte deres prægtige, lange Vinger ud og fløi bort fra de kolde Egne til varmere Lande” , ”Den vidste ikke, hvad Fuglene hed, ikke hvor de fløi hen, men dog holdt den af dem, som den aldrig havde holdt af nogen: den misundte dem slet ikke, hvor kunde det falde den ind at ønske sig en saadan Deilighed, den vilde være glad, naar bare dog Ænderne vilde have taalt den imellem sig!”. Ællingen viser for første gang følELser(,) eller en kærlighed for sine artsfæller, men tør ikke ønske sig at blive så pragtfuld en dag. Ællingen bliver først lykkelig den dag KOMMA han bliver accepteret, og da han senere hen opdager KOMMA at han har udviklet sig til en smuk svane, bliver han lykkelig KOMMA for nu bliver han nemlig accepteret af de andre svaner PUNKTUM ikke nok med at han havde udviklet sig til en svane, men han var den smukkeste af slagsen. ”hørte nu Alle sige, at den var den deiligste af alle deilige Fugle; og Sirenerne bøiede sig med Grenene lige ned i Vandet til den, og Solen skinnede saa varmt og saa godt”. Ællingen har nu (op)nået sit mål, fået sin accept(,) og er blevet til en svane, som den var forudbestemt til at være.

Temaet og budskabet er meget enkel(e)t efter min mening. Temaet er nok mobning, og at vi skal acceptere andre KOMMA som de er(,) og ikke tænke så meget over deres anderledes udseende. Budskabet er, at det er vigtigt at have nogle drømme og mål med livet, for hvis man kæmper for det længe nok, så vil de gå i opfyldelse.

Jeg mener KOMMA at eventyret kan perspektiveres til H.C. Andersen(`)s eget liv efter flere overvejelser. I eventyret fortælles der ikke noget om ællingens far. I H.C. Andersens liv døde hans far, da han var 11år. I eventyret flygtede ællingen fra andegården og ville finde sin plads i samfundet. Dette gjorde H.C. Andersen også(,)PUNKTUM som 14 år rejste han til København for at opnå lykken. Ællingen boede forskellige steder, da den flygtede fra andegården. H.C. Andersen boede mange forskellige steder, da han var ude at rejse. Alle roser ællingen, da den forvandles til en flot svane. Alle klappede af H.C. Andersen, da han blev berømt og fik succes. Ingen af dem bliver storsnudet KOMMA selv da de opnår succes. Både H.C. Andersen og ællingen husker nemlig på KOMMA hvordan de havde det KOMMA før de fik succes.



Som tidligere skrevet så skal du have bedre styr på dine tider. Dem har jeg ikke rettet, jeg vil blot gøre dig opmærksom på dem, så du selv kan rette dem.
Måske bør du flytte lidt rundt på dine afsnit, da du også springer lidt rundt her.

Svar #12
02. marts 2006 af DU (Slettet)

mange tak for hjælpen, skal nok få styr på tiderne.. :)

Skriv et svar til: Rettelse af stil, (Den grimme ælling)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.