Studievejledning
KU Kvote 1 - 2006
27. juli 2006 af
shawshaw (Slettet)
Kvotienter i kvote 1 ved Københavns Universitet 2006
Tabellen viser antallet af ansøgere, antallet af studiepladser og grænsekvotienterne (optagelseskvotienterne) til de enkelte optagelsesområder ved optagelsen i 2006. Tallene kan hentes som pdf.
Du skal være opmærksom på, at grænsekvotienterne kan ændre sig meget ved optagelsen i 2006 alt efter, hvor mange studiepladser der er på uddannelserne og hvor mange ansøgere der er til de enkelte uddannelser.
Grænsekvotienten i kvote 1 er den laveste gennemsnitskarakter, hvormed alle ansøgere blev optaget.
Grænsekvotienten for tilsagn fra kvote 1 er den laveste gennemsnitskarakter, hvormed alle ansøgere har fået standby/tilsagn om optagelse i år 2006 kvote 1.
1. kolonne viser det samlede antal ansøgere til hver uddannelse på Københavns Universitet. Da man kan søge optagelse på mere end én uddannelse på universitetet, kan den samme ansøger figurere på flere uddannelser samtidig.
2. kolonne viser det samlede antal studiepladser på uddannelserne.
3. kolonne viser den procentvise tildeling af studiepladser gennem henholdsvis kvote 1 og kvote 2.
4. kolonne viser grænsekvotienten, som er de laveste eksamenskvotienter der gav optagelse i 2006.
5. kolonne viser grænsekvotienten for standby/tilsagn, som er de laveste eksamenskvotienter der gav standby/tilsagn i 2006.
Optagelsesområde Ansøgere Studie-
pladser Kvote 1/Kvote 2 i % Kvote 1 Standby/Tilsagn fra Kvote 1
Sundhedsvidenskab
Lægevidenskab 2581 530 80/ 20 10 9,8
Folkesundhedsvidenskab 202 68 80 / 20 9,2 9,1
Tandlæge 677 108 80 / 20 9,5 9,4
Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT)
Tandplejer 199 69 40 / 60 8,3 7,9
Naturvidenskab
Biokemi 188 125 80 / 20 alle optaget -
Datalogi 116 185 80 / 20 alle optaget -
Forsikringsvidenskab (aktuar) 67 40 80 / 20 7,8 alle
De fysiske fag 203 175 80 / 20 alle optaget -
Biologi 362 235 80 / 20 alle optaget -
Geografi og geoinformatik 96 110 80 / 20 alle optaget -
Geologi-geoscience 44 55 80 / 20 alle optaget -
Idræt 418 105 80 / 20 8,9 8,7
De kemiske fag 86 70 80 / 20 alle optaget -
Matematik 138 175 80 / 20 alle optaget -
Matematik-økonomi 94 60 80 / 20 alle optaget -
Molekylær biomedicin 285 60 80 / 20 9,5 9,3
Nanoteknologi 114 60 80 / 20 alle optaget -
Humaniora
Arabisk 169 50 80 / 20 8,6 8,3
Audiologopædi 141 40 80 / 20 9,2 9,1
Dansk 484 198 80 / 20 8,6 8,3
Engelsk 531 198 80 / 20 8,1 7,7
Eskimologi 18 9 80 / 20 7,9 7,1
Europæisk etnologi 123 35 80 / 20 8,6 8,3
Film- og medievidenskab 431 99 80 / 20 9,6 9,4
Filosofi 286 99 80 / 20 8,7 8,3
Finsk 9 9 80 / 20 alle optaget -
Forhistorisk arkæologi 88 33 80 / 20 8,3 7,8
Fransk 82 66 80 / 20 alle optaget -
Græsk, klassisk 27 17 80 / 20 alle optaget -
