Tysk
Rettelse
11. marts 2007 af
La Gioconda (Slettet)
Hej!
Jeg har en dansk-tysk aflevering for, og håber at der er nogen som vil se dét igennem jeg har lavet:
1.
I dette tema beskæftiger vi os med Berlins historie efter 45.
In diesem Thema beschäftigen wir uns mit Berlin’s Geschicte nach 45.
2.
Intet sted er Europas historie efter 45 så tydelig som netop i Berlin.
Nirgendwo ist Europa’s Geschicte nach 45 so deutlich genau als in Berlin.
3.
Teksten handler om et tema, som vi har arbejdet med. (Se §190)
Der Text handlet von einem Thema, mit dem wir arbeiten gehabt.
4.
Hovenpersonen i min tekst er en ung mand, som hedder Thomas. (Se §187+188)
Die Hauptperson in meinem Text ist ein junger Mann, der heisst Thomas.
5.
Politisk modstand kan være farlig i et samfund, hvor der ikke er ytringsfrihed. (Se §159)
Politischer Widerstand kann gefährlich in einer Gesellschaft sein, wo es keiner Redefreiheit gibt.
6.
I filmen De andres liv ser vi, hvad det betyder, hvis man ikke kan have tillid til andre mennesker.
In dem Film Das Leben der Anderen sehen wir, was es bedeut, wenn man nicht Vertrauen zu andre Menschen haben kann.
7.
Efter anden verdenskrig måtte tyskerne starte forfra. De måtte tage afstand fra deres tidligere identitet og finde en ny.
Nach zweiten Weltkrieg musten die Deutsche wieder von vorn anfangen. Sie musten sich distanzieren von ihrem früher Identitet und eine neue gefunden.
8.
I den tyske film Good Bye, Lenin! må borgerne i DDR erkende, at deres politiske idéer bliver forkastet.
In dem deutschen Film Good Bye, Lenin! Mussen die Bürger in DDR erkennen, dass ihre politischen Ideen verwerft werden.
9.
I butikkerne findes der udelukkende vestlige varer.
Im Läden gibt es ausschließlich westlichen Waren.
10.
Alex vil skåne sin mor, fordi hun har haft et hjertetilfælde.
Alex will seine Mutter schonen, weil sie einen Herzanfall gehabt hat.
11.
Det er alt for farligt, hvis hun hidser sig op over den nye udvikling i DDR.
Es ist zu gefährlich, wenn sie regt sich auf über die neue Entwicklung in DDR.
12.
I 70’erne havde man i Vesttyskland store problemer med terrorisme.
In den Siebzigern hattet man in Westdeutschland große Probleme mit Terrorismus.
13.
De unge kunne ikke acceptere forældrenes holdning til fortiden.
De Junge können nicht acceptieren die haltung der Eltern zu der Vergangenheit.
14.
Forældrene vil helst glemme fortiden. Deres børn forventer imidlertid, at de er parate til at arbejde med fortiden. (Brug glosen: Vergangenheitsbewältigung).
???
15.
Man kalder året 1977 for Det tyske Efterår.
Man nennt das Jahr 1977 für den deutschen Herbst.
16.
Vi har læst andre tekster om dette emne, og jeg vil gerne fortælle om en bestemt tekst, som hedder XX.
Wir haben andrere Texte über dieses Thema gelest, und ich will gern von einem bestemten Text erzählen, den heißt XX.
Jeg har en dansk-tysk aflevering for, og håber at der er nogen som vil se dét igennem jeg har lavet:
1.
I dette tema beskæftiger vi os med Berlins historie efter 45.
In diesem Thema beschäftigen wir uns mit Berlin’s Geschicte nach 45.
2.
Intet sted er Europas historie efter 45 så tydelig som netop i Berlin.
Nirgendwo ist Europa’s Geschicte nach 45 so deutlich genau als in Berlin.
3.
Teksten handler om et tema, som vi har arbejdet med. (Se §190)
Der Text handlet von einem Thema, mit dem wir arbeiten gehabt.
