Fysik

Negativ acceleration?

29. september 2007 af Marie+Louise (Slettet)
Kan en acceleration godt være negativ, hvis det udregnes ved to _farter_?

Fx a = (3m/s - 5m/s)/2 s = -2 m/s²

Eller kan den kun være negativ, hvis det er to _hastigheder_?


Er der desuden ikke et ord for det, når man sænker fart/hastigheden per sekund?

Brugbart svar (0)

Svar #1
29. september 2007 af Riemann

Negativ acceleration betyder blot at farten er aftagende over tid. Hvis man for eksempel bremser i en bil aftager hastigheden og dermed er accelerationen negativ.

Svar #2
29. september 2007 af Marie+Louise (Slettet)

Ok, men kan en et legeme, der bevæger sig ved en given fart (=skalar) godt have en negativ acceleration, hvis den fx først bevæger sig ved 5 m/s og 2 s efter bevæger sig ved 3 m/s?
En hastighed er en vektor, så der er det vel muligt?

Brugbart svar (0)

Svar #3
29. september 2007 af sheaf (Slettet)

Det er rigtigt at farten blot er længden af hastighedsvektoren og derfor som sådan ikke kan bruges til at beregne acceleration, eftersom farten per definition ikke har nogen retningsinformation.

Men hvis bevægelsen foregår langs en ret linie er der ingen grund til at regne vektorielt fordi en hastigheds- og accelerationsvektor enten vil pege i den ene retning af linien eller i den stik modsatte. Vi kan derfor skelne mellem de to retninger udelukkende ved at vælge een af dem som positiv retning. En vektor pegende i een af de to mulige retning kan så angives udelukkende ved sin med fortegn regnede længde: peger den i den valgte positive retning angives den ved sin positive længde; peger den i den modsatte retning angives den ved sin længde med et minus foran.

I grunden er den ovenfor beskrevne teknik ikke noget specialtilfælde, for man gør blot det samme som man ville gøre ved ikke-retlinede bevægelser: projicerer de relevante vektorer på selvvalgte orienterede rette linier og man får da de med fortegn regnede længder af projektionerne på disse linier.

Svar #4
29. september 2007 af Marie+Louise (Slettet)

Grunden til jeg spørger skyldes en opgave, vi har fået af vores lærer. Her er den citeret ordret:

"Politiet foretager er hastighedskontrol på motorvejen. De måler en bilist, der kører forbi med 190 km/t. 5 sekunder senere foretager de igen en hastighedskontrol af samme bilist og måler nu 150 km/t.
Hvor stor er accelerationen og i hvilken retning er den i forhold bevægelsesretningen? Antag, at bevægelsen er konstant og jævn."

Spørgsmålet er så: ligger retningen af hastigheden allerede i formuleringen ("bilisten kører forbi")? Eller er det tilstrækkeligt at nævne bevægelsesretningen, som angivet i opgaven?
Jeg synes opgaveformuleringen er lidt for løs, burde det ikke have været 'fartkontrol'?

Brugbart svar (0)

Svar #5
29. september 2007 af Erik Morsing (Slettet)

(150000m/3600s-190000m/3600s)/5s), accelerationen ses at være negativ

Brugbart svar (0)

Svar #6
29. september 2007 af Molle (Slettet)

Er der desuden ikke et ord for det, når man sænker fart/hastigheden per sekund?

negativ acceleration kaldes også deceleration.

Brugbart svar (0)

Svar #7
29. september 2007 af Erik Morsing (Slettet)

decelleration - men jeg ville ikke bruge det udtryk, det er kun kørelærere, der bruger det

Brugbart svar (0)

Svar #8
29. september 2007 af Molle (Slettet)

deceleration - ja, det min fysiklærer kan også bedre lide at tale om negativ acceleration.

Brugbart svar (0)

Svar #9
29. september 2007 af Molle (Slettet)

minus "det".

Brugbart svar (0)

Svar #10
29. september 2007 af Erik Morsing (Slettet)

#8
det er fordi, der er tale om en vektor, så det er bedre at bruge fortegn

Brugbart svar (1)

Svar #11
30. september 2007 af sheaf (Slettet)

#4
Jo, fartkontrol. Opgaven oplyser ikke om at bevægelsen er retlinet, kun at den er jævn. Du bliver derfor selv nødt til at supplere med antagelsen om, at bevægelsen foregår langs en ret linie (og det samme antager politiets måleudstyr, for den radar de anvender kan kun måle projektionen af hastigheden på en ret linie gennem radaren).

En negativ acceleration angiver en retning modsat bevægelsesretningen.

Svar #12
30. september 2007 af Marie+Louise (Slettet)

Jeg siger tak for hjælpen :)

Brugbart svar (0)

Svar #13
13. januar kl. 21:02 af josh00

vent Svar #11 betyder det køretøjet køre den modsatte vej en den startede ud med? det giver ingen mening


Brugbart svar (1)

Svar #14
13. januar kl. 22:17 af MentorMath

#13

Hej Josh.

Nej.

Det, der menes i #11 (som forklaret i #1) er, at at bilens fart over et givent tidsrum er aftagene (i dette tilfælde over 5 sekunder). Det betyder naturligvis, at bilen har foretaget en opbremsning. Ved opbremsningen sker der en ændring i hastigheden - en ændring i hastighed, er det, der i fysik er defineret som en acceleration.

Altså, en negativ ændring i hastighed betyder, pr. definition, at accelerationen er negativ.

Ændringen i hastighed, det vil sige accelerationen, findes ved at tage sluthastigheden og fratrække starthastigheden. I denne opgave fås altså a = Δvt = (150 km/h - 190 km/h)/5 sek = -40 (km/h)/5 sek. Sagt med andre ord: hvis ændringen i hastighed (accelerationen) er konstant, så vil bilen accelerere negativt, med 40 km pr. time pr. 5. sekund. 


Brugbart svar (1)

Svar #15
14. januar kl. 01:33 af josh00

okay tak 

det var ogs sådan jeg forstog det men bare idag så har jeg allerede ændret mit syn på så mange ting tak igen!


Skriv et svar til: Negativ acceleration?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.