Græsk, moderne 10 9 80 / 20 alle optaget -
Hebraisk 14 9 80 / 20 alle optaget -
Historie 488 198 80 / 20 8,4 8,2
Indianske sprog og kulturer 18 9 80 / 20 alle optaget -
Indoeuropæisk 6 5 80 / 20 alle optaget -
Indonesisk/Sydøstasienstudier 7 9 80 / 20 alle optaget -
Italiensk 43 35 80 / 20 alle optaget -
Japansk/Østasienstudier 87 24 80 / 20 8,3 7,9
Kinesisk/Østasienstudier 98 24 80 / 20 8,5 8
Klassisk arkæologi 71 17 80 / 20 8 7,8
Koreansk/Østasienstudier 16 10 80 / 20 alle optaget -
Kunsthistorie 294 72 80 / 20 9,0 8,8
Latin 24 17 80 / 20 alle optaget -
Litteraturvidenskab 245 83 80 / 20 9,6 9,3
Musikvidenskab 135 99 80 / 20 alle optaget -
Nederlansk 8 9 80 / 20 alle optaget -
Nærorientalsk 79 36 80 / 20 7,6 7,2
Persisk/iransk 20 15 80 / 20 alle optaget -
Polsk 23 9 80 / 20 alle optaget 8,1
Portugisisk 29 11 80 / 20 alle optaget -
Pædagogik 116 50 80 / 20 8,6 8,1
Religionsvidenskab 297 66 80 / 20 8,8 8,6
Retorik 158 33 80 / 20 9,7 9,6
Russisk/Østeuropastudier 56 30 80 / 20 alle optaget -
Spansk 147 66 80 / 20 7,7 Alle
Sprogvidenskab 80 26 80 / 20 8,6 7,4
Teatervidenskab 92 33 80 / 20 9 8,2
Thai / Sydasienstudier 23 9 80 / 20 7,6 -
Tyrkisk 27 9 80 / 20 7,6 -
Tysk 65 50 80 / 20 alle optaget -
Jura
Jura 1436 724 80 / 20 8,5 8,3
Samfundsvidenskab
Statskundskab/Samfundsfag 642 214 80 / 20 9,7 9,5
Økonomi 427 300 100 / 0 alle optaget -
Psykologi 1153 198 80 / 20 9,9 9,8
Sociologi 429 88 80 / 20 9,6 9,5
Antropologi 364 94 80 / 20 9,4 9,3
Teologi
Teologi 145 155 80/20 alle optaget
Tabellen viser antallet af ansøgere, antallet af studiepladser og grænsekvotienterne (optagelseskvotienterne) til de enkelte optagelsesområder ved optagelsen i 2006. Tallene kan hentes som pdf.
Du skal være opmærksom på, at grænsekvotienterne kan ændre sig meget ved optagelsen i 2006 alt efter, hvor mange studiepladser der er på uddannelserne og hvor mange ansøgere der er til de enkelte uddannelser.
Grænsekvotienten i kvote 1 er den laveste gennemsnitskarakter, hvormed alle ansøgere blev optaget.
Grænsekvotienten for tilsagn fra kvote 1 er den laveste gennemsnitskarakter, hvormed alle ansøgere har fået standby/tilsagn om optagelse i år 2006 kvote 1.
1. kolonne viser det samlede antal ansøgere til hver uddannelse på Københavns Universitet. Da man kan søge optagelse på mere end én uddannelse på universitetet, kan den samme ansøger figurere på flere uddannelser samtidig.
2. kolonne viser det samlede antal studiepladser på uddannelserne.
3. kolonne viser den procentvise tildeling af studiepladser gennem henholdsvis kvote 1 og kvote 2.
4. kolonne viser grænsekvotienten, som er de laveste eksamenskvotienter der gav optagelse i 2006.
5. kolonne viser grænsekvotienten for standby/tilsagn, som er de laveste eksamenskvotienter der gav standby/tilsagn i 2006.
