Oldtidskundskab

helt nyt spørgsmå i oldl!!!!

29. maj 2007 af mettexxx (Slettet)
hvad er en helt i følge Homer og hvad er det i følge Herodot?? håber nogle kloge hoveder kan svare.. I illiaden betrager Homer Achilleus som helten eller hvem er det??

Brugbart svar (1)

Svar #1
29. maj 2007 af rikshan (Slettet)

What?!

Brugbart svar (1)

Svar #2
29. maj 2007 af Romulus (Slettet)

Du kan lige få et udpluk fra mine old-noter, dette er fra dialogen Kriton:

For Kriton er dyden = de homeriske dyder: man skal bekæmpe og skade sine fjender (her staten, lovene, dommerne, dødsdommen): Det er det, som en brav og modig mand vil vælge. Hvis man ikke bekæmper sin fjende, er man fej og æresløs.
Kriton forstår ikke, at Sokrates` dyds-opfattelse ikke er den homeriske. For Sokrates er den sande dyd = at gøre det gode / det retfærdige. Dette betyder også, som Sokrates senere siger i IX-X, at man aldrig må skade andre eller hævne sig. Her ligner Sokrates altså ikke en homerisk helt (for en homerisk helt synes jo at hævn er i orden , ja, nærmest en pligt).
Kriton ser heller ikke, at han kommer til at opstille flg. paradoks : flugt (= at bekæmpe fjenden) er modigt. At blive i fængslet (= at dø) er fejt ! Gad vide, hvad Achilleus ville have sagt til dette?!



Jeg har aldrig læst noget af Herodot, så dér kan jeg ikke hjælpe dig..

Brugbart svar (1)

Svar #3
29. maj 2007 af La Gioconda (Slettet)

Det kan diskuteres, hvorvidt det er Achilleus eller Hektor der er Iliadens helt. Rent umiddelbart ville man nok sige at det var Achilleus, da han jo besidder alle de egenskaber en helt bør besidde. Men på den anden side det gør Hektor også; han er stærk, modig, tapper og ærværdig. Den eneste markante forskel på Achilleus og Hektor er, at Hektor kæmper for sit land, hvorimens Achilleus kæmper personligt, for sin egen ære. Endvidere hører vi en del om Hektors familie; vi ser hvor meget de elsker ham og holder af ham, Andromache og deres lille søn, Priamos, Hekabe osv. Han har rent faktisk en familie, hvilket Achilleus ikke rigtig har. Heri føler vi sympati og medlidenhed for Hektor. Det kunne jo være et lille trick Homer benyttede, for at tilhørerne/tilskuerne også skulle have forståelse for den anden og dermed muligvis også se ham som en helt. Men igen opfattelsen af hvem der er historiens helt forandrer sig fra tid til anden. Altså i dag ville vi nok mere anse Achilleus for at være edn brutale barbar og Hektor som den tapre helt.

Svært at sige!

Brugbart svar (1)

Svar #4
29. maj 2007 af Marcus (Slettet)

Er enig med #3. En hero kan defineres som en karakter, som er hævet over det almene menneskelige status, men som stadig ikke opnår gudestatus og evner. Heroen bliver ofte hjulpet på vej af en eller flere guder, og det gør både Achilleus og Hektor. Achilleus er dog stærkere, eftersom han er halvgud, men om det gør ham til en mere "ren" hero end Hektor kan jeg ikke umiddelbart bedømme..

Hvilke kilder har i haft af Herodot, hvori helte optræder?

Brugbart svar (1)

Svar #5
29. maj 2007 af MiaMette (Slettet)

#4
Hmm, jeg synes ikke umiddelbart der er nogen sammenhæng mellem Achilleus' halvgudestatus og heltestatus. Det, at være helt, handler jo ikke udelukkende om at være sej i kamp og krigerisk (ok, det er selvfølgelig også en del af det! :p), men også at være villig til at dø for en sag/princip/ide.
Homer gør guderne helt anthropomorfe, fx er Hera og Athene rasende gennem hele Iliaden.

