Side 2 - rettelse

I dag er det netop et år siden, at jeg mistede Topper og lige siden er det kun gået mere og mere op for mig, at han havde været min bedste ven. Han havde jo været som en helt normal bror for mig, selvom hans forældre var døde. Lige siden han var død, havde jeg været i mange situationer, hvor jeg godt kunne have brugt ham. Popsy og jeg havde i de første fire dage holdt os mere eller mindre indenfor. Samfundet var langsomt bygget op, der var stadig en del kriminelle bander, som lavede indbrud, men de fleste forholdt sig pænt i et hus eller i ly et andet sted. Popsy og jeg havde boet i mit hus og gjort det i stand, personer, fra forskellige dele af sjælland, havde taget ”magten” og bestemte overordnet over et lille område. De skulle få mad og vand ud i områderne. Fem måneder senere var vandværkerne oppe at køre, og en måned senere havde alle dem, der havde bestemt over et lille område, dannet en ny regering, af unge opdelt nogenlunde lige af drenge og piger, der havde meldt ud af at alle over 25 var døde og at der ikke længere var smittefare, dog havde enkelte tilfælde vist sig, hvor en over 25 var blevet gal. Der var blevet opstillet en lang række borde i de forskellige byer, dem der ikke havde sko og tøj fik også udleveret det. Enkelte busser var begyndt at køre igen og hele samfundet var godt på vej til at blive genopbygget nogenlunde som før, dog havde regeringen taget det forbehold at ulovliggøre genmodifikation på ubestemt tid, det hele var sket lidt over perioder. Regeringen havde meldt ud, at et geneksperiment var skyld i, at alle over 25 var blevet gale, det var noget med et eksperiment hvorved at de ældre kunne blive yngre, kun ved at gå til lægen og få en dosis med et genmodificeret gen der kodede for ens alder. Men uheldigvis var eksperimentet gået den forkerte vej så alle i stedet blev fanget i den handling de foretog de sidste ti til tyve sekunder, det var blevet spredt hurtigt, da man blot skulle være i nærheden af en smittet, for selv at blive smittet, dog skulle genet først finde sin plads, så der gik som regel en time fra man var smittet til man blev gal.
Politiet var også kommet op og køre nogenlunde, så man så ikke smadrede butikker og plyndrede huse mere. Man kunne og havde forpligtelse til at vælge et job, man kunne blive indskrevet ved bordene, som stod rundt om i lokalområdet og melde sig som tømrer, sygeplejerske eller vandværksarbejder der hjalp til på det lokale vanværk, eller hvad der nu var brug for i ens område. Jeg havde meldt mig som tømrer, da jeg var i en rigtig god form, Popsy havde meldt sig som børnepasser da alle under 15 blev betegnet som ikke kvalificeret til at leve alene, og dagen hvor popsy havde været ude for at få jobbet havde jeg taget med, vi skulle vælge to unge som skulle leve og bo sammen med os i huset i Helsingør. Der var mange at vælge at vælge imellem og lige pludselig havde Maiken stået der, taget ud af den blå luft og placeret lige foran næse på mig, uden jeg vidste det, tog jeg fat og klemte om hende og det samme gjorde hun, det havde været en lang rejse, men endelig havde jeg fundet håbet der var tilbage i mørket, tidligere havde jeg ikke rigtig troet på, at der fandtes andet mellem himmel og jord end videnskab, men hvordan kunne hun ellers bare sådan dukke op? Vi havde straks taget hende og hun havde også selv fundet en at være sammen med i den tid folk var begyndt at blive gale, det var en fra hendes tidligere klasse. Maiken havde fortalt, at far havde været på arbejde den dag det var sket, og da han ikke var kommet hjem om formiddagen, som han plejede, havde hun spurgt mor, der havde rørt rundt i en skål i tre timer uden at få noget svar. Hun havde flygtede.