4.
Hovenpersonen i min tekst er en ung mand, som hedder Thomas. (Se §187+188)
Die Hauptperson in meinem Text ist ein junger Mann, der heisst Thomas.
5.
Politisk modstand kan være farlig i et samfund, hvor der ikke er ytringsfrihed. (Se §159)
Politischer Widerstand kann gefährlich in einer Gesellschaft sein, wo es keiner Redefreiheit gibt.
6.
I filmen De andres liv ser vi, hvad det betyder, hvis man ikke kan have tillid til andre mennesker.
In dem Film Das Leben der Anderen sehen wir, was es bedeut, wenn man nicht Vertrauen zu andre Menschen haben kann.
7.
Efter anden verdenskrig måtte tyskerne starte forfra. De måtte tage afstand fra deres tidligere identitet og finde en ny.
Nach zweiten Weltkrieg musten die Deutsche wieder von vorn anfangen. Sie musten sich distanzieren von ihrem früher Identitet und eine neue gefunden.
8.
I den tyske film Good Bye, Lenin! må borgerne i DDR erkende, at deres politiske idéer bliver forkastet.
In dem deutschen Film Good Bye, Lenin! Mussen die Bürger in DDR erkennen, dass ihre politischen Ideen verwerft werden.
9.
I butikkerne findes der udelukkende vestlige varer.
Im Läden gibt es ausschließlich westlichen Waren.
10.
Alex vil skåne sin mor, fordi hun har haft et hjertetilfælde.
Alex will seine Mutter schonen, weil sie einen Herzanfall gehabt hat.
11.
Det er alt for farligt, hvis hun hidser sig op over den nye udvikling i DDR.
Es ist zu gefährlich, wenn sie regt sich auf über die neue Entwicklung in DDR.
12.
I 70’erne havde man i Vesttyskland store problemer med terrorisme.
In den Siebzigern hattet man in Westdeutschland große Probleme mit Terrorismus.
13.
De unge kunne ikke acceptere forældrenes holdning til fortiden.
De Junge können nicht acceptieren die haltung der Eltern zu der Vergangenheit.
14.
Forældrene vil helst glemme fortiden. Deres børn forventer imidlertid, at de er parate til at arbejde med fortiden. (Brug glosen: Vergangenheitsbewältigung).
???
15.
Man kalder året 1977 for Det tyske Efterår.
Man nennt das Jahr 1977 für den deutschen Herbst.
16.
Vi har læst andre tekster om dette emne, og jeg vil gerne fortælle om en bestemt tekst, som hedder XX.
Wir haben andrere Texte über dieses Thema gelest, und ich will gern von einem bestemten Text erzählen, den heißt XX.
Svar #1
11. marts 2007 af janandersen (Slettet)
I dette tema beskæftiger vi os med Berlins historie efter 45.
In diesem Thema beschäftigen wir uns mit Berlin’s Geschicte nach 45.
genitiv s er uden apostrof. jeg er usikker på, om man tillade sig at sige 45 i betydningen slutningen på 2. verdenskrig, jeg vil tro tyskerne vil benytte 1945 eller Kriegsende - checker du hos din lærer og giver besked, det er ret interessant
2.
Intet sted er Europas historie efter 45 så tydelig som netop i Berlin.
Nirgendwo ist Europa’s Geschicte nach 45 so deutlich genau als in Berlin.
genau er mere i retning af præcis (fx præcis 3), jeg ville nog benytte gerade og så bør det byttes om ift als
3.
Teksten handler om et tema, som vi har arbejdet med. (Se §190)
Der Text handlet von einem Thema, mit dem wir arbeiten gehabt.
du har byttet om verberne i førnutid
4.
Hovenpersonen i min tekst er en ung mand, som hedder Thomas. (Se §187+188)
Die Hauptperson in meinem Text ist ein junger Mann, der heisst Thomas.
verber står forkert i ledsætningen
5.
