Samfundsfag

Kan det være rigtigt!?

23. marts 2007 af Historiepigen (Slettet)
Min samfundslærer sagde i dag, at man slet ikke behøver have samfundsfag for at blive advokat?

Kan det passe!?

Brugbart svar (0)

Svar #1
23. marts 2007 af SomeOneMore (Slettet)

http://www.ug.dk/Uddannelse.aspx?article_id=udb-samfjura

Brugbart svar (0)

Svar #2
23. marts 2007 af FredeW (Slettet)

Ja

Se evt. http://www.ug.dk/Uddannelse.aspx?article_id=udb-samfjura

Brugbart svar (0)

Svar #3
23. marts 2007 af Roman Garcia

Det er ikke noget krav, men hvis du har muligheden, så synes jeg da, du bør tage det. Der er enkelte fag på jura, som handler meget om samfundsfaglige forhold, og der vil det være en lille fordel, hvis man har lidt samfundsfag i bagagen. Dermed ikke sagt, at man ikke kan have styr på samfundsforholdene uden at have samfundsfag.

Brugbart svar (0)

Svar #4
23. marts 2007 af Marcus (Slettet)

Jeg valgte netop også Samf A, da det er en fordel at have styr på hvordan samfundet hænger sammen, når man skal studere jura.

Det er desuden en god ide at vælge filosofi også, nu hvor vi er inde på relevante fag tl jura.

Brugbart svar (0)

Svar #5
23. marts 2007 af Roman Garcia

Nu skal det også sige, at mange der vælger jura, har styr på samfundsforholdene, også selvom de ikke har haft samfundsfag i gymnasiet. Jeg vil anbefale at tage samfundsfag, hvis man synes, at man mangler lidt kendskab til, hvordan samfundet er skruet sammen.

Med hensyn til filosofi, så tvivler jeg på den store relevans. Det kommer naturligvis an på, hvor man skal læse, men hvis valget står mellem eksempelvis erhvervsøkonomi eller filosofi. Så vælg erhvervsøkonomi. Det vil med sikkerhed være en større hjælp.

Brugbart svar (0)

Svar #6
23. marts 2007 af M;e (Slettet)

Ja, det passer vist meget godt. Det er vel en fordel som Roman Garcia nævner.
Min samfundsfagslærer sagde en gang, at der er ingen uddannelser som kræver samfundsfag, om det passer ved jeg ikke helt - det er der måske andre, der gør?

Brugbart svar (0)

Svar #7
23. marts 2007 af Marcus (Slettet)

#5 Så vidt jeg er bekendt skal man have et fag kaldet retsfilosofi på jura studiet, så filosofi må da siges at være ganske relevant.

Brugbart svar (0)

Svar #8
23. marts 2007 af Roman Garcia

#7
Jeg er på den gamle studieordning, og der er et fag, som hedder retssociologi, retsfilosofi og retshistorie. Retsfilosofi udgør altså en tredjedel af et enkelt fag på et semester. I den forbindelse skal det siges, at jeg ikke mener, at det er nogen mærkbar fordel at have haft historie, filosofi eller sociologi i gymnasiet, da retssociologi, retsfilosofi og retshistorie adskiller sig så markant fra de fag, man har haft i gymnasiet, at de ikke kan sammenlignes. End ikke en almindelig historisk almenviden er nogen udpræget fordel, da det man beskæftiger sig med er så fag-specifikt, at man ikke har mulighed for at få kendskab til noget brugbart i gymnasiet. Derfor vil jeg foreslå, at man tager erhvervsøkonomi i stedet, da man gennem alle tre år på BA-delen beskæftiger sig med formueretlige fag, hvor et kendskab til basale økonomiske termer er en fordel.
Jeg kan dog give dig navnet på de bøger vi læser, så kan du låne dem og selv vurdere, hvilke fag i gymnasiet kan være brugbare.
Generelt skal det dog siges, at det generelt er minimalt, hvad man kan bruge fra gymnasiet. Selvfølgelig er det vigtigste at man kan skrive korrekt og lignende, men jura er et fag, som adskiller sig markant fra gymnasiet, så man behøver ikke at tænke så meget over, hvilke fag man vælger i gym. Det vigtigste er nok, at man vælger fag, som man finder interessante.

Brugbart svar (0)

Svar #9
24. marts 2007 af Marcus (Slettet)

#8 Okay point taken. Talte blot med en der læste det, som sagde det havde hjulpet ham at have haft filosofi, men det er ganske givet forskelligt fra person til person. Kunne, som du også siger, godt forestille mig at det er ganske vigtigt at være godt inde i det danske sprog, da man netop skal anvende disse færdigheder i fortolkning af diverse love. Du må meget gerne nævne et par bøger, så jeg kan kigge lidt på det inden det går løs til september. Glæder mig meget efterhånden :)

Brugbart svar (0)

Svar #10
24. marts 2007 af Roman Garcia

#9
Jeg har lige en rettelse til det jeg skrev i indlæg nr. 8. Faget hedder retssociologi, retslære og retshistorie. Retsfilosofi er en del af faget retslære.

I følge den nye studieordning, som du kommer til at gå på, er retslære på 2. år. I retslære er der også retsvidenskabsteori, så retsfilosofi er kun en del af retslære. Endvidere tæller faget 5 ECTS-point. På et år har man alt i alt 60 ECTS-point, så retslære vægter altså meget lidt. Bogen der undervises er "Retsfilosofi, Retsvidenskab og Retskildelære" af Jens Evald og Sten Schamburg-Müller. Det er en udemærket bog, som er forholdsvis let tilgængelig.