Optagelsesområde Ansøgere Studie-
pladser Kvote 1/Kvote 2 i % Kvote 1 Standby/Tilsagn fra Kvote 1
Sundhedsvidenskab
Lægevidenskab 2581 530 80/ 20 10 9,8
Folkesundhedsvidenskab 202 68 80 / 20 9,2 9,1
Tandlæge 677 108 80 / 20 9,5 9,4
Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SKT)
Tandplejer 199 69 40 / 60 8,3 7,9
Naturvidenskab
Biokemi 188 125 80 / 20 alle optaget -
Datalogi 116 185 80 / 20 alle optaget -
Forsikringsvidenskab (aktuar) 67 40 80 / 20 7,8 alle
De fysiske fag 203 175 80 / 20 alle optaget -
Biologi 362 235 80 / 20 alle optaget -
Geografi og geoinformatik 96 110 80 / 20 alle optaget -
Geologi-geoscience 44 55 80 / 20 alle optaget -
Idræt 418 105 80 / 20 8,9 8,7
De kemiske fag 86 70 80 / 20 alle optaget -
Matematik 138 175 80 / 20 alle optaget -
Matematik-økonomi 94 60 80 / 20 alle optaget -
Molekylær biomedicin 285 60 80 / 20 9,5 9,3
Nanoteknologi 114 60 80 / 20 alle optaget -
Humaniora
Arabisk 169 50 80 / 20 8,6 8,3
Audiologopædi 141 40 80 / 20 9,2 9,1
Dansk 484 198 80 / 20 8,6 8,3
Engelsk 531 198 80 / 20 8,1 7,7
Eskimologi 18 9 80 / 20 7,9 7,1
Europæisk etnologi 123 35 80 / 20 8,6 8,3
Film- og medievidenskab 431 99 80 / 20 9,6 9,4
Filosofi 286 99 80 / 20 8,7 8,3
Finsk 9 9 80 / 20 alle optaget -
Forhistorisk arkæologi 88 33 80 / 20 8,3 7,8
Fransk 82 66 80 / 20 alle optaget -
Græsk, klassisk 27 17 80 / 20 alle optaget -
Græsk, moderne 10 9 80 / 20 alle optaget -
Hebraisk 14 9 80 / 20 alle optaget -
Historie 488 198 80 / 20 8,4 8,2
Indianske sprog og kulturer 18 9 80 / 20 alle optaget -
Indoeuropæisk 6 5 80 / 20 alle optaget -
Indonesisk/Sydøstasienstudier 7 9 80 / 20 alle optaget -
Italiensk 43 35 80 / 20 alle optaget -
Japansk/Østasienstudier 87 24 80 / 20 8,3 7,9
Kinesisk/Østasienstudier 98 24 80 / 20 8,5 8
Klassisk arkæologi 71 17 80 / 20 8 7,8
Koreansk/Østasienstudier 16 10 80 / 20 alle optaget -
Kunsthistorie 294 72 80 / 20 9,0 8,8
Latin 24 17 80 / 20 alle optaget -
Litteraturvidenskab 245 83 80 / 20 9,6 9,3
Musikvidenskab 135 99 80 / 20 alle optaget -
Nederlansk 8 9 80 / 20 alle optaget -
Nærorientalsk 79 36 80 / 20 7,6 7,2
Persisk/iransk 20 15 80 / 20 alle optaget -
Polsk 23 9 80 / 20 alle optaget 8,1
Portugisisk 29 11 80 / 20 alle optaget -
Pædagogik 116 50 80 / 20 8,6 8,1
Religionsvidenskab 297 66 80 / 20 8,8 8,6
Retorik 158 33 80 / 20 9,7 9,6
Russisk/Østeuropastudier 56 30 80 / 20 alle optaget -
Spansk 147 66 80 / 20 7,7 Alle
Sprogvidenskab 80 26 80 / 20 8,6 7,4
Teatervidenskab 92 33 80 / 20 9 8,2
Thai / Sydasienstudier 23 9 80 / 20 7,6 -
Tyrkisk 27 9 80 / 20 7,6 -
Tysk 65 50 80 / 20 alle optaget -
Jura
Jura 1436 724 80 / 20 8,5 8,3
Samfundsvidenskab
Statskundskab/Samfundsfag 642 214 80 / 20 9,7 9,5
Økonomi 427 300 100 / 0 alle optaget -
Psykologi 1153 198 80 / 20 9,9 9,8
Sociologi 429 88 80 / 20 9,6 9,5
Antropologi 364 94 80 / 20 9,4 9,3
Teologi
Teologi 145 155 80/20 alle optaget
Svar #1
27. juli 2006 af shawshaw (Slettet)
Angående kvotienterne på KU, altså kvote 1 - 2006, så passer det altså. At der ikke er link på KU's hjemmeside er en anden sag, men Kvote 1 er blevet spredt til mange hjemmesider. Derfor passer Kvote 1, da det er hentet fra KU via skjult link.
Svar #2
27. juli 2006 af 150972 (Slettet)
Hvvordan er du kommet i besiddelse af disse tal?
Har du tallene fra de andre universiteter?