Politisk modstand kan være farlig i et samfund, hvor der ikke er ytringsfrihed. (Se §159)
Politischer Widerstand kann gefährlich in einer Gesellschaft sein, wo es keiner Redefreiheit gibt.
gefährlich bør stå foran sein
6.
I filmen De andres liv ser vi, hvad det betyder, hvis man ikke kan have tillid til andre mennesker.
In dem Film Das Leben der Anderen sehen wir, was es bedeut, wenn man nicht Vertrauen zu andre Menschen haben kann.
bedeuten forkert bøjet. wenn... vil jeg (nok) oversætte med wenn man kein Vertrauen zu/auf?? anderen Menschen haben kann
7.
Efter anden verdenskrig måtte tyskerne starte forfra. De måtte tage afstand fra deres tidligere identitet og finde en ny.
Nach zweiten /dativ mask, bør evt være bestemt form/ Weltkrieg musten /forkert staven/ die Deutsche /flertal/ wieder /hvirfor "igen"/ von vorn anfangen. Sie musten sich distanzieren /forkert placeret/ von ihrem früher Identitet /fem, ihrem früher skal derfor ændres/ und eine neue gefunden /forkert tid/.
8.
I den tyske film Good Bye, Lenin! må borgerne i DDR erkende, at deres politiske idéer bliver forkastet.
In dem deutschen Film Good Bye, Lenin! Mussen die Bürger in DDR erkennen, dass ihre politischen Ideen verwerft /werfen i førnutid er geworfen, så bør verwerfen ikke blive til verworfen, check evt med en ordbog, eller det har du måske allerede gjort? ngider du skrive svaret/ werden.
9.
I butikkerne findes der udelukkende vestlige varer.
Im /flertal/ Läden gibt /forkert bøjet, skal derudvover være passiv, brug evt sein + zu infinitiv til dette/ es ausschließlich westlichen Waren.
10.
Alex vil skåne sin mor, fordi hun har haft et hjertetilfælde.
Alex will seine Mutter schonen, weil sie einen Herzanfall gehabt hat.
11.
Det er alt for farligt, hvis hun hidser sig op over den nye udvikling i DDR.
Es ist /viel?/ zu gefährlich, wenn sie regt sich auf /auftregen bør stå hvor, når dette er en ledsætning/ über die neue Entwicklung in DDR.
12.
I 70’erne havde man i Vesttyskland store problemer med terrorisme.
In den Siebzigern hattet /ental/ man in Westdeutschland große Probleme mit Terrorismus.
13.
De unge kunne ikke acceptere forældrenes holdning til fortiden.
De /stavefejl/ Junge können nicht acceptieren /førnutid, hvor skal acc stå/ die haltung der Eltern zu der Vergangenheit.
14.
Forældrene vil helst glemme fortiden. Deres børn forventer imidlertid, at de er parate til at arbejde med fortiden. (Brug glosen: Vergangenheitsbewältigung).
???
15.
Man kalder året 1977 for Det tyske Efterår.
Man nennt das Jahr 1977 für den deutschen Herbst.
16.
Vi har læst andre tekster om dette emne, og jeg vil gerne fortælle om en bestemt tekst, som hedder XX.
Wir haben andrere /stavebøf/ Texte über dieses Thema gelest /forkert bøjet/, und ich will gern von einem bestemten Text erzählen, den heißt /ledsætning/ XX.
In diesem Thema beschäftigen wir uns mit Berlin’s Geschicte nach 45.
genitiv s er uden apostrof. jeg er usikker på, om man tillade sig at sige 45 i betydningen slutningen på 2. verdenskrig, jeg vil tro tyskerne vil benytte 1945 eller Kriegsende - checker du hos din lærer og giver besked, det er ret interessant
2.
Intet sted er Europas historie efter 45 så tydelig som netop i Berlin.
Nirgendwo ist Europa’s Geschicte nach 45 so deutlich genau als in Berlin.
genau er mere i retning af præcis (fx præcis 3), jeg ville nog benytte gerade og så bør det byttes om ift als
3.