Brugbart svar (1)

Svar #6
29. maj 2007 af La Gioconda (Slettet)

Jeg vil sige at det vigtige ved Iliaden ikke er hvem der er helten eller lignende, men mere det generelle tema der bliver gennemgået; æresbegrebet. Grunden til personerne handler som de gør i Iliaden munder ud i et og samme, nemlig ære og stolthed. Som #4 også så fint har været inde på, så ser vi i Iliaden hvordan de fleste af guderne holder med Achilleus, og nogle få med Hektor. Dette skyldes i øvrigt en ganske særlig begivenhed; du har sikkert hørt den om skønhedskonkurrencen mellem de tre gudinder: Athene, Hera og Afroditte. Hver især tilbyder de noget særligt til Paris, som så ender med at vælge Afroditte til vinder, da hun tilbyder ham den skønneste kvinde i hele Athen, nemlig Helene. Vi ser derfor Afroditte på trojanernes side, og desuden også Apollon, som jo i sin tid var med til at stifte byen Troja. Når vi så kommer til Zeus, egentlig ser det ud til at han holder med trojanerne, da disse ofrer meget, (do ut des) men han bliver nød til at bukke under for de øvrige guders beslutning.
Han er altså den ypperste gud, men kan ikke bestemme over skæbnen?
Ja, måske er det netop dette Homer forsøger at fortælle; selv guderne har ikke magt over skæbnen, men selv de kæmper om ære og stolthed.

Brugbart svar (1)

Svar #7
29. maj 2007 af La Gioconda (Slettet)

Han er altså den ypperste gud, men magter ikke skæbnen?
Ja, måske er det netop dette Homer forsøger at fortælle; selv guderne har ikke magt over skæbnen, men selv de kæmper om ære og stolthed.

Svar #8
29. maj 2007 af mettexxx (Slettet)

Af herodot har vi læst: Kong Kroisos og slalamislaget
på forhånd tak for hjælpen

Brugbart svar (1)

Svar #9
29. maj 2007 af La Gioconda (Slettet)

Jeg er sikker på, at have set en masse opgaver omhandlende Kong Kroisos her på siden. Bare om at se det igennem. Der er helt sikkert noget af det, der kan bruges i forbindelse med heltebegrebet ;)

Svar #10
29. maj 2007 af mettexxx (Slettet)

opgaven lyder ikke på at finde ud af hvordan kroisos er som helt, mere hvordan han er SAMMENLIGNET med Homers helt... sådan forstår jeg den:-)

Brugbart svar (1)

Svar #11
29. maj 2007 af La Gioconda (Slettet)

#10
Ja, det var netop derfor jeg forslog ovennævnte, det er da ikke til at tage fejl af. Du må undskylde, hvis jeg ikke har været til hjælp.

Brugbart svar (1)

Svar #12
30. maj 2007 af MiaMette (Slettet)

#6 Helt enig i det du siger! Skæbnen er et centralt begreb i mange græske/romerske tekster (Iliaden, Ødipus, Æneiden osv.).

Lige en ting: Zeus holder med achaierne, fordi Thetis, Achilleus' mor, beder ham om en tjeneste: At achaierne ikke kan vinde, så længe Achillius ikke kæmper. Jeg tror, Zeus er rimelig ligeglad med de andre guders holdninger :) Han er jo "bossen".
Men til sidst synes han jo også, at Hektor skal have en ordentlig begravelse, hvilket kan tyde på, at Zeus er neutral/holder med trojanerne (jeg mener også, at Hera på et tidspunkt tryllebinder/forfører ham, så han bliver distraheret og ikke ser nogle ting på jorden (ok, kan ikke huske det så godt :p)).

Jeg tror egentlig Troja er "skæbnebestemt" til at falde. At guderne indblander sig i historien betyder vel bare, at de enten fremskynder eller bremser processen (fra et underholdningsmæssigt niveau, så er det jo også en del sjovere med guderne, som blander sig i de deødelige affærer). Troja er dømt til at falde ligemeget hvad. Sådan er det også i Æneiden, hvor Æneas er bestemt til at grundlægge en by, der senere bliver til Rom, men hvor Juno/Hera prøver at stoppe ham (hun hader jo trojanerne :p).

Skriv et svar til: helt nyt spørgsmå i oldl!!!!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.