International handel / protektionisme

Ang. EU så skal du nævne landbrugsstøtten... Det er i høj grad planøkonomi, der beskytter de europæsike landmænd (proteksionisme) ved at sætte told på råvarer fra ulande og selv sælge overskuddet af producerede varer til dumpningspriser i ulandene. Konsekvensen er naturligvis, at udviklingen i ulandene forringes væsentligt!

Prøv at søge på landbrugsstøtte i forummet...

ja!! landbrugsstøtten er oplagt!! andet??

Prøv at søg på google... Bare på handelshindringer. Der kommer meget brugbart!

Hej Don ;

Jeg kan hjælpe begrænset med det jeg kan huske :-)

a) Hvilke handelshindringer kan det enkelte land tage i anvendelse?

- Told, den kender vi allesammen, afgift på importvarer, enten styktold, elelr værditold. Bruges i din handelshindringsmæssige sammenhæng som beskyttelsestold og antidumpingtold. derudover bruger landende også udligningstold.
Husk her på at tolden er differentieret efter varegrupper.

- Kvoter, sidestykke til told som indirkte bestemmer indførelse af varer, kvoter sætter et MAKSIMUM.

- Tekniske handelshindringer, den mest brugte i EU-systemet. Krav til produkter, emballage... alt det pjat.

- Statsstøtte, hjælper producenter på hjemmemarkedet til at kunne fremstille billigere varer i kontrast til udenlandske. en hindring der forvrider konkurrenceevnen.

- Modkøb, ved der findes et andet fint ord for det :-) men fx england køber smør af DK hvis DK køber skruer af england. noget for noget, (udligning i handelsbalancen).

så kan jeg ikke huske flere, miljøkrav går selvfølgelig under det tekniske, som også er hyppigt brugt i EU.


b) Hvilke organisationer arbejder for at fjerne handelshindringer i verden, og hvordan gør de det?

Det gør alle der er FOR frihandel som er modsætningen til handelshindringer.

tænk her fx på de mange u-landsorganisationer der kæmper for frihandel. du finder fx ikke mange landmænd i DK der arbejder imod dem

jeg ved mellemfolkeligt samvirke har meget om emnet: www.ms.dk

+

www.ibis.dk

c) Jeg skal redegøre for det indre marked, og hvilke handelshindringer der er indbygget i EU?

fælles indre toldmure, kan henvise til en lille forklaring her:

http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/103/

http://www.fm.dk/1024/visArtikel.asp?artikelID=4613

internt i EU er der officielt ikke indbygget nogle, idet EU er til for intern frihandel, der er sikkert undtagelse, landene bruger de tekniske over for hinanden + kvoter. de bruger dog alle EKSTERNT over for andre lande.

d) Hvad er konsekvenserne af EU's nuværende handelspolitik?

tør jeg ikke svare på, på stående fod, men denne bog ser spændende ud:

http://www.di.dk/omdi/boghandel/show.asp?page=doc&objno=251560

:-)

Perfekt!!

Der er selvfølgelig også WTO!!

Nogen der har nogle guldkorn??

Jeg skrev SSO hvor jeg berørte lidt af emnet...

under emnet: "EU's landbrugsordninger og deres betydning for ulandene" i faget EU.

C/p'er lidt der er relevant, det er kun en råskitse af min SSO så hvis der er fejl er de sikkert rettet inden jeg afleverede, fik aldrig gemt den endelige :-)

Told-eskaleringssystem
Told-eskalering et system, der betyder toldsatsen stiger proportionalt i takt med forarbejdningsgraden. Som eksempel herpå kan nævnes appelsiner. Hvis et land eksportere appelsiner til EU, bliver de beskattet med 8%. Hvis man derimod har forarbejdet appelsiner videre til appelsinjuice, så er toldsatsen 88%. Også denne regel er altså i meget høj grad medvirkende til, at det for ulandene ikke kan svare sig at investere i produktionsanlæg, og prøve at forædle de råvarer, de råder over. De er altså gennem disse regler tvunget til et status som statisk råvareeksporterende land, hvor de såfremt aftalen var uden undtagelse, kunne udvikle sig til dynamiske nyindustrielle lande

Tekniske handelshindringer

Udover de iøjnefaldende toldregler, har EU fundet nye måder at blokere for ulandes eksport. Den mest almindelige og skadelige af disse metoder er brugen af regler om miljø og fødevaresikkerhed. I stigende grad anvendes reguleringer som en barriere mod afrikanske produkter på trods af, at der ingen videnskabelige beviser eksisterer for, at der vil være en risiko for at forbrugeren ved et givent produkt. EU undersøger af og til en bred vifte af kemiske stoffer, der kan optræde i fødevarer. Hvis standarden for disse sættes meget højt, kan resultatet for afrikanske lande blive katastrofalt. Ikke mindst til skade for mindre bønder, der ikke har råd til at bevise, at deres produkter er sikre. Alt imens disse tiltag i teorien er besluttet for at beskytte den europæiske forbruger, så frygter mange i Afrika, at det vil medfører yderligere europæisk protektionisme.


