Studievejledning

Kan man tage stundetereksamen på ny?!

01. august 2006 af ahmadalmousawi (Slettet)

Hej allesammen,

Jeg har søgt på nettet, men kunne ikke rigtig finde noget som helst omkring, om man kunne få en ny eksamensbevis ved at tage HF enkeltfags kurser og på den måde lave en ny eksamensbevis.

Er det overhovedet muligt at man kan tage en HF og få en ny eksamensbevis når man først har gennemført en studentereksamen?!

Jeg glæder mig til jeres svar!

Mvh.

Svar #1
01. august 2006 af ahmadalmousawi (Slettet)

Okay!

Brugbart svar (0)

Svar #2
01. august 2006 af cdc (Slettet)

kort svar = nej.

Brugbart svar (0)

Svar #3
01. august 2006 af Anjavh2 (Slettet)

Jeg formoder at du sagtens kan tage en HF eksamen på enkeltfag, dog vil jeg finde det usandsynligt at du kan få SU til det.

Og hvis det er for at højne dit snit er jeg ked af at måtte meddele at optagelse foregår ud fra snittet på den først afsluttede adgangsgivende eksamen.

Brugbart svar (0)

Svar #4
02. august 2006 af PolitVirgin (Slettet)

I det tilfælde, at det var muligt, ville der da også være tale om et enormt uhensigtsmæssigt ressourcespilde fra samfundets side.

Brugbart svar (0)

Svar #5
02. august 2006 af Peden (Slettet)

#4:
Så absolut, og det er endnu en af grundene til at svenskerne har så nemt ved at komme ind på lægestudiet i Danmark. I Sverige kan man nemlig forbedre sit snit ud i det uendelige...

Svar #6
02. august 2006 af ahmadalmousawi (Slettet)

#2
Jeg kan, som sådan, ikke forhøje mit gennemsnit på et allerede afsluttet studentereksamen. Der er vi enige om.

Men når det igen er sæson for at søge ind på de videregående uddannelser er det jo det man sender ind, man vurderes på.

Jeg er ikke hundrede procent sikker. Og skal under alle omstændigheder tjekke det med en studievejleder.

#4
Hvornår er det blevet en ressourcespilde at investere i fremtiden?! Det er så et retorisk spørgsmål...
Når folk har motivationen til at ændre deres skæbne, så synes jeg man skal give dem lov til det. Alle fortjener en chance til. Og det lyder måske lidt kliche agtigt.
Men at en lav gennemsnit skal afgøre hvad folk kan komme til at beskæftige sig med resten af deres liv er for mig en gyselige tanke. Man er låst fast af numre og hænger med dem resten af livet.

Interessen kan være et helt tredje sted for at læse videre og uddanne sig. Men hvis det er en materialistisk argument der skal bruges, så er det jo også en ressourcespilde at folk dropper ud, også efter at man har taget flere års studier med et fag på de højere anstalter.

Hvad man har gjort i tre teenageår sætter kursen for hvad man KAN resten af livet er =#¤%#"&!?

Her er svenskerne kloge, hvis det altså passer. Også kan man trække en grænse for hvor mange gange man kan gå op i samme fag.

I Danmark er det som at spille russisk roulette. Har man trukket det rigtige spørgsmål, var læreren en pædagogisk, inspirende og motiverende person og jeg kan nævne tusind andre grunde til hvorfor nogen ikke er så heldige...

Brugbart svar (0)

Svar #7
02. august 2006 af Peden (Slettet)

#6:
Problemet med at kunne ændre sit gennemsnit er jo, at hvis en person gør det, for at få et "forspring" i forhold til de andre, jamen så er der også andre der gør det. På den måde vil man få tusindvis af unge der kommer til at bruge mange mange år på at jagte et _lidt_ højere gennemsnit istedt for at bruge tiden fornuftigt.

Brugbart svar (0)

Svar #8
03. august 2006 af Roman Garcia (Slettet)

#7
Man kan jo træffe foranstaltninger, der betyder, at man ikke år efter år jagter et højere gennemsnit.
Eksempelvis har de ikke problemet i Sverige. Deres alder når de har færdiggjort en lang videregående uddannelse er ikke højere end i Danmark.
Din påstand om, at man får tusindvis af unge til at jagte et højere gennemsnit har altså kun hold i virkeligheden, hvis man ikke træffer foranstaltninger, der forhindre flere års jagt. Og hvorfor skulle man ikke træffe disse foranstaltninger??? Eksempelvis vil et forhøjet snit til personer, der begynder mindre end 2 år efter deres studenterhue betyde, at det ikke vil gavne meget at jage et højere gennemsnit i over 2 år.
Det er relativt nemt at lave et system, hvor man har mulighed for at forbedre sit gennemsnit uden man kommer ud i en situation, hvor mange studerende prøver at forbedre deres gennemsnit i en lang årrække.
Sverige er jo et eksempel på, at det kan lykkes.

At svenskerne optager mange pladser på medicin er ikke svenskernes fejl. Det skyldes kort og godt, at man har en omregning af karaktererne i uddannelsesministeriet, som ikke passer til virkeligheden.