Har du tallene fra de andre universiteter?
Svar #3
27. juli 2006 af NuclearWarhead (Slettet)
Jeg så at han postede et link tidligere der nu er passwordbeskyttet. Jeg formoder det er et CP fra den side førend den blev passwordbeskyttet.
Svar #5
27. juli 2006 af Draagslag (Slettet)
Det er ellers, hvad jeg kalder en syg kvotient for lægevidenskab - men det var vel egentlig også forventet.
Svar #6
27. juli 2006 af jammal (Slettet)
#5: Ja..det er SGU 10 i snit de forventer!
Det er fandme noget hårdt
Det er fandme noget hårdt
Svar #10
27. juli 2006 af Draagslag (Slettet)
#9
Kan man ikke løbe fra - ansøgertallet er steget, og der er vist ikke rigtig kommet flere pladser, så din regel træder i kraft der :)
Havde godt nok ikke forventet at snittet ville runde de 10, men nærmere lige nedenunder, men sådan er det, og så det guld, hvis man lige smyger sig med med et snit på 10.
Kan man ikke løbe fra - ansøgertallet er steget, og der er vist ikke rigtig kommet flere pladser, så din regel træder i kraft der :)
Havde godt nok ikke forventet at snittet ville runde de 10, men nærmere lige nedenunder, men sådan er det, og så det guld, hvis man lige smyger sig med med et snit på 10.
Svar #11
27. juli 2006 af wuk (Slettet)
Undertegnede har 10,4 i snit og er således optaget på lægevidenskab ved Københavns Universitet :D Hvor er det fedt!!!!
Svar #12
27. juli 2006 af 150972 (Slettet)
Tillykke ti alle jer der er blevet optaget på jeres drømmestudier. Håber at jeres uddannelserne lever op til forventningerne, selvom der, med sikkerhed, vil være nogle der bliver overrasket over, den store forskel i drømmen(forstillingen om studiet) og realiteterne!
Glæder mig desuden til at tage imod mange af de nye glade tandlægestuderende som jeg skal være rusvejleder for. I kan se frem til en fornøjelig tid, ihvertfald til at starte med, så er resten op til jer selv!!!!
Held og lykke!
Glæder mig desuden til at tage imod mange af de nye glade tandlægestuderende som jeg skal være rusvejleder for. I kan se frem til en fornøjelig tid, ihvertfald til at starte med, så er resten op til jer selv!!!!
Held og lykke!
Svar #16
27. juli 2006 af shawshaw (Slettet)
Udsigt til lægemangel
Af HELLE TOUGAARD og HENRIK VINTHER OLESEN
Andelen af svenske medicinstuderende på danske universiteter vokser. Konsekvensen kan blive øget lægemangel. Universiteterne, lægerne og sygehusejerne er bekymrede. Minister rejser sagen i EU.
Når 1.140 kommende læger her til morgen får brevet, der fortæller, at de er optaget på et medicinstudium ved et af landets universiteter, vil over en fjerdedel af brevene blive åbnet i Sverige. Hele 28 procent af de nye studerende på medicin ved Syddansk, Aarhus og Københavns universitet har nemlig svensk pas. Det er en kraftig vækst i forhold til 2005, da 19 procent af de optagne var svenskere.
Udviklingen bekymrer den ansvarlige minister, læger, sygehusejere og formanden for Folketingets Sundhedsudvalg. Udviklingen kan i yderste konsekvens øge manglen på læger i Danmark.
Krav om topkarakter i Sverige
Det er amterne, der ejer sygehusene, og formand for Amtsrådsforeningen, Kristian Ebbensgaard (V), er bekymret over udviklingen. »Skal vi kunne sikre en ordentlig lægedækning også i yderområderne, kræver det, at der er læger nok. Og vi ved jo, at svenskerne ikke alle bliver i Danmark, når de har afsluttet uddannelsen,« siger Kristian Ebbensgaard.
Sverige uddanner selv omkring 400 læger om året, og dermed kræver det en topkarakter at komme ind på et svensk lægestudie. Lægestudiet i Danmark koster ca. 64.000 kr. årligt, mens kompensationen fra Sverige er på 22.000 kr. årligt. Men det er urimeligt, at Danmark skal uddanne halvdelen af Sveriges læger, mener formand for rektorkollegiet Jens Oddershede, Syddansk Universitet. »Sverige uddanner for få læger, og derfor må den danske regering lægge pres på deres svenske kolleger for at øge antallet. Ellers vil det yderligere forstærke den lægemangel, vi allerede oplever i dag, for mange af de svenske læger rejser hjem, når de er uddannede,« siger han.
