Analyse

Det skulle du meget gerne have lært i løbet af året. Både i religion og i andre fag, hvor man læser tekster - fx dansk.

Det er ret sjældent, at man får et stykke poesi til religionseksamen (men det kan hænde) - det er dog let genkendeligt.

Derudover kan der være tale om tekster fra religionernes helligskrifter (Bibelen, Koranen, Vedaerne, Tripitaka osv.). Det kan også være en avisartikel, leder, læserbrev, prædiken, salme, romanuddrag - eller andet. Det bør du kunne se på teksten - der skal stå, hvor den kommer fra. (F.eks. "Alt for Damerne", "Kristelig Dagblad", "Sura 47", "Matthæusevangeliet kap. 10" osv.)

#1
Vil det fremgå af teksten at det er en prædiken eller salme? hvordan kan man umiddelbart genkende dem?

vli du have en religion analyse af mig

En salme er jo typisk stillet op i vers - og med slutrim.
En prædiken vil enten blive introduceret med ord som "Vinderød Kirke, søndag d. 7. juni - 126. søndag efter Trinitatis" (eller tilsvarende) - eller du kan læse ud af teksten, at der tales direkte til tilhørere, og der vil stå, at forfatteren er sognepræst.

(Eksempler på sidstnævnte: "Når vi i denne kirke bekender vores kristne tro som nu i dag..." eller "Når I om lidt skal modtage den hellige nadver...")

En analysemodel vi har fået af vores lærer..

BEHANDLING AF KILDER I RELIGION

1. præsentation af ophav (forfatter, tekstsamling el. lign). Hvilke type af tekstsamling er det etc.

2. kortfattet parafrase (dvs. en gengivelse af indholdet med dine egne ord)

3. Hvem er modtagerne? (er det fx en tekst til den religiøse menighed eller de religiøse udøvere selv eller er den tværtimod rettet imod modstanderne? Eller er det snarere en kritik af religionen?

4. Udefra/indefra: på baggrund af ovenstående fastslås det om teksten er indefra eller udefra (en tekst fra koranen har fx et indefra-syn mens en tekst af en religionshistoriker om Muhammed har et udefra syn)

5. præsentation af kronologi (hvornår er den skrevet – det er ikke sikkert det fremgår direkte, men måske indirekte, af indholdet). Ofte er det ikke det specifikke årstal der er interessant, men netop kronologien, er det før eller efter veda'erne, er det før eller efter Mekka, er det før eller efter Jerusalems fald etc.

6. præsentation af temaer i teksten (kønsroller, muslimers forhold til jøder el. lign)

7. diskussion af disse temaer: er præsentationen kontroversiel eller tværtimod udtryk for den herskende konsensus, hvorfor er teksten skrevet og hvad skal teksten eksemplificere (dvs. hvad skal den anskueliggøre for jer/os)

8. Perspektivering (fx: ”enhedstanken i denne tekst, der handler om tawhid, minder om den hinduistiske forestilling om brahma”, eller ”åbenbaringen som Muhammed her får, har en parallel i Paulus' åbenbaring eller i historien om kvinderne ved Jesu grav, der mødes af en engel”, eller ”det hemmelige navn som barnet gives ved den hinduistiske navngivning kan godt minde om den navnemagi, der eksisterer i mange skriftløse kulturer” etc)

#5
5)

Hvis det nu er en myte fra Tanakh.. øhm, "indstiftelsen af Pesach" - hvordan skal jeg så placere den, tidsmæssigt? (Bliver pludselig i tvivl: myter er jo ikke fra profan tid vel? og forresten, nu vi er ved det, hvornår er Tanakh nedskrevet?)

#6
Om Tanakh, datering mm. - se her: http://undervisning.religion.dk/jodedom/Torah-joederneshelligelovbog

Om tidsmæssig placering i eksamenssammenhæng: Brug indefra/udefra-distinktionen. (Altså teksten hævder selv at være fra bla bla bla, men forskningen mener, at bla bla bla...)

#7

"Brug indefra/udefra-distinktionen. (Altså teksten hævder selv at være fra bla bla bla, men forskningen mener, at bla bla bla...)" ..?

Er ikke helt med. Mit lærer har nævnt at se en tekst både udefra og indefra, men forstår ikke helt hvordan? Et konkret eksempel måske?

Mht. når man taler om "mytologiske rammer" for en tekst, taler man som om hellig tid???

Når teksten ses indefra, gengiver man loyalt den forståelse, der ligger i teksten, og som religionens egne udøvere har. Så finder en myte altså sted på det tidspunkt, den selv siger - fx mytens tid ved Adam og Eva er således ved "verdens begyndelse".
(Jeg ved ikke, om du er vant til at kalde dette for "hellig tid".)
Og når teksten hedder "1. mosebog", så er det fordi, man mener, Moses står bag den.

Når man derimod ser teksten udefra, f.eks. med religionsvidenskabelige øjne, kan man sige, at teksten på ingen måde er skrevet af Moses. Den dateres altså helt anderledes af forskningen.

#9

Tak, det hjalp lidt.