Teksten handler om et tema, som vi har arbejdet med. (Se §190)
Der Text handlet von einem Thema, mit dem wir arbeiten gehabt.
du har byttet om verberne i førnutid
4.
Hovenpersonen i min tekst er en ung mand, som hedder Thomas. (Se §187+188)
Die Hauptperson in meinem Text ist ein junger Mann, der heisst Thomas.
verber står forkert i ledsætningen
5.
Politisk modstand kan være farlig i et samfund, hvor der ikke er ytringsfrihed. (Se §159)
Politischer Widerstand kann gefährlich in einer Gesellschaft sein, wo es keiner Redefreiheit gibt.
gefährlich bør stå foran sein
6.
I filmen De andres liv ser vi, hvad det betyder, hvis man ikke kan have tillid til andre mennesker.
In dem Film Das Leben der Anderen sehen wir, was es bedeut, wenn man nicht Vertrauen zu andre Menschen haben kann.
bedeuten forkert bøjet. wenn... vil jeg (nok) oversætte med wenn man kein Vertrauen zu/auf?? anderen Menschen haben kann
7.
Efter anden verdenskrig måtte tyskerne starte forfra. De måtte tage afstand fra deres tidligere identitet og finde en ny.
Nach zweiten /dativ mask, bør evt være bestemt form/ Weltkrieg musten /forkert staven/ die Deutsche /flertal/ wieder /hvirfor "igen"/ von vorn anfangen. Sie musten sich distanzieren /forkert placeret/ von ihrem früher Identitet /fem, ihrem früher skal derfor ændres/ und eine neue gefunden /forkert tid/.
8.
I den tyske film Good Bye, Lenin! må borgerne i DDR erkende, at deres politiske idéer bliver forkastet.
In dem deutschen Film Good Bye, Lenin! Mussen die Bürger in DDR erkennen, dass ihre politischen Ideen verwerft /werfen i førnutid er geworfen, så bør verwerfen ikke blive til verworfen, check evt med en ordbog, eller det har du måske allerede gjort? ngider du skrive svaret/ werden.
9.
I butikkerne findes der udelukkende vestlige varer.
Im /flertal/ Läden gibt /forkert bøjet, skal derudvover være passiv, brug evt sein + zu infinitiv til dette/ es ausschließlich westlichen Waren.
10.
Alex vil skåne sin mor, fordi hun har haft et hjertetilfælde.
Alex will seine Mutter schonen, weil sie einen Herzanfall gehabt hat.
11.
Det er alt for farligt, hvis hun hidser sig op over den nye udvikling i DDR.
Es ist /viel?/ zu gefährlich, wenn sie regt sich auf /auftregen bør stå hvor, når dette er en ledsætning/ über die neue Entwicklung in DDR.
12.
I 70’erne havde man i Vesttyskland store problemer med terrorisme.
In den Siebzigern hattet /ental/ man in Westdeutschland große Probleme mit Terrorismus.
13.
De unge kunne ikke acceptere forældrenes holdning til fortiden.
De /stavefejl/ Junge können nicht acceptieren /førnutid, hvor skal acc stå/ die haltung der Eltern zu der Vergangenheit.
14.
Forældrene vil helst glemme fortiden. Deres børn forventer imidlertid, at de er parate til at arbejde med fortiden. (Brug glosen: Vergangenheitsbewältigung).
???
15.
Man kalder året 1977 for Det tyske Efterår.
Man nennt das Jahr 1977 für den deutschen Herbst.
16.
Vi har læst andre tekster om dette emne, og jeg vil gerne fortælle om en bestemt tekst, som hedder XX.
Wir haben andrere /stavebøf/ Texte über dieses Thema gelest /forkert bøjet/, und ich will gern von einem bestemten Text erzählen, den heißt /ledsætning/ XX.
Skriv et svar til: Rettelse
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.