menneske vs. dyr

Ud fra et rent eksistentialistisk/Satre-agtigt synspunkt så er den afgørende forskel vel at, mennesker har eksistens - mens dyr kun har essens.
Menneskets er bevidst om at det er til (Descartes: Cogito Ergo Sum) - det er dyrene ikke. (ifølge den tankegang)

Tak - det lyder rigtig godt.
andre der vil til orde?

Synes lige, hele Descartes grundlæggende filosofiske sætning skal med:

"Jeg tvivler, følgelig tænker jeg; jeg tænker, altså er jeg til"

Descartes betragtede desuden dyr som maskiner uden sjæl.

Den australske moralfilosof Peter Singer kunne være meget spændende at bringe ind i din stil. Hvis det altså har interesse.

Nikolaj

dyr sørger faktisk også over de døde; fx elefanter, så det argument kan ikke bruges...

Hejsa!
Når nu fok alligevel taler om de franske filosoffer, så synes jeg lige jeg også ville komme med mit input.

Den franske oplysningsfilosof Rousseau taler i sin dicours "du contrat social" om en slags "urmenneske" der på mange måder ikke adskiller sig fra dyrene. Rousseau har mange steder nogle ret maleriske beskrivelser, hvor man næsten alt for levende kan forestille sig mennesket løbende lykkeligt rundt i skovene.
Men på et tidspunkt så udvikler der sig et illegitimt magtforhold i verden. Det er pludselig den stærke der ved kraft af sin større fysiske formåen kan kræve at få sin ret. Grunden til at dette forhold er illegitimt, ifølge Rousseau, er at hans ret ikke er baseret på noget egentligt fælles aftalt grundlag, og derfor ikke kan ses som "i orden".
Mennesket gåt så i gennem en længere udvikling hvor flere og flere "aftaler" bliver gennemført. Og til sidst i denne udvikling bryder mennesket helt med dets naturtilstand, og indgår fuldstændugt i et samfund, hvor alle deltager på lige fod.
Det er en noget forsimplet model, men jeg håber du kan se hvad han mener, nemlig at det der adskiller mennesket fra dyret, er evnen til at indgå i et samfund hvor dets rettigheder stammer fra en gældende lov.

Og ellers er jeg delvist enig i de andre indlæg; du kan også gå ud fra et Sartriansk/eksistentialistisk synspunkt, og sige at det der adskiller mennesket fra dyret er dets evne til, som Sartre formulerer det "at være for sig"(être pour soi") i modsætning til dyret der siges at "være i sig"(être en soi).

Den cartesianske (og ja, det hedder det) model er jeg ikke sikker på at jeg ville komme ind på hvis jeg var dig. Ikke så meget fordi det kan være lidt svært at forstå, men mest fordi jeg, helt personligt, ikke kan se hvad man vil nå frem til ved at fremlægge hans tanker. I bund og grund siger han jo bare at dyr ikke er i stand til at tænke. Men han er fremragende i mange andre sammenhænge(såsom generel eksistentialisme, eller bare overvejelser om mennesket placering i verden). Og jeg vil klart anbefale at læse hans bevis for guds eksistens. Det er ganske morsom læsning.

Nåh, men jeg håber noget af alt det her bavl kan være til nytte. Og du er hjerteligt velkommen til at stille alle de spørgsmål du vil, så skal jeg forsøge at besvare dem så godt jeg overhovedet kan.

Mads

I sin bog "Praktisk Etik" berører den australske filosof Peter Singer mange filosofiske emner, og et af hans hovedbegreber er det såkaldte personbegreb. Her skelner han mellem to slags "mennesker" ; 1)alle medlemmer af arten homo sapiens. 2)medlemmer af førnævnte, der har selvbevidsthed og altså er klar over egne interesser. Singer diskuterer dette i forbindelse med problematikken om abort og barnemord, og det er hans idé, at kun væsener med selvbevidsthed om livet (altså 2)har ret til at live. Dermed sidestiller han faktisk dyr med potentielle børn, dvs. fostre, som han formoder ikke har bevidsthed om livet, interesser osv. Singer går så langt som at sige, at det mærkværdigt, at vi hver aften stiller kyllingesteg på bordet, samtidig med at abort/barnemord nærmest anses som en dødssynd. Jeg vil langfra erklære mig enig i hans tankegang, men den bygger på spændende overvejelser, og det kunne da passe meget fint ind i din stil. Bare skriv hvis du har spørgsmål.

Nikolaj

Det er nogle rigtig gode ideer!
Tak