Af andre bøger, som man kan kigge på, inden man begynder, er der "statsforfatningsret" af Peter Germer. Eksamen i statsforfatningsret er allerede efter det første semester, og det er den eksamen, som tæller næstmest det første år. Statsforfatningsret er et fag, hvor man naturligvis kun beskæftiger sig med grundloven.
Ellers er der naturligvis de familieretlige og formueretlige bøger, som man kan læse, men de kan virke meget svære, hvis man ikke får undervisning samtidig med, at man læser bøgerne.

Brugbart svar (0)

Svar #11
24. marts 2007 af Marcus (Slettet)

#10 Mange tak for det. Det vil jeg kigge nærmere på..

Brugbart svar (0)

Svar #12
24. marts 2007 af SomeOneMore (Slettet)

retsvidenskabsteori - vi har det uden ret foran, som den første årgang på ASB (mener jeg), og det er virkelig ligefør det giver selvmordstanker, bare for at slippe for det. Aldrig har jeg oplevet noget så kedsommeligt. Selv matematik var sjovere... Gu' ve' hvilken høj professor der har ment det skulle være sundt for indlæringen, og overbevist systemet herom (det kører i 3 semestre :O )

Brugbart svar (0)

Svar #13
24. marts 2007 af SomeOneMore (Slettet)

retsvidenskabsteori - vi har det uden ret foran, som den første årgang på ASB (mener jeg), og det er virkelig ligefør det giver selvmordstanker, bare for at slippe for det. Aldrig har jeg oplevet noget så kedsommeligt. Selv matematik var sjovere... Gu' ve' hvilken høj professor der har ment det skulle være sundt for indlæringen, og overbevist systemet herom (det kører i 3 semestre :O )

Brugbart svar (0)

Svar #14
24. marts 2007 af Roman Garcia

Det er et mål, at alle fag skal have videnskabsteori på uni (og ASB er jo blevet en del af uni). Alle humanistiske fag har allerede videnskabsteori, og de samfundsvidenskabelige er også ved at komme med, hvis ikke alle allerede er med. Jeg ved ikke helt, hvordan det går med de naturvidenskabelige fag, eller om de ikke indgår i planerne omkring videnskabsteori.

Videnskabsteori kan virke kedeligt, men hvis man vil være forsker, vil jeg sige, det er en forudsætning at have videnskabsteori. Endvidere har man ofte kildelære i videnskabsteori, hvilket jo er meget vigtigt inden for alle fag. Men når man læser jura eller et jura-relateret fag, så vil man naturligvis helst læse om jura, og det virker derfor demotiverende at læse og arbejde med kildekritik, men det giver nogle kompetencer, som er rigtig gode at have, specielt inden for juraen.

Men ja, jeg kan da helt sikkert se, at videnskabsteori på Aarhus School of business ikke vækker glæde. I forretningsverdnen arbejder man ikke så meget med flydende teorier, som videnskabsteorien repræsenterer.

Brugbart svar (0)

Svar #15
24. marts 2007 af SomeOneMore (Slettet)

ok var ikke klar over at humanisterne allerede har det. Troede det var helt nyt med viden på det område...

Som du påpeger, kan jeg også se fordelene i faget, dog ikke indenfor jura området, men vi her så stadig kun i gang med fagets 1. del (af 3), så vi har ikke beskæftiget os specielt med kildelæren endnu.

At lære om indlæringsstile, og hvordan man skal virke for omverdenen ved indsamling af oplysninger, for at sikre så troværdige og oprigtige oplysninger som muligt er brugbart i forbindelse med undersøgelser og interviews, men det er ikke noget jeg synes burde være et pensumrelateret fag som sådan, ud fra hvad vi endnu har stiftet bekendskab med. Jeg synes istedet det burde være valgfag, i stil med at man tager et kursus i spørgeteknik e.l.

Men min opfattelse kan sikkert nå at ændre sig, når vi kommer til noget mere konkret i faget efter sommerferien, og ikke simpel logisk tænkning og udenadslære af videnskabelige modeller...

Brugbart svar (0)

Svar #16
24. marts 2007 af Roman Garcia

Det er korrekt, at det I har lært ikke vil være relevant for 95 % af jer. Dog vil det være relevant, for de enkelte studerende, som vil forske senere, eventuelt kommende ph.d'er.
Dog vil jeg give dig ret i, at det ligeså vel kunne være et valgfag, da det kun er et fåtal som vil få brug for alt, hvad man lærer i videnskabsteori.

Med hensyn til, at din opfattelse måske vil ændre sig, så bliver jeg nok nød til at skuffe dig. Videnskabsteori og de forskellige emner inden for videnskabsteori kan man som hovedregel enten lide eller ikke. Hvis du ikke synes, at faget er specielt interessant nu, så ændre det sig formentlig ikke. Dog kan jeg ikke sige dette med sikkerhed, da jeg ikke ved, hvilke enmer i gennemgår i videnskabsteori på ASB, men jeg tvivler meget på, at det nogensinde bliver et ynglingsfag nede på ASB.

Skriv et svar til: Kan det være rigtigt!?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.