hurtig hjælp til oversættelse af denne tekst

Biografanmeldelse: Frits (Janus Dissing Rathke) er en glad dreng, der i sommeren 1969 bliver konfronteret med sider af verden som bliver skelsættende for ham. Hans far, landmanden Peder (Jens Jørn Spottag), bliver indlagt med depression, han oplever raceurolighederne og drabet på Martin Luther King i TV, og han bliver mishandlet af den tyranniske skoleinspektør Lindum Svendsen (Bent Mejding).

Instrueret af Niels Arden Oplev (Portland, Fukssvansen) er Drømmen en meget personlig film, og den er da også baseret på virkelige hændelser. Sådan står der i hvert fald til sidst i filmen, og dermed mener Oplev hændelser som han selv oplevede som dreng. Hvilke og hvordan siges der ikke meget om.

Kampen mod tyranniet
Selve udgangspunktet i Drømmen er godt; et drama om kampen mod en sadistisk og tyrannisk skoleinspektør, med en underliggende beskrivelse af to forskellige syn på skole, den sorte skole overfor den røde skole, sat i forhold til datidens oprørsånd.

Og isoleret set er denne del af historien da også god. Overfor Lindum Svendsens sorte skole står den nytilkomne lære Freddie Svale (Anders W. Berthelsen), der med langt hår, en passion for negermusik og venlighed står for den kommende skolemodel. I Freddie finder Frits en ven, en allieret i kampen mod Lindum Svendsen, og det er Freddie der for eksempel forsyner Frits forældre med en udgave af skolelovgivningen.

Medens hele samfundet er klar over Lindum Svendsens mishandling af elever, gør ingen noget imod det, men acceptere det med stille samtygge. Alle eleverne ved hvad der sker, da de, når afstraffelserne foregår, samles i skolegården og ser på gennem vinduet. Skolens læge er sig det bevidst, da han behandler ofrene, skolens sygeplejerske ligeså. Selv et af skolebestyrelsens medlemmer, hvis søn i sin tid fik en lussing så kraftig, at han havde et aftryk af en hånd i ansigtet i over en uge, gør ingen modstand.

Først da Lindum Svendsen næsten river Frits øre af, bliver det for meget, og da kun for hans forældre.

Det primære problem ved denne side af historien er, at den ikke har noget modspil. Den sættes ikke i perspektiv med hverken tidens nye tanker om skolen eller med andet. I stedet introducerer Oplev raceurolighederne i USA og drabet på Martin Luther King som modspil, ved at lade Frits blive så indtaget af Kings budskaber, at han midtvejs i filmen ændre navn til Martin, og hele tiden går rundt og citere Kings taler; især "I have a dream."; heraf også titlen.

Dermed får skolen en allegorisk kvalitet af den af en plantage, hvor eleverne er slaver, Lindum Svendsen er en slavepisker, hvor Svale er et frihedsideal og hvor Frits er en martyr. Enkelte gange i filmen kommenteres dette indirekte, for eksempel undervises der i Peter von Scholten, men desværre forbigår Oplev al reference og udnyttelse af denne kvalitet. På intet tidspunkt bliver King brugt til andet end et for sig selv stående citat og utilknyttet karakterbaggrund, og Oplev udnytter ikke at Frits er en martyr til andet end at have et dramatisk modspil overfor Lindum Svendsen.