Det var torsdag ikke muligt at få en kommentar fra Sveriges uddannelsesminister Leif Pagrotsky.
Af HELLE TOUGAARD og HENRIK VINTHER OLESEN
Andelen af svenske medicinstuderende på danske universiteter vokser. Konsekvensen kan blive øget lægemangel. Universiteterne, lægerne og sygehusejerne er bekymrede. Minister rejser sagen i EU.
Når 1.140 kommende læger her til morgen får brevet, der fortæller, at de er optaget på et medicinstudium ved et af landets universiteter, vil over en fjerdedel af brevene blive åbnet i Sverige. Hele 28 procent af de nye studerende på medicin ved Syddansk, Aarhus og Københavns universitet har nemlig svensk pas. Det er en kraftig vækst i forhold til 2005, da 19 procent af de optagne var svenskere.
Udviklingen bekymrer den ansvarlige minister, læger, sygehusejere og formanden for Folketingets Sundhedsudvalg. Udviklingen kan i yderste konsekvens øge manglen på læger i Danmark.
Krav om topkarakter i Sverige
Det er amterne, der ejer sygehusene, og formand for Amtsrådsforeningen, Kristian Ebbensgaard (V), er bekymret over udviklingen. »Skal vi kunne sikre en ordentlig lægedækning også i yderområderne, kræver det, at der er læger nok. Og vi ved jo, at svenskerne ikke alle bliver i Danmark, når de har afsluttet uddannelsen,« siger Kristian Ebbensgaard.
Sverige uddanner selv omkring 400 læger om året, og dermed kræver det en topkarakter at komme ind på et svensk lægestudie. Lægestudiet i Danmark koster ca. 64.000 kr. årligt, mens kompensationen fra Sverige er på 22.000 kr. årligt. Men det er urimeligt, at Danmark skal uddanne halvdelen af Sveriges læger, mener formand for rektorkollegiet Jens Oddershede, Syddansk Universitet. »Sverige uddanner for få læger, og derfor må den danske regering lægge pres på deres svenske kolleger for at øge antallet. Ellers vil det yderligere forstærke den lægemangel, vi allerede oplever i dag, for mange af de svenske læger rejser hjem, når de er uddannede,« siger han.
Det var torsdag ikke muligt at få en kommentar fra Sveriges uddannelsesminister Leif Pagrotsky.
Svar #17
27. juli 2006 af shawshaw (Slettet)
Unge går hurtigere i gang
Af HENRIK VINTHER OLESEN og HELLE TOUGAARD
Flere unge begynder på universitetet ét til to år efter en ungdomsuddannelse. Arbejdsgivere og ministeren roser udviklingen, de studerende advarer om risiko for øget frafald.
Det er slut med at rejse Jorden rundt i årevis eller arbejde ved kassen i Netto: Flere unge vælger at springe sabbatårene over og går i stedet direkte i gang med en uddannelse på et af landets universiteter.
Næsten tre fjerdedele af de knap 19.200 optagne på universiteterne har taget maksimalt to sabbatår, og i forhold til sidste år er det en stigning på 3 procentpoint. Hver femte begynder tilmed direkte efter afsluttet ungdomsuddannelse.
Kan give bagslag
Forskningschef i Dansk Industri Charlotte Rønhof glæder sig over, at flere begynder at studere tidligere. »Det er godt for både samfundet og de unge selv, fordi deres livsindkomst bliver højere. Det viser, at den megen debat om tidligere studiestart har flyttet de unges opfattelse,« mener hun.