Brugbart svar (0)

Svar #9
03. august 2006 af Peden (Slettet)

#8:
Grunden til min tese om årelang jagt på et bedre gennemsnit har jeg fra kvote 2 systemet. Du har da helt ret i at man relativt nemt kunne lave et system der gjorde det muligt, men det ville stadig være spild af tid, hvis man antager at der er et fast antal pladser på et givent studie. At folk får 2 år mere at prøve på, ændrer ikke ved det faste antal pladser, og derved optages der lige mange, det bliver bare sværere at få optagelse.

Hvorfor lærer vi ikke bare gymnaiseeleverne i 1.g, fra den aller første dag, at det de laver i gymnasiet ikke er for sjov, deres resultater tæller senere i livet? Det ville da være langt det bedste for alle.

Brugbart svar (0)

Svar #10
03. august 2006 af mackie (Slettet)

#8 Udover den forkerte omregning af karakterer, optager svenskerne også så mange pladser netop fordi de kan forbedre deres gennemsnit! 0_o ... for grunden til at det er så svært at komme ind på medicin i Sverige er jo at der er så mange der har det højeste snit at man ikke kan lave en adgangskvotient på samme måde som herhjemme... det svarer til at der er fx 500 pladser på medicin herhjemme og der er flere end 500 der søger ind med et snit på 13, hvorfor de bliver nødt til at trække lod om pladserne.... så det kan da ikke undre nogen at svenskerne søger ind i Danmark hvor det ikke er et lotteri.

Nu er det jo urealistisk at så mange - selv med supplering - skulle få et snit på 13, men med den nye karakterskala ville en sådan mulighed for supplering herhjemme også kunne lave en masse ravage og gøre de eftertragtede uddannelser MEGET svære at komme ind på... og i værste tilfælde kunne vi ende med svenske tilstande... dvs lodtrækning... hvilket jeg ikke synes på nogen måde er optimalt.

- Jeg kan dog godt se ideen i at kunne forbedre karakterer... sygdom, dødsfald, mærkelige lærer og mange andre ting kan jo være "uretfærdige" grunde til at nogen får et lidt lavere snit end de ellers ville... hvilket jeg selvfølgelig ikke synes skal straffe disse personer resten af deres liv.

Brugbart svar (0)

Svar #11
03. august 2006 af mackie (Slettet)

#9 Selvom man kan argumentere for at det er folks eget problem at finde ud af at et gennemsnit fra gymnasiet rent faktisk har en betydning... så tror jeg at man med fordel kunne gøre mere ud af at informere folk... der var da mange på mit gym der først i løbet af 2.g eller 3.g fandt ud af der var adgangskrav - og ikke mindst hvor høje de nogen steder er. Nogle af dem skal nu ud og samle point i kvote 2 eller vælger en uddannelse som de ikke er helt vild med, hvilket i en del tilfælde sagtens kunne ende med et eller flere studieskift.

Jeg tror bestemt at der kunne spares tid og udgifter, hvis man lige gad give 1.g'erne noget ordentlig information.

- specielt tror jeg man skal have fat i alle dem som ikke ved hvad de vil.. de mangler ofte motivation til at få høje karakterer.

Brugbart svar (0)

Svar #12
03. august 2006 af Jakobmp (Slettet)

Er helt enig med "PolitJomfru".

Samfundet vile spilde massere af penge og dermed ressourcer på et sådan håbløst projekt.

Du har kun én mulighed for at vise dine faglige kompetencer når det gælder ungdomsuddannelse. Hvis disse kompetencer ikke er høje nok, må du acceptere det, og sigte efter en uddannelse hvor adgangskravet er lavere.

Mvh. Jakob M. P.

Brugbart svar (0)

Svar #13
03. august 2006 af Roman Garcia (Slettet)

#12
Jakobmp skrev
"Du har kun én mulighed for at vise dine faglige kompetencer når det gælder ungdomsuddannelse."

Det er også det, man lægger op til. Der skal laves et nyt kvote 2 system og meget tyder på, at man kan forhøje sit snit ved at tage ekstra fag. Det vil altså sige, at du ikke skal være særlig langt fra adgangskvotienten på "drømmeuddannelsen" før det ikke er muligt at komme ind.
Som det er nu, så er langt hovedparten af de personer, som tager et, to eller tre sabbatår ikke på jagt efter kvote 2 point. De er enten ser verden, vil tjene nogle penge, er i militæret osv. Hovedparten af samfundets spildte ressourcer skyldes altså ikke kvote 2 systemet, men mere den kultur angående videregående uddannelser vi har i Danmark. Din kritik rammer altså forbi det store mål.

Brugbart svar (0)

Svar #14
04. august 2006 af ¤L¤ (Slettet)

Du kan sagtens tage enkletfag, og få SU hvis det er over 16 eller 20 timer om ugen. Dog skal du kunne dokumentere at disse fag er nødvendige for at du kan komme ind på en videregående uddannelse. Dog tror jeg ikke den spiller ind i din studentereksamen, så dette gennemsnit forbliver det samme.

Brugbart svar (0)

Svar #15
04. august 2006 af chrisjorg (Slettet)

Hvad med bare at gøre det godt første gang? Sikke noget lort at skulle gå på gymnasiet i 6 år. Gør samfundet en tjeneste og gå videre på arbejdsmarkedet, om du så skal arbejde resten af livet i et supermarket.

Skriv et svar til: Kan man tage stundetereksamen på ny?!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.