Betydning for ulandene

EU’s landbrugsordningers hovedsagelige problem for ulandene kan bedst forklares ved, at kigge på et ekstremt tilfælde nemlig sukker.

Sukker

Det europæiske sukkermarked har i mange år været kendetegnet ved en betydelig overproduktion og voksende lagre, hvilket har ført til kraftige fald i verdensmarkedsprisen. Mange ulande kæmper derfor en hård kamp for at overleve på disse vilkår. Men for EU’s sukkerproducenter er situationen en helt anden. EU’s sukkerordning betyder nemlig, at EU’s sukkerproduktion og eksport overhovedet ikke påvirkes af bevægelserne på verdensmarkedet. EU priserne er politiske fastsat, og trods et fald i verdensmarkedsprisen oplever sukkerproducenterne inden for EU en næsten uændret pris, hvilket betyder, deres indtjening er sikret af EU, og de så længe markedsordningerne fungerer, og de for dem gunstige handelshindriger, intet har at frygte.

Verdens laveste omkostningsniveau findes i det sydlige Afrika, hvilket burde betyde, at priskonkurrenceevnen ville være i top. De sammenlignelige fordele de afrikanske sukkerproducenter burde have over for EU, forsvinder imidlertid når landbrugsordningernes protektionisme system går i gang. Sydafrikas minister for handel og industri Alev Erwin har udtalt:

”Europe is producing a much lager amount of sugar. This means that a very quick route to industrial development in Southern Africa is foreclosed”

Udover problemerne med at få sukkeret ind på EU-markedet, skal ulandene samtidigt havde problemer med den overskudsproduktion af sukker, der er i EU, den bliver nemlig solgt til dumpingpriser på verdensmarkedet. For monoeksporterende sukkerlande har dette uhyre konsekvenser, for dette medfører, at verdensmarkedsprisen bliver presset ned, og giver ulandene svære ved at konkurrerer med de store eksportører, samtidigt med deres importindtægter falder. Undersøgelser fra NGO’er har vidst, at 90% af verdens sukker sælges til 50-400% over verdensmarkedet, kun enkelte ulande for gennem kvoter adgang til disse overpriser.

Der har altid været stor kritik af især sukkerordningen, og i efteråret 2003 hvor debatten om Juni-reformen og derunder sukkeret, var på sit højeste, gik direktøren for den danske sukkergigant Danisco til modangreb i en artikel i Politikken. En artikel der formodentligt havde til opgave at være et modspil til de utallige artikler, der beskyldte Danisco for at være et monopolforetagne, der tjener penge på bekostning af de fattigste i verden. Under overskriften: ”Useriøst at bruge de fattige i debatten”, blev Morgens Granborg interviewet om hans holdninger til debatten. Det centrale i artiklen var, at han ikke mener en afvikling af sukkerordningen, ville gavne de fattige ulande, fordi det ville skade miljøet og, at sukkeret ikke ville have den kvalitet forbrugerne behøver. Derudover havde han et argument der lød på transporten, han udtaler, at der kun findes et skib, der ifølge hans viden kan transportere råsukker.

Det fornemmes i artiklen, at han ikke ønsker debatten skal kører på humanistiske argumenter, årsagen til det er formegentligt de mange politiske forbrugere, der er i EU, der er modtagelige for disse humanistiske argumenter, og kan ramme en magtfuld virksomhed som Danisco på indtjeningen. Han forsøger også at gøre de tekniske handelshindringer i form af de konfuse miljøkrav, som har til formål at beskytte de europæiske producenter mere konkrete ved at argumentere for, at en liberalisering ville medføre mere sukker fra Afrika, som så ville belaste miljøet, og arbejde imod en bæredygtig udvikling, samtidigt med sukkeret derfra ville have en ringe kvalitet.

Ulandene står altså i en situation, hvor de er fanget midt imellem en debat på humanistiske og økonomiske argumenter, og hvor de økonomiske i EU historisk set har det med at vinde blandt andet takket være den velfungerende landbrugslobbyisme.

Guld!!

Er der nogen som har skrevet om dette som har en opgave jeg evt. kunne få lov til at se? :)

Er der nogen som har skrevet om dette som har en opgave jeg evt. kunne få lov til at se? :)