Geografi

Høj og lavtryk

01. juni 2006 af Nithelizius (Slettet)

Hej jeg tror jeg har styr på det, kan det ikke passe at det foregår således:

Jordens indstråling

1. Jordoverfladen absorbere solens stråler, afhænger af albedoen
2. varmeoverskuddet afgives fra jordoverfladen
3. luften omkring jordoverfladen omvarmes
4. Det udvides
5. Dets densitet bliver mindre, idet massen er fordelt over et større areal
6. Den vejer dermed mindre end den koldere luft i forhold til areal, altså densitet er lavere end den koldere luft
7. den påvirkes derfor mindre af tyngdekraften end den kolde luft, idet tyngdekraftens trækkraft afhænger af materialets densitet og ikke dets masse, da den hiver lige meget i alle dele af et legeme
8. Derfor vil den varme luft stige op
9. Den efterlader så et lavtryk
10. Den danner et højtryk oppe
11. Luften vil altid prøve at nå en ækvivalens
12. Den kompenserer altså for trykforskellen ved at diffundere
13. Den varme luft ryger bliver altså trækket ud til siderne
14. her afkøles det og falder ned til Jordens
15. Ved Jorden efterlod den varme luft et lavtryk
16. dette kompensere Jorden så for ved at trække luft ind fra jordnære egne
17. luften suges altså ind fra siderne af lavtrykket, langs jorden
18. Herved bliver bl.a. luften fra højtrykket trækket ind
19. dette skaber altså en cirkulationscyklus, nemlig konvektion.

Men jeg forstår ikke hvorfor processen i #14 sker, hvad er det der får den varme luft fra højtrykket til at afkøles?

på forhånd tak :)

Svar #1
01. juni 2006 af Nithelizius (Slettet)

iøvrigt er en udkrystallisering så når is afgiver salt ? og i såfald hvorfor :)

ydermere er kondenseret vanddamp, vanddamp der har nået sit mætningsspunkt?

Svar #2
01. juni 2006 af Nithelizius (Slettet)

hmm. grunden til at i #14 så afkøles luften, er at opvarmningen er mindre her.

Men jeg vil stadig gerne have svar på #1 :)

Brugbart svar (0)

Svar #3
01. juni 2006 af vag (Slettet)

Det ser generelt rigtigt ud, det du har fået opstillet.

Jeg har ikke hlelt forstået hvad dit spørgsmål går ud på?

Svar #4
01. juni 2006 af Nithelizius (Slettet)

først var jeg i tvivl om at den varme luft, der er blevet opvarmet, og derved har skabt et højtryk oppe, og et lavtryk nede. Denne bliver så pga. højtrykket skubbet ud til siderne i vandrette linjer, her afkøles den så, skyldes det blot at opvarmningen er mindre her?
for jeg ville da tro at det luft der er højere oppe, er varmere end det luft der er længere nede, men det skyldes måske at det afkøles, idet det ikke får tilført ny varme fra den energi som jordoverfladen har absorberet?

og så bagefter forstår jeg ikke hvad det helt præcis vil sige at noget bliver udkrystalliseret, mener at det er noget med at salten bliver krystalliseret fra, men hvorfor og hvordan? :)

og så til sidst forstår jeg ikke hvad det vil sige at luften er kondenseret :)

håber det går mine spørgsmål lidt bedre :)

Brugbart svar (0)

Svar #5
01. juni 2006 af vag (Slettet)

Først skal vi lige være sikre på, at vi taler om det samme steder på kloden. Jeg går ud fra, at det du henviser til, er varmen omkring ækvator.

Her er konvektionen (som betyder vertikal-bevægelse med trykfald) stor, og varmen stiger til vejrs og danner et RELATIVT højtryk i højden.

Det er vigtigt at betone, at man taler om relative og absolutte tryk. Der bliver dannet et relativt højtryk i højden, og et relativt lavtryk ved jordoverfladen, selvom det absolutte tryk i det relative højtryk er lavere end det absolutte tryk i det relative lavtryk. Håber du fik den :-)

Luften skubbes fra højtrykket i højden ud til siderne, hvor luften afkøles da solindtrålingen ikke er ligeså stor her.

Det med udkrystaliseringen skal jeg ikke gøre mig klog på.

Luften kondenserer, når den indeholder et maximum af vanddamp i forhold til dens potentiale. I så fald bliver luftfugtigheden 100%.

Svar #6
01. juni 2006 af Nithelizius (Slettet)

når du skriver at vi taler om varmen omkring ækvator, bliver jeg nødt til at spørge, hvordan den så er ved polerne og andre steder?

Eller mener du blot at den globalt bliver påvirket af faktorer som corioliskræften, zenit og andre vindsystemer?

Men moden passer vel lokalt alle steder ikke?

og i øvrigt super mange tak fordi du gider at hjælpe mig :)

Brugbart svar (0)

Svar #7
01. juni 2006 af vag (Slettet)

Ved polerne kan man jo ikke just tale om varme, men nemlig det stikmodsatte - kulde. Her er udviklingen nemlig modsat af hvad den er, der hvor solen står i zenit. Ved polerne synker luften og der dannes et relativt højtryk ved overfladen.

Det at luft stiger til vejrs når den bliver varmet op er jo ikke kun gældende ved ækvator - det er en fysisk lov, at legemer, stoffer eller andre dele af mindre densitet end det omgivende stof, vil søge opad.

Men i geografi taler man normalt kun om dette, når man kigger på det globale/primære vindsystem der hvor solen står i zenit.

Svar #8
01. juni 2006 af Nithelizius (Slettet)

Ok mange tak, så tror jeg at der er styr på det, men står solen i zenit ved ækvator, jeg ved at den gør det ved 23½ breddegrad på den nordlige og sydlige halvkugle ikke sandt?

Brugbart svar (0)

Svar #9
01. juni 2006 af vag (Slettet)

Da jorden hælder og drejer vil solen stå i zenit alle steder mellem 23½° N og S bredde, afhængig af hvilken tid på året det er. Det er det man kalder vendekredsene.

D. 21. juni vil solen stå i zenit allernordligst ved den nordlige vendekreds, hvilken jeg mener bla. er ved Cairo i Egypten.

Ved forårs- og efterårsjævndøgn står solen i zenit over ækvator.

Svar #10
01. juni 2006 af Nithelizius (Slettet)

ok så fik jeg da også det på plads. Det er virkelig det sværeste i geografien, så mange tak for din store hjælp :) den er virkelig værdsat.

Skriv et svar til: Høj og lavtryk

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.