Dansk
tornerose analyser
10. september 2007 af
nine (Slettet)
En analyse og fortolkning, hvordan er det nu lige det foregår :( ?
Er helt lost.
jeg skal analysere og fortolke tornerose.
Er helt lost.
jeg skal analysere og fortolke tornerose.
Svar #1
10. september 2007 af .:Tarzan:. (Slettet)
Analysemodel til eventyr
Eventyr = fortælling, der er karakteriseret ved, at personerne er typer snarere end individer, at realistiske og fantastiske elementer behandles med samme selvfølge, og at handlingen sjældent lader sig henføre til klart defineret sted eller tid (Der var engang ...). Der er oftest faste mønstre i handlingsgangen og personkarakteristikken (tre brødre). De overleverede, anonyme "folkeeventyr" blev nedskrevet af litterær og videnskabelig interesse ( Perrault, Grimm).
Genren inspirerede kunstdigtningen, der i eventyrformen fandt en mulighed for i knap og anskuelig form at udtrykke centrale menneskelige holdninger og reaktioner ( H. C. Andersen).
Der findes to slags eventyr - folkeeventyr og kunsteventyr.
Folkeeventyr er en kritisk genre, det er en protest mod overmagten.
Kendetegn for folkeeventyr:
Der er ingen kendt forfatter
Stedet er ubestemt
Indledes ofte med "Der var engang"
Kun det der er nødvendigt for handlingen er medtaget. Der er altså ingen beskrivelser af landskaber og lignende.
Personerne er typer.
Der er overnaturlige væsner: hekse, trolde, alfer, feer osv.
Der er overnaturlige ting f.eks. stav som kan gøre en usynlig
Hjælper - modstander
Konge, prinsesse
Tallene 3-7-9-13 forekommer
Hjem-ude-hjem
Ender godt
Er usentimental
Mundtlig overleveret
Kendetegn for kunsteventyr:
Forfatteren er kendt.
Stedet er ofte kendt.
Der er beskrivelser af landskab og andet eks. "Der var så dejligt derude på landet, kornet stod gult" osv.
Sproget er ofte mere kompliceret end i folkeeventyr.
Der kan forekomme kommentarer fra fortælleren.
Der blændes op for handlingen og lige så hurtigt ned igen
Ellers mange af de samme kendetegn som for folkeeventyrerne
Man lægger i eventyr aldrig skjul på at det er fantasi og opspind. Eventyrets helte kræver bedre livsvilkår og vender op og ned på højt og lavt. De ændrer ikke samfundets love, men den forumbestemthed i at skulle blive på sin plads for at blive brugt til hvad som helst.
Sprogligt ligger eventyret talesproget meget nært, der er korte sætninger. Eventyrene er oprindelige fra begyndelsen af middel- alderen (1000-1500). De blev "genopdaget" først i 1800-tallet, da nationalstaten blev startet og man havde brug for en national identitet, prøver at finde sine rødder i fortiden.
Eventyr = fortælling, der er karakteriseret ved, at personerne er typer snarere end individer, at realistiske og fantastiske elementer behandles med samme selvfølge, og at handlingen sjældent lader sig henføre til klart defineret sted eller tid (Der var engang ...). Der er oftest faste mønstre i handlingsgangen og personkarakteristikken (tre brødre). De overleverede, anonyme "folkeeventyr" blev nedskrevet af litterær og videnskabelig interesse ( Perrault, Grimm).
Genren inspirerede kunstdigtningen, der i eventyrformen fandt en mulighed for i knap og anskuelig form at udtrykke centrale menneskelige holdninger og reaktioner ( H. C. Andersen).
Der findes to slags eventyr - folkeeventyr og kunsteventyr.
Folkeeventyr er en kritisk genre, det er en protest mod overmagten.
Kendetegn for folkeeventyr:
Der er ingen kendt forfatter
Stedet er ubestemt
Indledes ofte med "Der var engang"
Kun det der er nødvendigt for handlingen er medtaget. Der er altså ingen beskrivelser af landskaber og lignende.
Personerne er typer.
Der er overnaturlige væsner: hekse, trolde, alfer, feer osv.
Der er overnaturlige ting f.eks. stav som kan gøre en usynlig
Hjælper - modstander
Konge, prinsesse
Tallene 3-7-9-13 forekommer
Hjem-ude-hjem
Ender godt
Er usentimental
Mundtlig overleveret
Kendetegn for kunsteventyr:
Forfatteren er kendt.
Stedet er ofte kendt.
Der er beskrivelser af landskab og andet eks. "Der var så dejligt derude på landet, kornet stod gult" osv.
Sproget er ofte mere kompliceret end i folkeeventyr.
Der kan forekomme kommentarer fra fortælleren.
Der blændes op for handlingen og lige så hurtigt ned igen
Ellers mange af de samme kendetegn som for folkeeventyrerne
Man lægger i eventyr aldrig skjul på at det er fantasi og opspind. Eventyrets helte kræver bedre livsvilkår og vender op og ned på højt og lavt. De ændrer ikke samfundets love, men den forumbestemthed i at skulle blive på sin plads for at blive brugt til hvad som helst.
Sprogligt ligger eventyret talesproget meget nært, der er korte sætninger. Eventyrene er oprindelige fra begyndelsen af middel- alderen (1000-1500). De blev "genopdaget" først i 1800-tallet, da nationalstaten blev startet og man havde brug for en national identitet, prøver at finde sine rødder i fortiden.
Svar #2
10. september 2007 af puffersystem (Slettet)
http://studieportalen.dk/Papers/Paper.aspx?id=1064
Skriv et svar til: tornerose analyser
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.