Et flertal i Folketinget blev i juni enige om at belønne unge, der vælger at gå hurtigt i gang med en videregående uddannelse: Unge, der begynder på en videregående uddannelse senest to år efter afsluttet ungdomsuddannelse, får lov til at gange deres karaktergennemsnit med 1,08. Ordningen forventes iværksat fra studiestart sommeren 2009. Men presset for en hurtigere studiestart kan give bagslag, advarer den uddannelsespolitiske ordfører i Danske Studerendes Fællesråd, Mads Svaneklink. »Den enkelte studerende skal afgøre med sig selv, hvornår det er rigtigt at gå i gang. Det skal ikke komme som et pres udefra. For selv om det er en fordel at komme hurtigt i gang og dermed få større chance for at blive tidligt færdig, risikerer flere at falde fra, fordi de ikke har valgt rigtigt i første omgang,« mener Mads Svaneklink og tilføjer, at undersøgelser viser, at ældre studerende er mere vedholdende end unge.
Af HENRIK VINTHER OLESEN og HELLE TOUGAARD
Flere unge begynder på universitetet ét til to år efter en ungdomsuddannelse. Arbejdsgivere og ministeren roser udviklingen, de studerende advarer om risiko for øget frafald.
Det er slut med at rejse Jorden rundt i årevis eller arbejde ved kassen i Netto: Flere unge vælger at springe sabbatårene over og går i stedet direkte i gang med en uddannelse på et af landets universiteter.
Næsten tre fjerdedele af de knap 19.200 optagne på universiteterne har taget maksimalt to sabbatår, og i forhold til sidste år er det en stigning på 3 procentpoint. Hver femte begynder tilmed direkte efter afsluttet ungdomsuddannelse.
Kan give bagslag
Forskningschef i Dansk Industri Charlotte Rønhof glæder sig over, at flere begynder at studere tidligere. »Det er godt for både samfundet og de unge selv, fordi deres livsindkomst bliver højere. Det viser, at den megen debat om tidligere studiestart har flyttet de unges opfattelse,« mener hun.
Et flertal i Folketinget blev i juni enige om at belønne unge, der vælger at gå hurtigt i gang med en videregående uddannelse: Unge, der begynder på en videregående uddannelse senest to år efter afsluttet ungdomsuddannelse, får lov til at gange deres karaktergennemsnit med 1,08. Ordningen forventes iværksat fra studiestart sommeren 2009. Men presset for en hurtigere studiestart kan give bagslag, advarer den uddannelsespolitiske ordfører i Danske Studerendes Fællesråd, Mads Svaneklink. »Den enkelte studerende skal afgøre med sig selv, hvornår det er rigtigt at gå i gang. Det skal ikke komme som et pres udefra. For selv om det er en fordel at komme hurtigt i gang og dermed få større chance for at blive tidligt færdig, risikerer flere at falde fra, fordi de ikke har valgt rigtigt i første omgang,« mener Mads Svaneklink og tilføjer, at undersøgelser viser, at ældre studerende er mere vedholdende end unge.
Svar #18
28. juli 2006 af shawshaw (Slettet)
http://www.ku.dk/sa/optag/statistik/Kvote1_2006/ku.html
Svar #19
28. juli 2006 af shawshaw (Slettet)
Top 10 over de uddannelser der kræver højest gennemsnit:
Udannelse Uddannelsesinstitution Kvotient
International Business Handelshøjskolen i København 10,1
Lægevidenskab Københavns Universitet 10,0
Psykologi Københavns Universitet 9,9
Klinisk biomekanik Syddansk Universitet i Odense 9,9
Lægevidenskab Syddansk Universitet i Odense 9,8
Psykologi Aarhus Universitet 9,8
Retorik Københavns Universitet 9,7
Statskundskab/Samfundsfag Københavns Universitet 9,7
Lægevidenskab Aarhus Universitet 9,7
Film- og medievidenskab Københavns Universitet 9,6
Udannelse Uddannelsesinstitution Kvotient
International Business Handelshøjskolen i København 10,1
Lægevidenskab Københavns Universitet 10,0
Psykologi Københavns Universitet 9,9
Klinisk biomekanik Syddansk Universitet i Odense 9,9
Lægevidenskab Syddansk Universitet i Odense 9,8
Psykologi Aarhus Universitet 9,8
Retorik Københavns Universitet 9,7
Statskundskab/Samfundsfag Københavns Universitet 9,7
Lægevidenskab Aarhus Universitet 9,7
Film- og medievidenskab Københavns Universitet 9,6
Svar #20
28. juli 2006 af kraka (Slettet)
Bare lige for at få tingene på det rene: Lægevidenskab er da det samme som medicin ikke?
Venlige hilsner
Venlige hilsner